Den 31. Januar bleve de fem Offre for Ildebranden i Studiestræde stedte til Jorden, og et talrigt Følge, sikkert over 200 Mennesker, sluttede sig til Ligtoget og fulgte ud med til Kirkegaarden. Da man var kommet herud, viste det sig imidlertid til almindelig Forbavselse, at ikke en eneste af Hovedstadens Geistlige var tilstede, og Jordspaakastelsen var da altsaa bleven foretagen paa Ligstuen i Almindeligt Hospital, hvorfra Begravelsen udgik, som Skik og Brug er, naar de Dødes Efterladte ikke ere istand til at betale det Honorar, uden hvilket en Præst anseer det for at være under sin Værdighed at foretage en Udflugt til Kirkegaarden. Ved denne Leilighed, da en saa overordenlig Ulykke havde ramt flere fattige Familier, vilde det dog uden Tvivl have været passende, om Dhrr. Pastorer vare afvegne fra gammel Vedtægt; vist er det i ethvert Tilfælde, at Følget blev ikke lidet uhyggelig tilmode, da det saa Kisterne blive sænkede i Graven, uden at der lod et eneste Trøstens eller Deltagelsens Ord over dem. Ved slige Begravelser, hvor intet Monopol kan siges at blive krænket, vilde det være meget hensigtsmæssigt, om Ordet blev givet frit, saaledes at en Ven eller Slægtning kunde troede frem og sende den Afdøde det Levvel, som kun for de mere Velhavendes Vedkommende lyder fra en ordineret Geistligs Læber. (Dbl.)
(Ribe Stifts-Tidende 8. februar 1858).
I Anledning af Bemærkningerne om den forr. Søndag stedfundne Jordefærd (uden præstelig Ledsagelse) af de fem ved Branden den 24. Jan. i Studiestrædet i Kbhvn. Forulykkede ere vi blevne underrettede om, at Præsten ved alm. Hospital, Hr. Lange, uopfordret og uden Vederlag ledsagede Jordspaakastelsen i Hospitalets Ligstue med nogle Trøstens og Opvækkelsens Ord til de der forsamlede Tilskuere. Da Præsten umiddelbart efter Jordspaakastelsen havde sin Gudstjeneste i Hospitalet at besørge, var han forhindret fra at ledsage Ligene til Kirkegaarden. (Dbl.)
(Ribe Stifts-Tidende 16. februar 1858).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar