09 oktober 2020

Krigen 1848-1851: April 1850. (Efterskrift til Politivennen)

 (Af en skrivelse fra Vidå, dat. 28. marts.) Fra Tønder By og amtsstue er i disse dage sendt penge til Rendsborg. Fra staden en ikke ubetydelig sum, men amtsstuen kun få, da pengene indtil nærværende tid er sendt til centralkassen i Flensborg. En del penge skal ligge på Tønder postkontor fra Løgumkloster adresserede til Flensborg. Tønderanerne, hedder det, ville have dem til Rendsborg, men postmesteren til Flensborg. 


For kort tid siden blev oplæst en bekendtgørelse fra amthuset i Tønder i alle kirker om at de resterende skatter ufortøvet skulle betales for at de kunne sendes til Rendsborg. Amtsforvalter Lassen modtager atter de slesvig-holstenske kassebeviser i betaling. 

Præsten Höeck i Hostrup er nederdrægtig nok til fra prædikestolen at udskælde de dansksindede i sognet for landsforrædere, og han udelader altid bønnen for vor konge. Sognet, af hvis 14-1500 beboere kun en 10 stykker er tysksindede, ønsker derfor inderligt en anden præst, dersom Höeck ikke vender om og opfører sig som det bør sig en retskaffen herrens tjener og embedsmand der var svoret kongen af Danmark troskabseden.

(Ribe Stifts-Tidende, 5. april 1850).

Fra Kiel bringer H. C. den nyhed at general v. Bonin har fået sin afsked som kommanderende general over de slesvig-holstenske tropper og at derimod den hidtilværende kgl. preussiske general v. Willisen (bekendt af sin virksomhed som preussisk kommissær i Posen i april 1848) har overtaget kommandoen. Den sidstnævnte var allerede i mandags ankommet til Kiel, og nyheden almindelig bekendt.

(Kjøbenhavnsposten 11. april 1850).

I general Willisens proklamation til oprørsarmeen hedder det blandt andet: "Vi vil ikke ringeagte vores modstander hvis vi møder ham på ny. De har fra Arildstid navn for at være modige, men I må være dem overlegne, så langt som jeres sag er højere, er helligere end deres. De kæmper i det højeste for en vildfarelse, men afgjort for en uretfærdighed, for de gad nok beherske os og betage os vores gamle rettigheder. Men I strider for jeres nationalitet, for jeres utvetydige gamle ret. I strider for at blive regerede efter egen lov og ret. Vi vil ikke taget noget fra dem, vi vil ikke beherske dem, men vi vil som det tilkommer os, stå ligeberettigede ved siden af dem, vi vil være deres venner, men ikke deres tjenere, deres slaver. Deres konge skal ikke som sådan være vores herre, han skal være vores hertug, som hertug kommer han til os og han vil blive modtaget med åbne arme og ærefrygt. (B. T.).

(Ribe Stifts-Tidende, 16. april 1850).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar