Amtmand Jacobsen. (Efterskrift til Politivennen)

I marts 1850 var situationen i Sydslesvig kaotisk. Statholderskabet havde i begyndelsen af måneden meddelt at det overtog regeringen af Slesvig. Bestyrelseskommissionen mistede den magt som de måske ikke havde haft. De preussiske kommandoer i Angel forsvandt. De afsatte embedsmænd tiltrådte deres poster igen. Svenske Malmborg var i vildrede med hvad han skulle gøre. I Flensborg var situationen meget forvirret. Den forhenværende krigsminister i den provisoriske regering, Jakobsen blev udnævnt til amtmand i Flensborg, og den afsatte herredsforged Jochims i Uggel Herred overtog igen embedet. Fra midten af marts var hertugdømmet reelt delt mellem statholderskabet og bestyrelseskommissionen indtil udbruddet af krigen. De nedenstående artikler er udtryk for denne situation: 

Hertugdømmerne. Endnu har ingen Forandring fundet Sted i Tilstanden i Sydslesvig og i Flensborg Amt. De altonaiske og hamborgske Aviser vedblive at paastaae, Ifølge Efterretninger fra Flensborg og Slesvig af 3die ds., at Bestyrelseskommissionen har udsendt et Detachement svenske eller norske Tropper til Angeln for at hefte Jacobsen og Jochims, dog kjendte man ikke til Udfaldet af denne Expedition; det hedder, at Tropperne vare ankomne lil Gros-Solt, men at  Jochims endnu i rette Tid var flygtet. I en anden Beretning hedder det fta Flensborg, at de neutrale Tropper i Grundhof have omringet Huset, i hvilket Pastor Schmidt boede, men han var ogsaa fraværende. Man mener at Hoved-Expeditionen gjelder Sørup. Om de svenske Tropper har overskredet Demarcations-Linien, er man ikke rigtigt underrettet. Imidlertid have vi fra paalidelig Kilde Efterretninger fra Flensborg af 5te ds., ifølge hvilke Bestyrelsescommissionen atter paa det Bestemteste har forlangt af General Hahn, at han skulde lade Jacobsen og Jochims, der tiltage sig Embedsmyndighed i Angeln, arrestere. "Flensb. Corresp " af 5te ds. meddeler Intet om den ovenfor omtalte Expedition til Angeln.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. april 1850).

"Fl. Corrsp." skildrer den almindelige Stemning hos Befolkningen ogsaa i Sydslesvig som gunstig for Gjenindførelsen af den lovlige Orden og betegner Embedsmand og Præster som dem der alene, og det ofte med stor Anstrængelse, vedligeholde Oprøret. Jakobsens Hensigt med Besøget i Steinberg, Nord for Demarkationslinjen, skal egenlig have været at opsnappe Degnen Knuth, der havde negtet at kundgjøre hans Dekreter; men denne var ikke tilstede, og uagtet Amtmanden medførte en til Tænderne bevæbnet Gendarme, maatte han dog skyndsomst fortrøkke for Byens unge Karles truende Bevægelser.

(Ribe Stift-Tidende 15. april 1850).

Amtmand Jacobsen, med hele sit Slæng, hensidder endnu uantastet i Udøvelsen af sine Pengerøverier. Flere Dansksindede have maattet forlade deres Hjem og ere komne til Flensborg for at undgaae hans Forfølgelser, blandt Andet den djærve Bonde D. Lassen fra Struxdorf, den i den senere Tid har varet betegnet i de tydske Blade som den anden Laurids Skau, ligesom Hans Lorentzen fra Tolk samt Skolelærer Callisen fra Haseltoft; disse tre betragtes som de farligste Modstandere af Oprørerne. (Flp.)

(Ribe Stifts-Tidende 16. april 1850).

Jagten efter Jacobsen. Det hedder fra Flensborg i "Flensb. Correspondent": I Forgaars blev det bekjendt her, at Jacobsen var en Miil herfra i Landsbyen Hannevitt. Strax blev Retsbetjenten, ledsaget af tre Politibetjente, beordret at opsøge ham. I Hannevitt erfaredes, at han allerede var kjørt bort, og havde begivet sig til Wanderup. I Vertshuset paa sidstnævnte Sted traf de den berygtede Sørupper-Retsbetjent Schmidt, og erholdt Underretning om, at Jacobsen var hos Præsten Det er jo desværre i vore Dage Præsterne, der begunstige Forbryderne, der beskytte dem og selv ikke undsee sig ved at begaar Forbrydelser. Retsbetjenten besluttede nu først at sikkre sig Bipersonen og derpaa at vandre til Præstegaarden. Der holdt allerede en Vogn for Døren. Efter lang Kamp blev Schmidt overvunden, men man havde ikke medtaget noget Reeb til at binde Vagabonden; Han befriede sig derfor snart og undkom. Snart blev han imidlertid indhenter og kastet til Jorden. Der begyndte en frygtelig Nævekamp, der endte med, at Sørupper-Retsbetjenten Schmidt blev bragt til Vognen og maatte bestige den. Desværre bleve Kræfterne nu deelte, thi der maatte to Mand til at bevogte Vognen. I Præstegaarden mærkede man snart Larmen af den tilbagevendende Vogn med Retsbetjenten, og der tændtes Lys. Det var Jacobsen. Hurtig slog en af Politibetjentene et Vindue itu, for at krybe ind. Nu skjød Jacobsen først en Pistol af uden at træffe, og senere gjorde han endnu tvende Skud. Skuddet synes for et Øieblik at have decontenanceret Politibetjenten, at han givet Jacobsen Leilighed til Flugt, og at have gjort Naboerne opmærksom derpaa. Thi snart kom hele Landsbyen i Bevægelse, og Vognen hvorpaa den fangne Quasi-Retsbetjent sad maatte flygte, og forfulgtes af en heel Række Bønder til Hest. Der blev ogsaa skudt efter den. Dog ankom den her om Natten og Vagabonden blev rigtig afleveret. Men - Jacobsen var foreløbig fri. Æren for at have befriet ham tilkommer Landsbyen Wanderup. De Politibetjente, der havde begivet sig til Præstegaarden, maatte tage Flugten, og ankom ogsaa hertil om Natten. Saaledes endte den ublodige Kamp mellem Retsbetjente og Vagabonder.

Fra Husum hedder det under 15de April. To ikke uvigtige Pøbeloptrin have fundet Sted der i de sidste Dage, nemlig ved Forlæggelsen af Postcontoiret til den interimistiske Postmester Leppers Bolig og ved Toldforvalter Rohlses Suspension, i Forbindelse wed den tidligere Vontroleur OhlsenS Constituering.

Da den fordrevne Postmester Jensens Fuldmægtig havde overtaget Postsorretningerne her, og havde leiet sig en Bopæl her, i Nærheden af det gamle Posthnus, søgte en Deel Pøbel at forhindre det. Men Foretagendet strandede paa en eneste Nattevægters Haandfasthed Et Par Dage efter havde man overstreget det lille Postskildt med mørk Farve, og ligeledes bemalet nogle Dansksindedes VinducSruder med røde Tegn.

Der tales ogsaa om nogle Optøier, hvori Borgerforeningen her skulde have isinde at tage Deel, naar Toldarchivet skulde afleveres til den constituerede Toldforvalter. En lille bestemt Erklæring af Oberstllentenant Knoblauch gjorde imidlertid ogsaa Ende paa den Fornøielse, og Afleveringen skete under Beskjærmelse af 1 Underofficeer og 2 Mand.

Endvidere har den bekjendte holsteenske Postinspecteur Henningsen for nogle Dage siden oprettet et Postcontoir i Clove eller Hollingstedt. Siden den Tid komme kun Husumerbrevene osv. fra Fredriksstad op her; hvad der er bestemt til nordligere Steder, gaaer over Clove, Hollingsted, Bredsted osv. Man speculerer nu ogsaa paa et Privatforetagende mod det nye Land Postcontoir, hvis ikke Bestyrelsescommissionen iforvejen kommer iveien med en Slæde og stopper Kilden til Ondet i Fredriksstad.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. april 1850, 2. udgave).