Branden på Wyk i 1857 har sat spor på øen helt op til vore dage. Øens badeliv stod efter krigen 1848-1851 ikke længere højt på københavnernes modeferiested. Christian VIII havde sommerresidens på øen i 1840'erne. Men senere blev "Königshaus" ombygget til hotel. 95 beboelsesejendomme og 19 andre bygninger blev ødelagt (halvdelen af Wyk). Trods katastrofen kom 400 gæster om sommeren. Allerede inden begyndelse af vinteren var alle de ødelagte huse igen funktionsdygtige. Bl.a. som følge af indsamlinger fra nær og fjern. En anden stor brand ramte Wyk i 1869.
Slesvig-Holsten. **Wyck, på Föhr, 9. maj. Vores badeby har siden natten den 8. været lagt i aske, dvs. hoveddelen af området, hele den nordlige halvdel med de to hoteller, pakhuse, skole, apotek, toldbod, næsten alle kramboder, klokkehus og guvernørlejlighed, omkring 100 huse, altså langt den mest værdifulde del. Omkring 500 mennesker er blevet hjemløse. Ilden brød ud på den yderste nordøstlige side af havet, tæt ved vandet i Redlef Hotel, og bredte sig hurtigt over hele området, dels på grund af dårlig brandsikring, dels gennem den stive blæsende østenvind, dels og hovedsagelig gennem det stråtaghus, der engang tilhørte kong Christian VIII. Det brændte i mere end otte timer, indtil efter midnat. Badehuset der stod nedad på sydsiden, er blevet stående. Relativt lidt ejendom var forsikret, fordi som det er sædvanligt på vore øer på grund af den yderst sjældne forekomst af ulykker af denne art, er alt gods i brandkassen vurderet langt under dets værdi, og de fleste interesserede har derfor forlist den største del af deres ejendom uden at kunne forvente nogen kompensation. Sidste års særdeles gunstige badesæson vakte de største forhåbninger for i år, men de er nu alle blevet knust på én gang. Ingen blandt os tænker på at bade foreløbig, og det virker som en skæbnens ildevarslende ironi, at badehuset, der foreløbig var blevet ubrugeligt, er blevet stående for at se på murbrokkerne på sin nordside. Blandt andet er det yderst uheldigt, at apoteket også er blevet en askedynge, for vort apotek her i Wick var tidligere apotek ikke blot for hele Föhr, men også for øen Amrum og den omkringliggende Halligen. Man kan gå ud fra, at halvdelen af beboerne som følge af denne frygtelige brand er blevet fattige, fordi de kan håbe på ringe eller ingen kompensation for deres tab.
Schleswig-Holstein. **Wyck, auf Föhr, 9. Mai. Unser Badeort liegt seit der Nacht zum 8 d. in Asche, d. h. der Haupttheil des Fleckens, die ganze Nordhälfte mit den beiden Hotels, Packhäusern, Schulhaus, Apotheke, Zollhaus, meist allen Krämerladen, Glockenhaus und Landvogtwohnung, gegen 100 Häuser, also der bei weitem werthvollste Theil. An 500 Menschen sind obdachlos geworden. Das Feuer brach an der äussersten Nordostseeseite dicht am Wasser im Redlef'schen Hotel aus, und verbreitete sich theils in Folge der schlechten Löfchanstalten, theils durch den steif wehenden Ostwind, theils endlich und hauptsächlich von dem König Christian VIII einst gehörigen Strohdächhause scnhell gefördert, über den ganzen Ort. Es brannte mehr als acht Stunden, bis nach Mitternacht. Das an der Südseite abwärts stehende Badhaus ist stehen geblieben. Es ist verhältnissmässig wenig Eigenthum versichert gewesen, weil, wie solches auf unsern Inseln wegen der so äusserst selten eintretenden Unglücksfälle dieser Art gewöhnlich ist, alles verlorne Eigenthum in der Brandcasse tief unter seinem Werth taxirt steht, und die meisten Interessenten haben somit den grössten Theil ihrer Habe eingebüsst, ohne dafür Entschädigung erwarten zu dürfen. Die vorjährige äusserst günstige Badesaison erregte die grössten Hoffnungen für dieses Jahr, die aber nun alle auf einmal vernichtet sind. An Baden denkt unter uns doch wohl fürs erste niemand mehr, und als eine ominöse Ironie des Schicksals erscheint es dass das vorderhand nutzlos gewordene Badehaus stehen geblieben ist, um die Trümmer an seiner Nordseite anzuschauen. Unter anderm ist es ungemein zu beklagen dass auch die Apotheke ein Aschenhaufen geworden ist, weil unsere Apotheke hier in Wick bisher die Apotheke für ganz Föhr nicht allein, sondern auch für die Insel Amrum und die umliegenden Halligen war. Man kann annehmen dass surch diesen fürchterlichen Brand die Hälfte der Einwohner arm geworden ist, weil sie wenig oder keinen Ersatz für ihre Verluste hoffen dürfen.
(Allgemeine Zeitung 136. s. 2162-2163.)
Vedrørende de sørgelige forhold i hele det danske rige - for et land fyldt med had er trist nok - er der for nylig dukket enkelte artikler med en forsonende tone op i Deres blad, som med tilfredshed læses i hovedstaden ved Sundet og måske endda knyttes nogle forhåbninger til. Vi roser også Deres upartiskhed og venlighed over for sådanne stemmer så længe de ikke forfølger nogen særligt egoistiske formål ved at åbne Deres spalter. Man skal dog først og fremmest huske på at hvis en forsoning skal finde sted, skal begge parter i tvisten yde deres del, ellers vil forsoning aldrig være mulig. De danske nord for kejserriget kræver alt fra de tyske syd for samme, og udlader hele tiden gennem sin presse både bitterheden over begivenhederne og den nationale antipati, der allerede er over tusind år gammel. Det er et historisk faktum, det vokser og forøgs hvor det er muligt, og nægter at bøde for den begåede uret. Selv dem der er begået mod mænd med stor intelligens og usædvanlig viden som ikke har gjort noget forkert, og som blev smidt ud af deres hjemland for at give plads til fremmede fra nord. De er altid tilbageholdende med at se, hvad og hvor han har fundet af hvad der er blevet forurettet mod det allerhelligste, nemlig kirken og nationaliteten, og hvad der er blevet begået mod så mange uskyldige mænd og familier, og vil ikke erkende disse synder og forbrydelser, eller indrømme dem og sone dem på den rigtige måde; Man tror på at man har ret i alting, og at den sydlige del af landet tager fejl i alt; man vil have ret, om så landet skal gå til grunde. Under sådanne omstændigheder er forsoning udelukket. Eller er måske endda utilfredsheden og bitterheden over en sådan uretfærdighed også en forbrydelse i nordboernes øjne? Hvis man endelig skulle være tryg ved at give indrømmelser i Holsten og Lauenburg, så var der kun gjort lidt, for Slesvig er og bliver det land, hvor der er sket uretfærdighed frem for alle andre. For fædrelandsvennen er forholdene her yderst deprimerende. Vi vil ikke genere læserne med vores utilsigtede elendighed, men blot bruge et enkelt eksempel til at vise, hvordan situationen er i Slesvigegnen af alle steder. Den den 8 d. M.s opfordring til støtte for Wyck er underskrevet af ni herrer, for det meste embedsmænd, og blandt dem er seks-syv danskere. Overalt besættes de offentlige stillinger af folk fra nord. Så længe sådanne forhold fortsætter, er alle forsoningsprædikener nyttesløse. Tag retfærdighedens vej, og forsoning vil komme af sig selv uden at forkynde.
Aus dem Schleswigischen, 16. Mai. In Betreff der traurigen Zustände im ganzen dänischen Reich - denn ein Land voll von Hader ist traurig genug - erscheinen in der letzten Zeit in Ihrem Blatt einzelne im Versöhnungston gehaltene Artikel, welche in der Hauptstadt am Sunde mit Befriedigung gelesen werden, und wodan man dort vielleicht einige Hoffnungen knüpft. Wir loben Ihre Unparteilichkeit und Geneigheit auch solchen Stimmen, wenn sie nur keine speciel selbsüchtigen Zwecke verfolgen, Ihre Spalten zu öffnen. Es ist indessen vor allem zu bedenken dass, wo Versöhnung stattfinden soll, die beiderseiten streitigen Parteien eihre Theil dazu beizutragen haben, sonst ist in Ewigkeit nicht an eine Versöhnung zu denken. Der dänische Norden des Reichs verlangt alles von dem deutschen Süden desselbe, lässt fortwährend durch sine Presse sowohl die Erbitterung über Geschehens als auch die nationale Abneigung die schon über tausend Jahre alt ist, was eine geschichtliche Thatsache ist, wo möglich noch wachsen und sich noch steigern, weigert sich gethanes Unrecht gut zu machen, selbst das an Männern von grosser Intelligenz un ungewöhnlichem Wissen verübte, welche, ohne etwas verbrochen zu haben, aus ihrer Heimath gesorfen wurden um Fremden aus Norden Platz zu machen; sträubt sich immerfort, was und wo er gefündigt, an dem Heiligsten, nämlich der Kirche und der Nationalität gefrevelt hat, an so manchen unschuldigen Männern und Familien verbrochen hat, diese Sünden und Frevel einzusehen, einzugestehen und auf die rechte Weise zu sühnen; er glaubt in allen Dingen Recht zu haben, und den Süden des Landes im Unrecht überall, er will Recht behaltenm, und gienge das Land unter. Unter solchen Umständen ist an Versöhnung nicht zu denken. Oder ist vielleich selbst die Unzufriedenheit und Erbitterung über solches erlittenes Unrecht ebenfalls ein Verbrechen in den Augen dererigen Norden? Wenn mann endlich sich bequemen sollte in Holstein und Lauenburg Einräumungen zu machen, so würde darum doch nur wenig geschehen seyn, denn Schleswig ist und bleibt das Land dem vor allen andern Unrecht geschehen. Für den Vaterlandsfreund sind hier die Zustände höchst betrübender Art. Wir wollen die Leser nicht mit unserm unverschuldeten Elend belästigen, sondern nur durch ein einziges Beispiel zeigen wie in einer Beziehung allenthalben sonst die Lage des schleswigischen Landes ist. Der am 8 d. M. von Wick aus ergangene Aufruf um Unterstützung ist von neun Herren unterzeichnet, grösstentheils Beamten, und darunter sind sechs bis sieben Dänen. Allenthalben sind die öffentlichen Stellen mit Leuten aus Norden besetzt.
(Allgemeine Zeitung 140. 20. maj 1857)
Wyk på Föhr, 26. maj. Den nr. 140 af Deres ærede avis bragte en artikel fra det slesvigske dateret den 16. maj, som for at illustrere "Slesvigegnens situation gennem et enkelt eksempel", fastslår at der i det ni-mands udvalg, der mødtes i Wyk for at støtte dem der nedbrændte var "seks til syv danskere". Når det kommer til at skaffe penge til nødlidende, er den person, der bedst opnår dette prisværdige formål, den bedst egnede. Meget hurtigt efter den sørgelige brand viste der sig en livlig og aktiv interesse for de danske byer; Måske kommer de fleste bidrag derfra, og de stakkels wykere vil takket være de tilstedeværende danskere i deres område vide, at de har taget sig af dem med succes. Hvis situationen i den slesvigske region er præget af dette "enkelteksempel" som Deres korrespondent hævder, så er det åbenbart et mønster for alle områder, hvor forskellige nationaliteter grænser op til hinanden og lever sammen; thi her fejrer det menneskelige medlem en strålende sejr over national snæverhed og national stædighed. Men det sjove ved det her er det helt forkerte antal i korrespondancen fra 16. maj. Tilsyneladende skal det faktum, at der er "seks-syv danskere" blandt ni personer i en komité inden for hertugdømmet Slesvig, være et slående bevis på, hvordan de alle vegne presser sig frem, hvilket er en national arrogance selv i et rent menneskeligt foretagende. Men i virkeligheden er kun tre-fire danskere involveret i sagen. Jeg siger bevidst tre til fire, fordi en af dem boede i Holsten i over tyve år. Deres korrespondent er formentlig blevet fremkaldt til national forargelse af et par frisisk-klingende navne. Men Wyk ser ud til at have den ulykke, at malplacerede nyheder bliver spredt derfra. De hårdt ramte indbyggere i byen har ikke meget at takke din reporter i nr. 136 for at lade en af deres vigtigste indtægtskilder, badebyen, tørre helt ud i år og i høj grad på grund af hans overdrivelser for fremtiden. Det i det nummer nævnte badehus ligner ikke "brokkerne på sin nordside"; Det er snarere, sammen med de populære lejligheder på stranden, helt adskilt fra brandstedet. Det er også usandt, at "ingen tænker på at bade." De livlige og friske frisiske indbyggere i Wyk gør alt, hvad de kan, for at sikre, at deres næste sæsons indkomst reduceres mindst muligt. De der blev skånet for ilden, forbereder sig som sædvanligt på at modtage badegæster og nogle har allerede lejet deres værelser ud til dem, der har tilmeldt sig; De andre lægger dog deres planer for en ny bygning med det i tankerne, og forventer, at badebyen vil blomstre igen i fremtiden fra sin nuværende ulykke.
Wyk auf Föhr, 26 Mai. Die Nro. 140 Ihrer geschätzten Zeitung brachte einen aus dem Schleswigschen vom 16 Mai datirten Artikel, welcher, um "die Lage des schleswigschen Landes durch ein einziges Beispiel" zu seichnen, anführt dass sich in dem zur Unterstützung der Abgebrannten in Wyk zusammengetretenen, aus neun Personen bestehenden Comité "sechs bis sieben Dänen" befinden. Wenn es sich darum handelt für Nothleidende Geld zusammenzubringen, so ist diejenige Person die geeignetste die diesen lobenswerthen Zweck am besten erreicht. Schon sehr bald nach dem traurigen Brand zeigte sich in den Städten Dänemarks ein lebhaftes und thätiges Interesse; vielleicht die meisten Beiträge werden von da kommen, und die armen Wyker werden es den in ihrem Flecken anwesenden Dänen Dank wissen dass diese sich ihrer mit Erfolg angenommen haben. Wenn nin die Lage des schleswigschen Landes durch dieses "einzige Beispiel" charakterisirt wird, wie doch Iht Correspondent behauptet, so ist dieselbe offenbar ein Muster für alle Gegenden wo verschiedene Nationalitäten an einander gränzen und durcheinander wohnen; denn hier feiert das menschliche Mitglied einen glänzenden Sieg über nationale Beschränktheit und nationalen Eigensinn. Das komische bei der Sache aber ist die ganz verkehrte Zahlenangabe in der Correspondenz vom 16 Mai. Offenbar soll der Umstand dass ich in einem Comité innerhalb des Herzogthums Schleswig unter neun Personen "sechs bis sieben Dänen" befinden, ein schlagender Beweis seyn wie diese sich überall vordrängen, was selbst bei einem rein menschlichen Unternehmen ein nationaler Uebermuth ist. Nun aber sind in Wirklichkeit nur drei bis vier Dänen bei der Sache betheiligt. Ich sage absichtlich drei bis vier, da der eine von ihnen über zwanzig Jahre in Holstein gelebt hat. Wahrscheinlich ist Ihr Correspondent durch ein paar friesisch klingende Namen in seine Nationale Entrüstung versetzt worden. Wyk scheint aber überhaupt das Unglück zu haben dass von da aus verkejrte Nachrichten verbreitet werden. Die hart getroffenen Einwohner des Fleckens können es Ihrem Berichterstatter in Nr. 136 wenig Dank wissen dass er eine ihrer hauptsächlichen Erwerbequellen, das Seebad, dür diess Jahr gänzlich, und auch durch seine Uebertreibungen für die Zukunft grossentheils, versiegen lässt. Das in jener Nummer erwähnte Badhaus schaut nicht, wie "die Trümmer an seiner Nordseite" an; vielmehr liegt dasselbe nebst den beliebten Wohnungen am Strande durchaus getrennt von der Brandstätte. Auch ist es unwahr dass "ans Baden fürs niemand denkt." Die rüstigen und besonnenen friesischen Bewohner Wyks thun alles dass ihnen die Einnahme der nächsten Saison so wenig als möglich geschmälert werde. Die vom Brand Verschonten bereiten sich wie gewöhnlich zur Aufnahme von Badegästen vor, und haben zum Theil schon ihre Zimmer an Angemeldete vermiethet; die andern aber machen ihre Plänen zum Neubau mit Rücksicht auf dise, und erwarten für die Zukunft ein frisches Emporblühen des Badeorts aus seinem gegenwärtigen Unglück.
(Allgemeine Zeitung. 1857, 2. juni 1857)
"Fædrel" beklager at den Udstedte Opfordring til at lindre de Brandlidtes Nød paa Føhr, har havt saa ringe Fremgang her i Landet. Ifølge den lokale Komiltes Bekjendtgjørelse i flere Blade er der i Alt indkommet c. 10,000. Rdl., og om denne Sum ogsaa siden maatte være voxet til 20,000, saa er dette Beløb, hvoraf mindst en Fjerdedel er kommen fra Hamborg og Altona, baade aldeles utilstrækkeligt til at lindre Nøden og uanstændig lidt for der hele danske Monarkies i det Hele velhavende Befolkning; det svarer langtfra til hvad den hertillands dog temmelig almindelige Velgjørenhed pleier at yde. Følgen er naturligvis, at schleswigholstenske Wühlere benytte Lelligheden til al ophidse Stemningen i Tydskland mod os, og dersom der lykkes der at samle et større Bidrag end her i Landet, vil delte gjøre et stygt Indtryk paa Slesvigs tydske Befolkning. Vi opfordre derfor endnu engang baade godgiørende og fædrelandssindede Medborgere til at tage sig af Sagen, og navnlig Præster og andre Sogneforstandere paa Landet til der at indsamle Bidrag; thi medens Landbefolkningen i Slesvig dog yder Noget, synes den i Kongeriget at holde sig ganske tilbage, og en stor Del Kjøbstader vise heller ikke syndelig Interesse.
(Ribe Stifts-Tidende 23. juni 1857).
I Fædrelandet 24. september 1857 findes en opgørelse fra understøttelsescomiteen ved G. Weigel. Kikker man listen igennem, vil man kunne finde at de største beløb kom fra "tyske" områder i (Syd)slesvig. Dog også store beløb fra Sundeved, Ærø og Aabenraa. Der var i alt indsamlet 42,967 Rdl.
I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. april 1858 opgjorde komiteen bidragene til ca. 52.000 Rd. Heraf var 3.000 indkommet fra kongen og enkedronningen, 9.268 fra Danmark, 30.085 fra Slesvig og 5.933 fra Holsten. Øvrige bidrag fra udlandet, heriblandt Hamborg 2.174 Rd. Langt hovedparten kom således fra Slesvig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar