Barnemord. Af Overretten blev den 24de dennes afsagt følgende Dom i en Justitssag: Under nærværende ved Vallø Stifts Birks Extraret den 4de Decbr. f. A. af Underdommeren med tiltagne Meddomsmænd paadømte Sag, under hvilken Forbedringshuusfange Maren Kirstine Christensdatter eller Christensen tiltales for Barnemord og Arrestantinden Karen Andersdatter, ogsaa kaldet Karen Sophie Andersdatter, for Barnefødsel i Dølgsmaal og derpaa følgende Deelagtighed i at aflive sit nyfødte Barn, er der ved egen Tilstaaelse og Sagens Omstændigheder tilstrækkeligt oplyst, at Karen Andersdatter, der er langt over criminel Lavalder og tidligere er straffet for Løsgængeri, gjentaget Betleri, samt 1ste Gang begaaet Tyveri, har en Nat i Slutningen af Marts Maaned 1851 paa Marken født et Drengebarn, dog uden at hun kan ansees overbeviist at have havt til Hensigt at føde i Dølgsmaal. Nogle Timer efter at have født Barnet, som, efter hvad hun har forklaret, kom levende til Verden, begav hun sig bort med det, som hun havde svøbt ind i sit Forklæde, uden at have nogen Bestemmelse enten for sig eller Barnet, og du hun kom til Landsbyen Lille Soldby mødte hun tilfældigviis Maren Kirstine Christensdatter, hvem hun aabenbarede hvad der var skeet, og hvem hun, efterat denne først havde nægtet at modtage og sørge for Barnet, bevægede til at skille det ved Livet ved Løfte om 10 Rd., af hvilke hun dog strax kun udbetalte nogle Mark. Bemeldte Christensdatter søgte da først at qvæle Barnet, der efter hendes Forklaring hele Tiden bevægede sig og gav Smaalyd fra sig, ved at stikke Haanden ind i Forklædet, hvori Barnet laae; men da det ikke vilde lykkes at tage Barnet af Dage paa denne Maade, tog hun det ud af Forklædet og kastede det ud i Kettinge Aa, som de vare komne hen til, paa et Sted, hvor der var omtrent 1½ Alen Vand. Da Barnet faldt i Vandet, gav det en Lyd fra sig, og efter Sagens samtlige Omstændigheder staaer det ikke til at betvivle, at det Barn, der den 2den April s. A. fandtes ved Bredden af Aaen, for en stor Deel fortæret, formodentlig af Rovfugle, og i en saadan Tilstand, at det ikke ved Obduction knude afgjøres om det var levende født, er det af Karen Andersdatter fødte og paa den ommeldte Maade dræbte Barn.
For dette Forhold vil Maren Christensdatter, der er født i 1831, tidligere flere Gange har været straffet og navnlig ved Bregentved Grevskabs og Gisselfeld Birks Extrarets Dom af 6te August 1852 er for Tyveri, Bedrageri og 4de Gang begaaet Løsgængeri og Betleri dømt til 3 Aars Forbedringshuusarbeide, være at ansee efter Fdg. 4de October 1833 § 10 cfr. § 6, sammenholdt med L. 6-9-1 og Fdg. 24de Sept. 1824, og Karen Andersdatter, der efter det Oplyste og den af det kgl. Sundhedscollegium afgivne Betænkning ikke kan antages at være enten i Almindelighed eller med Hensyn til den begaaede Forbrydelse, psychisk utilregnelig, efter samme §'er i Fdg. af 1833, cfr. 26 og L. 6-6-7.
Underretsdommen, hvorved Christensdatter kun er anseet efter L. 6-6-1 og Fdg. 4 Oct. 1833 § 11 med at miste Livet, vil altsaa forsaavidt være at forandre, hvorimod denne Dom, hvis Bestemmelse med Hensyn til Andersdatter, der er dømt til at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa Stage, samt med Hensyn til Actionens Omkostninger bifaldes, iøvrigt bliver at stadfæste.
I Salair til Actor og Defensor ved Overretten ville begge de Tiltalte have in solidum at udrede 8 Rd. til Actor og 6 Rd. til Defensor. Forsaavidt Behandlingen i 1ste Instants hører under Rettens Bedømmeise, attesteres, at den har været forsvarlig, hvilket ogsaa gjælder om den befalede Sagførelse ved begge Retter.
Thi kjendes for Ret: Forbedringshuusfange Maren Kirstine Christensdatter eller Christensen bør miste sin Hals og hendes Hoved sættes paa Stage. Iøvrigt bør Underretsdommen ved Magt at stande. I Salair til Actor og Defensor her ved Retten, Cancelliraad Procurator Dahl og Proc. Nyholm, betale bemeldte Christesdatter og Arrestantinden Karen Andersdatter, ogsaa kaldet Karen Sophie Andersdatter, Een for Begge og Begge for Een, til Actor 8 Rd. og til Defensor 6 Rd. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. august 1855. 3. udgave)
Sagen står i Juridisk Ugeskrivt, 1855, bd. 16, s. 823-826. Den 30. april 1857 faldt Højesteretsdommen blev Karen Sophie Andersdatter dømt til at miste sin hals og sit hoved sat på en stage, mens Maren Kirstine Christensdatter dømt til at have sit forbrudt. Efter behandling i Justitsministeriet benådede kongen den 19. juni 1857 begge, mod at hensættes til tugthusarbejde på livstid. Justitsministeriet indstillede til kongen i 1870 at Karen Sophie Andersdatter blev løsladt fra straffeanstalten på Christianshavn, hvilket også skete.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar