19 november 2020

Aarsdagen for Slaget ved Idsted. (Efterskrift til Politivennen)

Eckernförde. Fra en agtet og aldeles paalidelig Haand have vi modtaget en Skrivelse om Festligholdelsen af Aarsdagen efter Idsted-Slaget i denne By, nærmest beregnet paa at gjendrive de hadefulde Fortællinger, som "Altonaer Mercur" i den sidste Tid har opvartet med om Besætningen der (2de Forstærknings-Bataillon). Skrivelsen lyder saaledes :

"Bataillonens Officerer, Underofficer og Mandskab vare blevne enige om i Forening at feire Aarsdagen efter Slaget ved Idsted ved en Fest; men for ikke at saare de zarte Gemytter her i Byen, bestemtes ikke at holde den her i Byen, men i en lille Skov, Grasholz, 1½ Fjerdingvei fra Byen. Musik ønskedes ved Festen, og den af Officerer, Underofficerer og Menige bestaaende Festcomitee henvendte sig derfor til Forstanderne for Christians Pleiehuus, for at faae det af Elever bestaaende Musikkorps, som ogsaa med megen Beredvillighed tillodes. For imidlertid atter at undgaae Forargelse hos Indvaanere af anden Troesbekjendelse, lod man Musiken paa egen Haand forud begive sig til Festpladsen, og Bataillonen marscherede ud Kl. 4 Eftermiddag, med sine egne tarvelige Bygelhorn. Festpladsen var decoreret med Vaaben og Guirlander. Paa den ene Side af den stod en udstoppet dansk Landsoldat med et Dannebrogsflag i Haanden, og over ham stod "Sit Løfte har han holdt"; og lige overfor ham en lignende dansk Landsoldat, med Geværet hævet til Kolbeslag og med Overskrift: "Gud hjælpe Den, som Slaget faaer". - Festen bivaanedes af nogle faa Familier her fra Byen, og Alt foregik under den bedste Stemning og uden mindste Anstød. Kl. 9½ Aften marscheredes tilbage til Byen, og Kl. 10 1/4 var Alt, under Officerernes Tilsyn, i Qvarteer uden at den mindste Uorden var forefalden. Om Formiddagen Kl. 10 holdt Bataillonen stor Parade paa Exerceerpladsen, hvor, efter Befaling, en Proclamation fra den commanderende General oplæstes, til Minde om Armeens Hædersdag.

Uagtet der i de to Maaneder Bataillonen har cantonneret her, er holdt streng Mandstugt blandt Mandskabet og ingen Uorden eller Egenraadighed fra dets eller nogen over- eller underordnet Befalingsmands Side er taalt, og uagtet al mulig Humanitet og Velvillie er udviist mod Byens Indvaanere, begyndte dog en stor Deel af disse den 25de fra om Morgenen at vise deres Uvillie mod Tropperne og mod Danskheden, idet i mellem 120 og 130 Huse og Gaarde, især i Hovedgaden, Rullegardiner eller Skodder vare for Vinduerne, eller disse decorerede med Sort og Hvidt; ligesom i Forstaden en Sørgefane var udstillet. Den største Deel af de Fruentimmer der saaes paa Gaderne, vare i Sorg. Demonstrationen var for paafaldende, til ikke at falde i Øinene. 

"Alt. Mercur" har nu fortalt, at Festen rigtignok blev holdt udenfor Byen; men at dette var fordi ingen Gjæstgiver i Byen vilde paatage sig Beværtningen. Denne Paastand er meget naiv, da den, hvis den var sand, maatte bevise en utrolig Godmodighed hos Commandanten i en By, der er i Beleiringstilstand, naar han ikke skulde kunne tvinge en privilegeret Gjæstgiver til at beværte, og det er curieust paa samme Tid at see fremført Klage over Tyranni. Den fortæller, at Bataillonen marscherede ud med Pleiehusets Musik i Spidsen. Dette er usandt; men om saa havde været, hvad Fornærmelse var der da egentligt deri? Endvidere forvandles de to udstoppede skikkelige Landsoldater til en Slesvigholstener. I Sandhed, en altfor stor Ære for vore Jenser! - At en Soldat ved Festen faldt og brak et Been, til stor Glæde for Indsenderen i "Alt. Mercur", er desværre sandt.

Dagen efter Festen, ligesom de nærmeste Dage før, havde de herværede Wühlere meget travlt og have det fremdeles, og Hang til Opsætsighed viser sig saa tydeligt, saa det er nødvendigt at stramme Tøilerne saa meget, som den endnu resterende Deel af Beleiringstilstanden hjemler. Aftenen efter Festdagen bleve 3 Personer, der Kl. 10½ fandtes paa Gaderne, uden Passeertegn (af hvilke der hidtil, uden Vanskelighed er tildelt Enhver der har anmodet Commandanten derom) arresterede, næste Dags Morgen anmeldte for Politiet og derefter af dette afhentede. De to af disse hørte ulykkeligviis til Byens Honoratiores, idet den Ene er en ivrig slesvigholsteensk Kjøbmand og den Anden en Huuslærer, der som Frivillig har været slesvigholsteensk Soldat. I en By i Beleiringstilstand høre Arresteringer af Omdrivende efter tilladelig Tid ikke til de overordentligste Sjeldenheder, og saalænge det er gaaet ud over simple Folk, har Ingen taget Notits deraf; men nu kom der Røre iblandt nogle Medlemmer af Stadtcollegiet og mange af dem, der kalde sig de Fornemmere. - Man vilde have Samlinger, der imidlertid, som ulovlige, bleve forbudte. For at kunne samle Mandskabet strax, hvis de urolige Gemytter skulde finde paa at begaae Uordener, blev den Bestemmelse indskjærpet, at Gadedørene til de Huse, hvori der er militair Indqvartering, ikke maae aflukkes om Natten, hvilket med Belejringstilstanden forbundne Forbud at flere Indvaanere overskredes. Nu var det atter galt, og "Altonaer Mercur" udspinder Historien om dansk Militairs Tyranni i det Uendelige".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. august 1851, 2. udgave.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar