(Kjøbenhavn, den 24de August.) Hvad Beliggenheden angaaer kan Alhambra ikke maale sig med Tivoli, der ligger saa tæt ved Byen, nu tildeels inde i Byen og har Canalen lige ved. Men Alhambra ligger paa et luftigt, venligt Snog, og naar man tanker paa, hvor besøgte Frederiksberg Have, Sommerlyst. Alleenberg og Odeon nu ere, viser det sig, at Folk nok kunne finde ud til Alhambra, der endog ligger Byen nærmere end hine. Del er da egentlig med disse Forlystelsessteder Alhambra maa sammenlignes, og ikke med Tivoli. Alhambras Teirain er en stor Fiirkant, begrændset paa de to Sider af gl. Kongevej og Frederiksberg Allee (med hver sin Indgang til Anstalten) og paa de to andre Sider af private Haver. Alhambras Have er et smukt Anlag med store Plainer, Blomsterbede, hvide Vaser og fire af Thorvaldsens smukkeste Figurer: Venus, Hede, Mercur og Hyrdedrengen, Alle af Gibs med guullig Farve. Overalt i Haven er der beqvemme og magelige Banke og Havestole. Her mores Folk ved Liniedands, Kraftprøver, Skiveskydning og en ny Art Fugleskydning til løst hængende Fugle, samt en Gynge, bestaaende af et colossalt Hjul, hvori en 7-8 Sæder hænge saaledes, at de ved Hjulets Omdrejning bestandigt hænge lodret ned. Foruden det tidligere fuldendte saakaldte Ølhambra er der saavel i Hovedbygningen som i Haven endeel Udsalgssteder med Kager, Forfriskninger o. desl., Alt meget net og smagfuldt. Hovedsagen er imidlertid den store Hovedbygning, der ligger lige ved gamle Kongevej med Facaden ud imod Frederiksberg Allee, hvorfra man igjennem en smuk maurisk Port med tre Buer gaaer ind i Haven. Hovedbygningen er i Halvmaaneform; Hornene dannes af de saakaldte Chiosker, luftige Taarne, hvorfra der af og til udføres Hornmusik. Under Taarnene begynder en smuk Buegang, som i Bugtninger strækker sig langsmed hele Facaden og hvorfra der er Indgang til flere større og mindre Beværtningssteder, alle smukt udstyrede med Drapperier, flere af dem med lukkede Loger, hvor hele Selskaber kunne sidde ubemærkede. I Buegangen staaer der langs Væggene blødt polstrede Divaner. Centrum af Bygningen, der paa Midten springer lidt frem og hvis Tag er prydet med 4 slanke Spir, optages af Theatret, med en cirkelrund Tilskuerplads, hvis Parterre egentlig sees at være bestemt til Circus for Beridere. Paa Siderne er der Amphitheatre og ovenover disse lukkede Loger. Disse Pladse, der for hver Afdeling betales med 1 a 3 Mk., vare ved Aabningsfesten i Fredags fuldt besatte, men synes ikke til Hverdag at kunne gjøre Regning paa et saa stort Besøg, det skulde da være at der, foruden tarvelig Komedie og Musik af Lincke med stort Orchester, er engageret to franske Dandserinder, Dsllerne. Osmond, som, tilligemed vore nationale Yndlinge Price'rne, udføre Balletter, i Fredags "Granadas Rose". Ganske sindrigt havde man her ladet opirade forskjellige Solodandsere og Dandserinder, før selve de franske kom, og unægteligt blev man her Vidne til en Dands, som hos os er udekjendi; thi der var over deres Præstationer udbredt et Liv og en Lystighed, som Nordboen mangler; derhos vare de meget smukke, med fine Ansigts-Lineamenter. Det er udentvivl paa disse Dandserinder, at Speculationen med særlig Theaterentree grunder sig. A. Price som Pjerrot modtoges med Acclamation. Et glimrende Fyrværkeri af Gaet. Amici afbrændtes om Aftenen. Foruden Vauxhall vare Træerne til Slutningen oplyste ved rød, grøn og guul Ild, og "begunstiget af et stille Veir" gik det storartede Fyrværkeri fortræffeligt. Mange Mennesker havde indfundet sig, men man mærkede egentlig kun til Trængsel, naar man skulde ind og ud ved Theatres forskjellige Afdelinger. Alhambra er nok saa heldig, ved Forudbestilling at have sikkret sig et Qvantum baiersk Øl, hvilken nu moderne Nektar, som "Hr. Sørensen" har lært af "Mikkel" at nyde, jo er stuppen op for de store Ølcapitanos Jacobsen og Heymann. Men forøvrigt syntes Beværtningsstederne ikke at have været forberedede paa et saa talrigt Besøg. Directeuren, Hr. Garde, saaes overalt paafærde; men Forestillingerne, især paa Theatret, syntes ikke at have fulgt med Tiden, hvorfor Hr. Sørensen gav sin Utaalmodighed tilkjende ved sin yndede Trampen og løb bort for Forestillingens Slutning, ladende endog de Franske i Stikken, da Fyrværkeriets Knalden kaldte; og Hr. Sørensen er, som bekjendt, bleven vakt for Knaldeffekten, baade i det lystige og, fortiden slet ikke lystige, politiske Liv, i hvilke Begge de kortvarige Blus, Stjerneskud og Sværmere jo ogsaa spille den største Rolle.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. august 1857)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar