Aalborg Sygehus. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 20de November.

Ang. Indqvarterings udgifterne indeholder Finantsudvalgets Betænkning ibl. A. Følgende:

"I Aalborg begjæres for et Vagtlocale 300 Rd. Dette Beløb foreslaaes nedsat til 155 Rd., der er det Høieste, som andetsteds forlanges. I samme By begjæres til Brændsel og Lys i Vagten og Sygehuset 701 1/4 Rd. Da der intet andet Sled forlanges meer end 546 Rd., foreslaaes en Nedsættelse af 135 1/6 Rd. - Sammesteds er et Sygehuus beregnet til en Leie af 1300 Rd., imedens den høieste Leie, der andetsteds kræves for et Sygehuus, kun er 600 Rd., og det til en 43 Mand større Garnison, men rigtignok uden Rekrutter; ialmindelighed forlanges kun indtil 400 Rd. Aarsagen hertil er, at Aalborg, hvad der fra tidligere Forhandlinger vil være i Thingets Erindring, har ladet sig bevæge til at bygge et nyt Sygehuus for at tilfredsstille Krigsministeriets Fordringer i eller strax efter Krigsaarene. Af det dertil medgaaede Beløb de regner Byen sig nu en Rente. Der er imidlertid Rimelighed for, at den saaledes fremstaaede Sygestue indeholder Localer, som ikke ere fornødne for en Bataillons Fredsstyrke, og kun for en saadan kan Byen fordre Godtgiørelse af Kongerigets Kasse. Udv. skal benytte Lejligheden til at henlede Opmærksomheden paa, om ikke et Antal ugifte Underofficerer kunne indlogeres i den ubenyttede Deel af Sygehuset. - Som ovenfor er anført, har Regjeringen forsøgt at nedsaætte Leien af et Qvarter for en ugift Underofficeer i Aalborg fra 91 Rd. 24 sk. til 60 Rd. Udv. maatte imidlertid finde ogsaa denne Leie for høi, deels fordi den er lig Leien for Qvarteer til en gift Underofficeer, og deels fordi den høieste Priis, der andetsteds gives, kun er 40 Rd.; enkelte Steder haves det endog for 24 Rd. Del søgte derfor yderligere Oplysninger om Licitationsforretningen, af hvilke del fremgaaer, at Aarsagen til denne Forretnings uheldige Udfald i en væsentlig Grad maa søges i Savnet af behørige Bestemmelser om de forskjelllge Qvarterers Beskaffenhed, et Savn, som ingenlunde er afhjulpet derved, at man har fremlagt del ialtfald utilstrækkelige Qvarteerreglement for Fredericia Fæstning af 17de Marls 1852, og i Conditionerne har henviist til Lovene af 15de Novbr. 1816 og 26de Debr. 1856. Udfaldet blev ogsaa, at de Bydende paa disse - enkeltviis udbudte - Ovarterer vare 24 Underofficerer. - Regjeringen mener at kunne faae Prisen nedsat til 40 Rd., hvilket er den Sum, Udv. foreslaaer Thinget at bevilge. Udv. troer derhos, at det fortjente at undersøges, om der ikke uden betydelige Omkostninger kunde skaffes Qvarterer til disse Underofficerer paa Aalborg Slot".

Hertil maae vi dog bemærke, at Byen blev ikke "bevæget", men ligefrem truet af den dav. Krigsminister (Lüttichau) til at anskaffe det kostbare Sygehuus, naar den ikke vilde miste sin Garnison. Det Uheldige er dog ikke saa meget, at et Sygehuns af det Omfang blev anskaffet, men at det saa lidet benyttes. Naar undtages først i Rekruttiden (og under Exercits og Svømmeøvelserne !), staaer det som oftest kun lidet benyttet. Bygningen kunde derimod komme det Offentlige ganske anderledes tilgode og derved ogsaa bespare Militairudgiften, naar den tillige kunde benyttes til ikkemilitaire Syge; og hvorfor ikke det? hvorfor skal der en Uniform til at pleies, naar det i samme Locale, ved samme Læger og Pleie kan skee for Ilkeuniformerede? Der er kun den urimelige bureaukratiske Fraskillelse, hver forbeholder sig for sin Domaine. Nu kan der ofte staae et tomt eller tildeels ubenyttet, efter nyeste Regler indrettet, Sygehuus imedens der kunde mangle Sygeplads til virkelige Syge, især hvis Epidemier skulde komme, fordi Militaire og andre Syge, og hvis Sygdom dog ofte har et fælleds Udspring, ikke maae meleres sammen. Tør heri ingen Forandring skee, saa er det rigtignok rettest at lade det meget ledige Rum benytte til Bopæle for ugifte Underofficerer. At ogsaa disses Bopæle have holdt sig dyrere, ligger ligeledes i de overdrevne militaire Krav; convenerer Localet ikke, kasserer man, og det sees naturligst deraf, at det kun er Underofficerer, der møde til Licitationerne. Men Vanskeligheden i al finde Concurrence til Indgvartering antage vi rigtignok ogsaa fremkommen ved at Commnnalbestyrelsen har paataget sig at være Kaserneholder, hvad den maaskee for meget af militaire Ønsker har ladet sig tilskynde til, og at det derved gjøres vanskeligere for Private at indrette sig til Indqvarteringen i det Hele (hvilket vi ogsaa fra en anden Side betragte som communal-oekonomisk uheldigt, fordi den med Indqvartering og med Bespiisninger forbundne Industrie for mindre Huuseiere eller Værter derved har forringet sig). At indrette det ironisk saakaldte Slot til Underofficerer og Militairbrug i det Hele, kunde vel ellers maaskee nok fremkalde Besparelse, d. v. s. hvis det skeer ved Licitation over Udgifterne herved. Som vi erfare agter man alt at benytte ledige Slotslocaler til Munderingskamre, som hidtil have kostet temmelig betydeligt. Men det meest Oekonomiske for Stat og By var jo at faae hele dette Slot solgt, rettest til Communen, som vilde have megen Gavn af Pladsen og bedst kunne vederlægge Staten denne, medens Staten nu aarligt kun ufornødent sætter Penge til herved, og baade Stiftamtmanden, som hver anden Embedsmand, kan leie sig hensigtsmæssig Bopæl og Comptoir i Byen og denne heller ikke mangler meget bedre Localer, hvis Eiere eller Værter vilde satte Ære i at stille dem umiddelbart eller til Communens Raadighed, naar Hs. M. Kongen eller Medlemmer af det kongel. Huus glæde Byen med Besøg. Der er hverken heller nogensomhelst historisk eller architechtonisk eller Localbeskaffenhed, som giver Anledning til at bibeholde den vanzirende skumle Kasse under Navn af Slot.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. november 1858, 2. udgave).

Forløberen for sygehuset var Det første militær-infirmeri (1787-1850): ”Regimentets Sygehuus”, Skolegade med 15 sengepladser, fra 1804 i Søndergade. Oven på det gamle infirmeri bygger man i 1817 Aalborgs første civile sygehus der blev fælles for både Aalborg og Hjørring amt. I to bygninger havde man 30 sengepladser og en embedsbolig til økonomaen, der udover at tage vare på indkøb også fungerede som portør, rengøringsassistent og lægens hjælpende hånd. Og dengang var der kun en enkelt læge ansat – på provisionsløn: fuldt honorar for helbredelse, halvt honorar, hvis patienten ikke overlevede!

1850 – 1911: Aalborg Amts og Bys Sygehus. Byen vokser og behovet for sengepladser følger med. Selvom Hjørring Amt trækker sig fra det mellemamtslige sygehussamarbejde i 1850, udvider sygehuset fra 30 til 50 senge. I samme periode får Aalborg Amts og Bys Sygehus en konkurrent, da Fattighuset i Skolegade indretter 30 sengepladser. Her kan både fattiglemmerne og byens dårligst stillede borgere blive behandlet – stadig mod betaling. Prisen for at blive indlagt og behandlet på Fattighuset er dog kun cirka det halve af, hvad det koster på Aalborg Amts og Bys Sygehus, og det får gradvist patienterne til at forsvinde. Fattighuset er fuldt belagt, mens byens sygehus kun bruger halvdelen af deres senge. Samtidig mener kritiske røster, at Aalborg Amts og Bys Sygehus er direkte sundhedsskadeligt og bør rives ned. Men først i 1881 flytter sygehuset ud i helt nye og moderne bygninger i Urbansgade. De moderne faciliteter tiltrækker atter patienterne, der gerne vil betale ekstra for en bedre behandling.