Blaagaardsveien. (Efterskrift til Politivennen)

Borgerrepræsentanternes Møde igaar Aftes. 

- Fra "Næsten alle Grundeiere paa Blaagaardsveien" var indkommet et Andragende, forresten uden Navns Underskrift , hvori der klages ynkeligt over den nævnte fameuse Veis Beskaffenhed og Ufremkommelighed om Vinteren og i slet Veir. Ingen Droschekudsk vilde befare den, selv for høi Betaling; de resikere, sige de, at vælte og komme tilskade. En Mand, som for nogen Tid siden kjørte en syg Datter fra Kjøbenhavn, maatte stige ud af Droschken ved Blaagaardsveien og bære sin voxne Datter til sit Hjem langt oppe paa Veien. Forsamlingen anraabes indstændigt om at komme de ulykkelige Blaagaardseiere tilhjælp. Ussing oplyste, at der havde fundet Underhandlinger Sted mellem en combineret Comitee af Communalbestyrelsen og nogle af den omtalte Veis Beboere delegerede Mænd. Comiteen havde gjort de delegerede Mænd Tilbud om Communens Medvirkning til Veiens Istandsættelse, Tilbud, som hine Mænd havde fundet meget fordeelagtige og liberale; men et Resultat var ikke blevet tilvejebragt, fordi Grundejerne ved Veien fremdeles vilde have Veien betragtet som en privat Vei og ikke finde sig i den Afgiftsforhøielse, som maatte blive Følgen af, at den gik over til at blive en offentlig Vei; den skulde være offentlig med Hensyn til Fordele og Rettigheder, men privat med Hensyn til Byrder og Forpligtelser. Saaledes stod Sagen. Det var lagt i Grundejernes egen Haand, hvad der videre skulde foretages deri. Forsamlingen, som øiensynligen morede sig over de blaagaardske Grundeieres Logik, var ganske enig med Etatsraad Ussing.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. januar 1855, 2. udgave. Uddrag).

Tage Algreen-Ussing (1797-1872) var borgerrepræsentant i København 1840-1844, 1844-1846 borgmester og igen borgerrepræsentant 1849-1869. Han havde før siddet som stænderdeputeret i Roskilde, her som repræsentant for den oplyste enevælde. Han blev valgt til den grundlovgivende rigsforsamling i København 1848, med et konservativt syn. I 1854 blev han kongevalgt medlem af rigsrådet. Han boede Højbro Plads 4/ Læderstræde 1 og er begravet på Holmens Kirkegård.