Midt i april indbragtes nogle formodede spioner til København. Der fortaltes ikke meget om dem, bortset fra at de havde været frivillige på eksercerskolen. Politiløjtnant (politiadjudant), senere etatsråd John Erik Leerbech, Leerbek eller Leerbeck (1806 eller 1805-1860) var leder af hærens spionvæsen. Han startede som kopist på politikammeret i København hvor han blev anset for særdeles dygtig. Han blev november 1849 til april 1851 udlånt til Krigsministeriet. Allerede i april berettede kilder dog at han arbejdede for hæren. Leerbech organiserede bl.a. meldetjenester med udstationerede bønderkarle og opsadlede heste som kunne bringes til hovedkvarteret eller nærmere fastsatte steder med sendebud. Leerbech indtog en særstilling ved generalstaben og rapporterede flere gange direkte til statsrådet. Han var meget aktiv efterretningsmand og spionageleder. (se Karl Peder Pedersen: Kontrol over København, 2014).
(Kjøbenhavn, den 1ste Mai.) 3 Spioner ere idag blevne skudte her, den ene en tidligere relegeret Student Møller, der stod som Frivillig i en af vore Batailloner. Han blev greben ved Armeen i en Correspondents med Fjenden, hvem han stal have villet give Tegning af Fredericia Fæstning. Det er Politicommissair Leerbeck, som især har fremkaldt disse farlige Individers Paagribelse. En Undersøgelse var det forresten ogsaa værd, hvorledes vor Angrebsplan paa Colding, der dog kun skulde være bekjendt for Indviede, almindeligt kunde vides her flere Dage før den udførtes. Vi betvivle ikke, at det er ved en Skjødesløshed eller lignende Forseelse, den maa være bleven divulgeret; men saadanne Forseelser ere i deres Følger for utilgivelige, til at deres Ophav ikke skulde have en tilbørlig Correction herfor.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3.maj 1849).
- Efterat "Flyveposten" og et Par andre lignende Blade flere Gange forgjæves have været gjort opmærksomme paa den Skade, de stifte ved at meddele detaillerede Beretninger om Krigsoperationer fra dansk Side - hvorved de, om ogsaa kun af Snakkesyge og for at tilfredsstille uvirksomme Læseres Nysgjerrighed, til en vis Grad unødvendiggjøre det fjendtlige Spioner, - har vedkommende Autoritet derved fundet sig foranlediget til at gjentage Anmodningen til de offenlige Organer om ikke at meddele saadanne Artikler som dem "Flyveposten" indeholder. Man skulde troe, al bemeldte Blad lagde an paa at nødvendiggjore Censurens Indførelse som Beskyttelsesmiddel mod dets egen Taktløshed.
(Kjøbenhavnsposten 8. maj 1849).
I et Brev fra Horsens af 7de ds. hedder det: Leerbek udvikler en beundringsværdig Virksomhed og gavner Hæren meer end man skulde troe; han har atter opdaget og taget 5 Spioner tilfange; deriblandt en Sergeant af 7de Bat., en S-tz, der skal være noksom bekjendt i Kjøbenhavn. (R. Posteft.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. maj 1849).
Spioner. I Søndags bragtes tre Spioner hertil, som ved Politiadjutant Leerbecks aarvaagne Nidkjærhed vare blevne arresteres i Veile og Horsens. De tvende, hørende til Militairet, bragtes til Hovedvagten, den tredie, der lod til at være en Landmand eller Hestepranger, bragtes til Raadstuen. Den talrige Mængde, som ved deres Ankomst var forsamlet paa Toldbode, gav sin retfærdige Harme Luft i Skjældsord og Forbandelser, og det var ikke meget langt fra, at den ene, ved at stige i en Vogn, var blevet Offer for de Tilstedeværendes Raseri, dersom ikke Vagten og Politibetjente paa det Kraftigste havde afværget det.
(Flyveposten 15. maj 1849).
Odense den 14de Mai. Igaar bragtes 9 Fanger hertil fra Fredericia, iblandt hvilke var et Par Deserteurer og de andre Spioner. Den ene Fange var et Fruentimmer, der som en Slags Marketenderske havde søgt Samqvem med begge Armeer. Ligeledes bleve en Del Syge og Saarede bragte hertil fra Bogense.
(Fædrelandet 15. maj 1849).
Leerbeck har atter attraperet flere Spioner som ere befriede. I Skanderborg er ogsaa idag anholdt en Spion, nemlig en bosat Mand i Lysgaard Herred. Han var forsynet med Pas fra dette Herredscomptoir for at kunne reise til Veile-Egnen, hvor han agtede at besee en Eiendom, der var tilfals. Byfognden i Skanderborg, som ikke fandt sig tilfredsstillet hermed, visiterede Fyren og fandt da paa Kroppen af ham 7 Stkr. 50 Rigsbankdalersedler samt en Fortegnelse over alle Moser, Krat, osv., som findes i den Egn af Jylland. Naturligviis maa en saadan Person have Hjælpere. Han sidder arresteret i Skanderborg.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. maj 1849, 2. udgave).
"L.-F. Av." skriver fra Kbhavn af 7. ds.: Rygtet har fortalt, at 3 Spioner ere skudte her. Det forholder sig ikke saa. Blandt de hidbragte Krigsfanger, som paa 33 nær allerede ere udvexlede, var der en jydsk Bondekarl fra Gram i Haderslev Amt, som var mistænkt for Spioneri, men af de optagne Forhør er der ikke fremkommet noget særdeles graverende imod ham, og det er saa langt fra at han er skudt, at det endog er rimeligt, at han vil blive sat paa fri Fod, maaskee under Politiets OOpstigt. De andre 2 saakaldte Spioner ere 2 Matroser, der ifjor løb bort fra "Hekla", og nu ere paagrebne som Desertører.
(Ribe Stifts-Tidende 21. maj 1849).
I Fredags afleveredes til Politiet en Person, der af det nørrejydske Armeecorps var oversendt som greben i for Betaling at have været Fjenden behjælpelig ved Plyndinger fra Indvaanerne i Jylland. Angaaende denne Persons Forbrydelse kunne vi nærmere meddele Følgende:
Efterat Politiassistent Grønlund i Framlev ved Aarhus den 9de Juni sidstleden havde indfundet sig i Jexen Kro paa en Tid, da netop en fjendlig Patrouille var sammesteds tilstede, antraf han en Person, der var iført civile Klæder, men bevæbnet med en Sabel, og da han erklærede, at han var fra Haderslev og fulgte for Betaling med de fjendlige Tropper som Tolk, fratog Grønlund ham hans Værge og bragte ham nordlig ud af Byen, medens den fjendlige Patrouille opholdt sig i den vestlige Del af samme. Han førtes derefter til General Ryes Hovedqvarter, hvor han til en af Politiadjutant Leerbeck optagen Rapport fremstod og forklarede, at hans Navn var Peter Claussen Jungdahl, 49 Aar gammel og født i Haderslev. Siden Aaret 1828 havde han som Bundtmager været bosiddende i Flensborg, hvor han var gift og havde 3 Børn. Endvidere forklarede han, at, da de bayerske Tropper den 4de April d. A. kom til Flensborg, skete en almindelig Opfordring til Beboerne om at gaae med Corpset som Sprogmestre, i hvilken Anledning han, som var i smaa Omstændigheder, meldte sig, og lod sig for 2 Mk. courant daglig samt fri Forplejning engagere til at følge med de baierske Tropper som Tolk imellem dem og den danske Befolkning. Foruden ham var der ti andre Slesvigere, der ligeledes havde ladet sig engagere i samme Egenskab ved de bayerske Tropper. Han var ansat ved 4de Regiments 2den Bataillon under Major Wichardt, med hvilken Bataillon han stedse havde fulgt, og navnlig stedse været med, naar Fjenden havde reqvireret Fødemidler og Andet hos Beboerne. Han havde, paa Grund af den Betaling, han modtog , og hvorved han ansaae sig for ansat ved den fjendlige Armee, troet sig forpligtet til at følge med og assistere Fjenden, naar denne havde gjort Strejftog for med Magt at fratage Befolkningen Fødemidler, ligesom han ogsaa tilstod for nogen Tid siden at have været med Fjenden i Hørring, hvor der ved hans Medvirkning blev taget ti Heste og 3 Vogne. Med Hensyn til Sablen, han bar, forklarede han, at, da de fjendlige Tropper kom i Nærheden af Haderslev, blev det ham befalet at bære en saadan, uden at det blev ham opgivet i hvilken Anledning, men han antog, at Hensigten var, at han dermed skulde forsvare sig mod de danske Beboere, saafremt han skulde komme i saadant Tilfælde, at det var nødvendigt for ham for at redde sig. Han havde imidlertid ingensinde brugt dette Værge.
Sognefoged Rasmus Nielsen i Jexen og Kromand Sørensen sammesteds have om den ovenfor nævnte Landsforræder overensstemmende forklaret, at han den 7de Juni med c. 50 Mand fjendlige Infanterister under en Lieutenants Commando, medhavende 3 Vogne, var kommen til Jexen, hvor han, der for dem erklærede, at han var den Commanderende og havde ligesaa meget at sige som Obersten, beordrede Tropperne, uden at Lieutenanten blandede sig deri, til at gaae ind til Bønderne og tage hvad de forefandt af Fødevarer, samt Tobak og Brændevin, hvilket Soldaterne ogsaa efterkom. Endvidere havde han samme Dag, uden at være i Følge med Nogen, reqvireret Melk, hvilket han ogsaa fik til et Beløb af c. 100 Potter, og førte det med sig paa en Vogn, han havde med. Ved denne Lejlighed havde en Mand fra Stilling været tilstede, der til Sognefoged Nielsen fortalte, at Personen ligeledes der havde været paa Plyndring. De forklarede fremdeles, at den Anholdte Dagen iforveien om Morgenen var med 50 Mand kommen igjennem Jexen og laget til Bodil Mølle, hvor han ligeledes havde ladet plyndre og taget, foruden Fødemidler, nogle Par Støvler. Om Eftermiddagen var han atter kommen til Jexen, uden at være i Følge med Nogen, for at reqvirere 2 Vogne, men blev ved denne Leilighed af Politiassistenten, som netop kom tilstede i Kroen, anholdt. Samtidig med ham var en Cavalleri-Patrouille paa 3 Mand i Byen, men disse opholdt sig paa en anden Kant af Byen og saae ikke Anholdte.
Efterat Anholdte, i Overværelse af Capitainerne Bech og Høst, var bleven forelæst sin Forklaring samt den af de ovenfor nævnte Mænd afgivne, ratihaberede han hin og vedgik Vigtigheden af denne i enhver Henseende, hvorefter han oversendtes til Kjøbenhavns Commandantskab, hvorfra han, efterat Krigsministeren havde confereret med Generalauditeuren om Behandlingen af denne Sag, blev afgivet til Politidirecteuren med begjæring om, at denne vilde foranstalte ham tiltalt og straffet, og Sagen blev da remitteret Criminal- og Politiretten til Undersøgelse. I det her over Arrestanten optagne Forhør ratihaberede han ligeledes sin til Rapporten afgivne Forklaring, men har nu fritaget Retten for videre Behandling af Sagen, idet han igaar Nat i Arresten har - hængt sig.
(Fædrelandet 26. juni 1849).
I marts 1851 blev J. E. Leerbech udnævnt til chef for det nyoprettede Slesvigske Gendarmeri, Det Slesvigske Gendarmerikorps eksisterede 1. juni 1851 til 1. november 1864. I Fædrelandets "Brev fra Nordslesvig" (2. april 1851) stod der om Leerbechs udnævnelse til chef for gendarmeriet at 8-10 landbetjente ville være tilstrækkeligt, mens det sydlige burde belægges med et eller to dragonregimenter. Gendarmerikorps ville blive betragtet med mistro af befolkningen, især med Leerbech som chef, da han var opdraget i Bræstrups enevældisk-bureaukratiske ånd som betragtede befolkningen som mistænkelige individer. Dette ville absolut ikke vække slesvigernes tillid. Som andre embedsmænd opretholdt Leerbech sin løn hos Københavns Politi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar