Atter om Markufred ved Krybskytter. (Efterskrift til Politivennen)

Atter om Markufred ved Krybskytter fremstillet ved Gaardeier Kock i Uttersløv ved Kjøbenhavn.

I denne Tidende af 3die October 1849 besværede jeg mig over Markufred, som overgik mig især ved Krybskytter, og antydede, at saadant maatte ventes at blive værre, da Tilsynet af Jagten, som her er kongelig, meer og meer slappedes! Dette Forudsagte er nu indtruffet , saa at Krybskytteriet paa min Jord og ved og i den store Uttersløv Mose, til hvilken mine Jorder støde i en Strækning af 1800 Alen, i denne Sommer gaaer for sig uden al Maade. Daglig sværme disse Skytter, øvede og uøvede, om, enkeltviis og i Troppe, ofte med Hunde, saavel tilfods som vadende og ved Hjelp i Mosen af Baade, og med deres Skyden ubarmhjertigen skræmme og jage mine Kreaturer, især Heste, om i Tøiret. saa de slaae dem løse, og Græs og Sæd skammeligen nedtrædes og fordærves. Ja, jeg og mine Folk gaae ikke sikkre paa Liv og Lemmer for Vaadeskud, under vor Gjerning ved Mosen, i hvilken min Gaard tilhører en høist betydelig Græsningspart. Denne skammelige Jagen gaaer, som sagt, daglig for sig, og er der muligt en enkelt Dag, som skrider over, saa er der en anden, hvor Skydningen begynder i den tidlige Morgenstund og hvor det ene Parti afløser det andet til den sildigste Aften; ja, til Kl. 11 om Natten har jeg ofte hørt Skud paa Skud. Kort - Tilstanden synes næsten at være lovløs. - Det var mig derfor kjært, om høie Vedkommende ville befale et Vidneforhør optaget til Stadfæstelse paa det af mig her anførte og da mulig befaledes at en Advarsel udstedtes paa lovbefalet Maade og bekjendtgjorses her i Brøndshøi og Gladsaxe Sogn, fra hvilke disse Skytter, bondeklædte, synes at have deres Udspring. Dog vare Nogle kjøbstadklædte og førte det nymodens Mandhafdighedsmærke, nemlig graa Hat med Buler i. Desuden er denne Jagen et sandt væmmeligt Dyreplageri, naturligviiS fordi flere af Skytterne ere Fuskere i Faget, og desuden maa løbe bort fra deres Gjerning undertiden halvgjort. Her findes og findes efter især Vildænder, men ogsaa Stærer, Viber, Maager, ja Svaner maa holde for, saavelsom Harer, ja endog Raadyr, og ofte finder jeg af alle saadanne henliggende ynkeligen lemlæstede paa Marken.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. august 1851, 2. udgave).