(Af et Brev.)
Mellem-Slesvig den 27de August.
Det maa forekomme meget mærkeligt, at der i danske Blade saagodtsom aldrig forekomme Correspondentartikler fra Slesvig. Hvad Grunden er til dette Særsyn, er ikke klart; men saa meget er vist, at det for en Dansk, der ikke har opholdt sig her i Aar og Dag, er saare vanskeligt at skue ind i Forholdene. Meget kunde man skrive, ofte føler man Anledning, men altid gribes man af en vis Ængstelse for ikke at være i Besiddelse af den hele Sandhed. Den slesvigske Presse er nu indskrænket til to danske Organer, Dannevirke og Freya, og et tydsk, Flensb. Correspondent. Disse Blade ere imidlertid ingenlunde tilstrækkelige for at udbrede Lys over det terra incognita, som vor Armee har besat og hvor det ikke er let at faae Adgang for den Uvedkommende, der i Reglen indfinder sig her, for at tilfredsstille en saare undskyldelig Videbegjerlighed, men i et Øieblik, hvor saa meget staaer paa Spil, ofte er mindre vel seet; - ikke at tale om partibus inliiieiiuixi, d. e. de af Fjenden endnu besatte Egne. At Fjendens Gros eller Hovedstyrke ligger i eller bag Rendsborg, i Cantonnement i de nærmeste Byer, troer man at vide; forresten er en uhyggelig Uvished udbredt over disse Forhold, der er saa meget mere sørgelig, som den forhindrer Slesvigs retmæssige Regjering i at træffe de høistfornødne Forholdsregler til det hele Lands administrative Ordning; men, Gud være lovet, at vi ere komne dertil, at Slesvig for saa vidt er i vor Magt. Alt synes nu at gaae sin ordentlige Gang; Nordslesvig er fuldstændigt besat med Embedsmænd; om dette ogsaa gjælder om de Geistlige, skulle vi derimod lade være usagt. Saa meget er imidlertid vist, at det geistlige Departement under den herværende Regjering bestyres med en overordentlig Omsigt og med Retfærdighed; men de gode Kræfter, hvorover man har at disponere, navnligen med Hensyn til det tydsktalende Slesvig, ere yderst faa. - Paa Landet er i de allerfleste Egne Høsten falden godt ud. Bønderne ere, trods de sidste Aars mageløse Tryk, velhavende, saa de med Guds Hjælp endnu ville kunne udholde de mangfoldige Ægter og store Leverancer, som Tidsforholdene udkræve; en talrig Armee, hvor Soldaten Intet skal mangle, kræver store Forraad; de ere der i tilstrækkelig Mængde og Byrden maa bæres; den kommer jo dog vore Egne tilgode, der desuden i saa rigeligt Maal have Krav paa Fædrelandets Taknemlighed. Hvor uendelig værre gik det til i Nørre-Jylland ifjor, hvor paa mange Steder endog Køerne maatte slagtes, for at tilfredsstille de talløse tydske Horders Graadighed! I Stæderne, disse tydske Enclaver i det danske Land, er Alt roligt; i Flensborg er en herlig Stemning, der noksom viser sig i Gjerningen. Men glædeligt for en dansk Mand er det at lægge Mærke til Ungdommen i denne Stad; den føler sig ei alene Dansk, skjøndt den neppe er Sproget mægtig, men den lægger daglig sin Begeistring for Dagen for Danskheden, ved i sine Lege at færdes med Dannebrog og at synge danske Sange. Af denne kraftige Ungdom ville fremgaae raske "danske Drenge", der med Glæde ville gaae til den blodige Dands paa Valen, hvis Tydsken engang atter skulde ville gjæste vore velsignede Sletter. Tydskheden i Stæderne synes at sove; vi ville haabe den har lagt sig til Hvile for bestandigt; men - den lever end, i de tydske Avisers brede Spalter, der alt for gierne optage de skjændige Artikler, som af enkelte Forrædere vedvarende skrives, vel at mærke, over Kjøbenhavn. At forebygge dette skamløse Uvæsen, der endnu i en rum Tid, til Opbyggelse for Vedkommende, vil finde Sted, er saare vanskeligt og vilde vel kun kunne skee ved det meest forhadte af alle Midler: at aabne Brevene. - Dog vil den Tid komme, naar Retfærdighcd og Sandhed have fæstet Rod her i Landet, at hine giftige Slyngplanter i det tydske Presses smudsige Jordbund ville henvisne og bortdøe af sig selv. Slesvigholsteen er altsaa udvandret og findes nu kun i hine Pressens Organer, der arbeide i Enhvers Tjeneste, kun ikke i Sandhedens og Ærlighedens. Det danske Sværd har ved Idsted overhugget denne fule Drage; dens Sæd vil qvæles, naar Sandhed og Ret faae Magten; men kun Sværdet kunde bane dem Veien. - I disse Dage ere en Mængde "provisoriske" Love satte ud af Kraft; her i Slesvig hersker Kongens Regjering med Enevælde og kun paa denne Maade »il i den første Tid noget Alvorligt kunne udrettes. Vi ville derfor haabe, at Regjeringen vil benytte dette saaledes vundne Standpunkt til indgribende Forandringer, af hvilke mange ere særdeles paatrængende. Den i Kongeriget, af Rigsdagen vedtagne og af Kongen bekræftede Værnepligtslov, vil om faa Dage udgaae for Slesvig; den vil tilføre vor Armee mange herlige Kræfter og end mere bidrage til at knytte Slesvig til Kongeriget. I de sidste Aar ere overhovedet slet ingen Sessioner blevne afholdte; nu ville altsaa Alle, baade Landboere og Kjøbstadsboere blive udskrevne. Ogsaa Adskillige, som have tjent i Insurgentarmeen, have ifølge Opfordring givet Møde; de ere villige til at kjæmpe for Fædrelandet, efterat det Løgnens Slør, hvori man havde hildet dem, er løst og de have faaet Syn for Sagen, at nu først Kongen atter hersker i Slesvig. - Høist paatrængende er ethvert Skridt, der kan fremskynde en Egalisation mellem Kongerigets og Hertugdømmets Toldforhold, for at den forhadte og skadelige Toldlinie ved Kongeaaen kan ophæves.
Et Brevs Omfang egner sig ikke for Politik, ikke heller er her Stedet til at have noget Indblik i de politiske Forhold, hvoraf Statsdelenes Ordning i det danske Monarchie vil blive afhængig; dette er Noget, hvorom man i Hovedstaden vel vil vire eller troe at vide Mere, end her, hvor den nærmeste Interesse, at ordne Slesvig under Loven, er den, som opfylder Hvermands Bevidsthed, baade dens, som i Loven seer Ordenens Tilbagevenden, og dens, der, nødtvungen, med undertrykt Harme, maa følge dens Bud. Saa Meget turde være vist, er idetmindste vedtaget i London af dem, der væsentligen styre Europas Skjebne, at et dansk Monarchie staaer fast, fra Skagen til Elben. Hvorledes derimod, naar Holsteen er pacificeret, dette Lands (som og Lauenburgs) Forhold til Danmark og Slesvig vil blive, er et nyt Spørgsmaal, som maaskee Ingen nu er istand til fyldestgørende at besvare. Politiken er en verdslig Handel, hvori altsaa den Regel gjælder: man tager saa meget, som man med Rette kan saae. Slesvig have vi gjenvundet, om end med store Opoffrelser: det er vort, og vi have dertil den fuldstændigste Ret, som nu er kronet med Besiddelsens ubestridelige Ret. Dette er det glimrende Resultat, som de sidste Tiders Anstrengelser og Kampe have bragt os; dermed maa enhver dansk Mand for det Første lade sig nøie. - Dog, vi ere, mod vor Hensigt komne ind i det Politiske, uden tog at have tilladt os Andet, end svage Antydninger os hvad der maaskee endda kunde blive muligt.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. september 1850, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar