Sigtelse for Tyveri. Under en af Criminal- og Politiretten imod Tiltalte Johan Jansson eller Johansson, en 34aarig svensk Skomagersvend, for Tyveri eller i alt Fald for Bedrageri anlagt Sag var det oplyst , at da han Mandagen den 26de Juli sidstleden var tilstede hos en Værtshuusholder Hansen, hvor han kun opholdt sig ganske kort Tid, tog han ved sin Bortgang en til 5 Rbd. vurderet, Skrædersvend Slotmann tilhørende, Hat, med sig, samt efterlod paa bemeldte Sted sin egen til 1 Rbd. vurderede Hat, der var let kjendelig fra hiin. Han begav sig derpaa til sit Huus og beholdt samt brugte Slotmanns Hat, uden at foretage noget for at oplyse den, indtil han den 3die Aug. næstefter blev anholdt og ført til Politikamret, hvor han til Rapporten, efter først at have forklaret, at han havde kjøbt Hatten og bortgivet sin gamle til en ham ubekjendt Person, vedgik, at han, som meldt, havde taget den Hat, hvoraf han fandtes i Besiddelse, paa det ommeldte Sted. Om denne Besiddelsestagelse afgav han en Forklaring, der gik ud paa, at han, der var noget beskjænket, dog ikke i høiere Grad, end at han godt vidste hvad han foretog sig, den ovennævnte Dags Aften gik ned i en Kjelder, som han ikke senere erindrede hvor var, og da han, efter at have forlangt en halv Flaske Dobbeltøl, mærkede at han fik ondt, greb han en Hat og ilede ud af Kjelderen, hvorefter han begav sig hjem uden at bemærke, at han havde taget en feil Hat, uagtet den ikke passede ham som hans egen, førend han den næste Morgen saae, at det ikke var hans Hat. Da Tiltalte imidlertid, som af ham forklaret, ikke vidste, hvor han havde faaet Hatten, saae han efter i Adresseavisen, om den ikke efterlystes af Nogen, men da han intet der bemærkede, vedblev han at gaae med den indtil han anholdtes. Ifølge det saaledes Anførte skjønnedes det ikke , at Tiltalte, imod sin vedholdende Benegtelse, kunde ansees overbeviist om at have taget Hatten i det bestemte Forsæt at fravende Eieren den; men derimod fandtes han, der havde været heri Landet siden Aar 1847, at have paadraget sig Ansvar ved ikke at have oplyst Hatten, saaledes som i Lovgivningen er forestrevet om Hittegods, efterat han var kommen til Kundskab om, at den ikke tilhørte ham, uden at det skjønnedes at kunne komme ham tilgode, at han, som af ham paastaaet, havde paatænkt at ville fremlyse Hatten i Aviserne, naar det efter en passende Tidsfrist viste sig, at Eieren ikke efterlyse den, og det saa meget mindre, som flere Omstændigheder talte imod dette Foregivendes Sandhed, navnligt - foruden den ovenfor omtalte urigtige Forklaring til Rapporten - at Tiltalte havde foretaget Forandring ved Hatten for at kunne passe den, og at han havde vedgaaet , at han afgav hiin urigtige Forklaring, fordi han antog at det havde været hans Pligt at fremlyse Hatten i Aviserne. Den Straf som Tiltalte , der var 34 Aar gl. og ikke førhen straffet, for sit ovenanførte Forhold fandtes at have forskyldt i Analogi af Bestemmelsen i Frdgn. 11te April 1840 § 53. blev bestemt til simpelt Fængsel i 8 Dage, hvorhos han tilpligtedes at udrede alle af Actionen flydende Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensor Procurator Alberti og Heckscher 5 Rbd. til hver.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. november 1852, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar