9-Aarig Brandstifter

I Mandags Formiddags afbrændte pludseligt Gaardmand Niels Nielsens udflyttede Gaard i Nyrup By ved Nykjøbing i S. Ilden opkom i den udvendige Side af et af Udhusene og omspændte firor alle Gaardens 4 Længer, som inden kort Tids Forløb laae i Aske. Saavel Gaard som Kreaturer og Indbo vare assurerede; af det Sidste reddedes endeel, iigefom alle Kreaturerne paa 1 So med 8 Grise og noget Fjærkræ nær, hvorimod 150 Rd. i Sedler gik tabt. Allerede inden Aften opdagedes det, at Ilden var paasat af en der i Gaarden tjenende Dreng Rasmus Hansen, som først for nylig havde fyldt sit niende Aar. I de 14 Dage, han havde været der i Tjenesten som Hyrdedreng, længtes han bestandig efter Forældrene, fattige Insidder-Folk i Lumbsaas; een Gang løb han hjem uden Tilladeise, men gav Løfte om ikke tiere at indlade sig paa Sligt. Længselen blev ham for stærk, thi han indrømmede  selv, ingen Grund at have til Klage enten over ilde Medfart fra Folkene eller daarlig Kost, kun længtes han efter Hjemmet. Imedens han Mandag Formiddag løb hjem til Gaarden for at faae en Drik Vand, tog han i Kjøkkenet nogle Svovlstikker, der laae saa høit, at han maatte krybe op for at faae fat i dem. Naar Gaarden var brændt, antog Barnet, at man ingen Brug havde for ham; tillige udlod han sig efter Branden med, at nu kunde hans Fader maaskee komme op og tække den nye Gaard, ligesom han selv kunde faae den Fornøielse "at ride i Leerælte". De to første Svovlstikker tændte tkke, den tredie stak han op i Taget, lidt ovenfor Tagskjæget, og efter at have staaet lidt og vellagret Ilden, som fængede, løb han ind til sin Madmoder og raabte at der var Ildløs. Han ledede selv Mistanken hen paa sig ved kort efter Ildens Udbrud at forhøre om han ikke nok nu kunde gaae hjem. Som Beviis paa, hvor ringe en Indflydelse det Passerede synes at have udøvet paa hans Sind eller Tankeretning, kan anføres, at da han om Aftenen førtes i Varetægtsarrest, spurgte han ganske troskyldig: "maa jeg nu sove imorgen til Kl. 9? og faaer jeg en "Basse" imorgen tidligt ?" - Det var hans naive Opfattelse af Livet i en Arrest, men det er vel tillige Beviis for, hvilken ringe Grad af Klarhed han har havt i at bedømme den begaaede Ulykkes Omfang og Størrelse. Han var begyndt at søge Skolen sidste Vinter, men han var tungnem og gjorde kun faa Fremskridt. Næste Dag føiede han til Forbrydelsen et Forsøg paa at undvige til sit Hjem; han havde faaet Tilladelse til at ombytte Varetægtslocalet med det til samme hørende Gaardsrum, og i et ubevogtet Øieblik var han snu nok til at benytte den til Flugt. Han klavrede over Plankeværket og brugte sine Been saa godt, at man først udenfor Byen fik fat paa den undvegne niaarige Brandstifter. (Holb. A.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. maj 1857).

Ildebranden stod på 4. maj 1857