12 september 2020

Krigen 1848-1851. Maj 1849. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske hære rykkede april 1849 langt op i Jylland, op til Aarhus, og indkvarterede sig bl.a. i Varde, Ribe og Horsens. Den danske hær stod ved Fredericia og Sønderborg. Desuden blokerede den danske flåde tyske og slesvig-holstenske havne nogenlunde uanfægtet. Den militære situation ændrede sig ikke afgørende før juli, bortset fra et par småtræfninger. Fra midten af juni foregik forhandlinger mellem Danmark og Preussen.


I eftertiden fylder Grundlovens vedtagelse 5. juni 1849 meget i historiefortællingen. Den blev da også omtalt i datidens aviser som Kjøbenhavnsposten og Ribe Stifts-Tidende, men nærmest kun som en parentes sammenlignet med krigshandlingerne i Jylland. Maler J. V. Sonne (1801-1890) og litograf Adolph Kittendorff, Adolph (1820-1902): Cavallerifægtningen ved Aarhus d. 31. Mai 1849. Det Kongelige Bibliotek.

(Hemp. Av.). En handelskommis fra Vejle der samme dag slaget stod i Kolding af sin principal var sendt derhen for at hente hans derværende søn, men blev anholdt af insurgenterne, beretter efter sin tilbagekomst til Vejle den 1. maj: "Jeg var med at ledsage vore i Kolding faldne soldater til deres hvilested og må lade tyskerne vederfares den ret, at denne jordefærd var meget sømmelig. Der var i alt 26 lig, mest danske. Toget åbnedes af en afdeling af 1. jægerkorps hvis musikkorps blæste en smuk sørgemarch. Efter denne kom major Schindels, med kranse og dannebrogsflaget smykkede kister, derefter en falden tysker, så igen en dansk og så fremdeles en dansk og en tysk for at der ikke skulle være nogen forskel i henseende til forrangen. Alle danskes kister var smykkede med kranse og dannebrogsbånd. Andet jægerkorps bar ligene. Følget bestod af alle officererne, byens borgere og en masse soldater. Hr. pastor Galskjøt forrettede jordpåkastelsen på dansk og holdt derpå en tysk og en dansk tale. En menig af jægerne trådte derpå frem og holdt en unægtelig god tale over sine landsmænd. Majoren kom i en særskilt grav, alle de andre i en fælles. Hele akten var i høj grad gribende."

(Kjøbenhavnsposten, 10. maj 1849).

I maj udviklede situationen i det tyske forbund sig til slesvig-holstenernes ugunst. Preussen satte sig mere og mere igennem over for nationalforsamlingen. Reaktionen sejrede i slutningen af maj. Samtidig startede bombardementet af Fredericia den 16. maj. Derudover var der træfninger ved Als. Den 25. maj vedtoges endelig Grundloven i rigsdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar