16 januar 2021

Brolægningen i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, den 1ste Juli 1853. 

Det er en Kjendsgjerning at der gives faa Byer, der have en saa slet og daarligt vedligeholdt Brolægning, som Flensborg, og især udmærke Fortougene, forsaavidt saadanne kunne siges at existere, sig ved en saadan Grad af Uregelmæssighed og slet Vedligeholdelse, at der, navnlig om Aftenen hører et særdeles nøiagtigt Lokalkjendskab til at passere dem uden Fare; ja lige til den allerseneste Tid har der paa de saakaldte Fortouge været anbragt Nedgange til Kjeldere af saadan Beskaffenhed, at de mere lignede med Flid anlagte Faldgruber end Nedgange til Boliger. Ligeledes findes ogsaa flere meget generende Udbygninger paa Husene og fremspringende Trapper, der besværliggøre Passagen og ligefrem forhindre Anlæggelsen af ordentlige Fortouge. Grunden til denne Tilstand af Gaderne ligger fornemmeligen deri at Grundeierne skulle vedligeholde Brolægningen, hver for slt Vedkommende, saa at enhver indretter sit Stykke efter eget Hoved, uden at nogen bestemt Regel iagttages, og deels i, at Politiet i en tidligere Tid bar seet igjennem Fingre med Grundeierne.

Allerede i Aaret 1851 var man kommen til den Overbeviisnlng, at saaledes kunde det ikke blive og navnligen ansaaes det nødvendigt, at den lange Hovedgade igjennem Byen, fra "røde Port" til "Nørreport" maatte omlægges, fordi den tillige hører til Postveien, og først i December Maaned f. A. indgav kommunen en Forestilling til Regjeringen hvori anholdtes om et Tilskud til Omkostningerne, der angaves i det Hele til 170,000 Mk Crt., af 50,000 Mk. Det daværende Ministerium svarede kort efter, at det ikke var utilbøieligt til at andrage hos Hs Majestæt om et Tilskud men forinden maatte Plan og Overslag tilvejebringes. Nu blev der da udarbejdet et Udkast til et Regulativ for Brolægningen, som blev billiget af Magistraten og Deputeretcollegiet , og som gik ud paa at befrie Grundeierne for i det mindste Halvdelen at Bekostningen ved Omlægningen af Gaderne og overføre det øvrige paa de af Byens Beboere der hidtil i den Henseende aldeles ingen Forpligtelse havde havt. Det blev nemlig foreslaaet at enhver at Flensborgs Beboere, der betaler 2 sk "einfache Schatzung" eller derover, det vil sige enhver der betaler 4 Rbd. 77 sk aarlig eller derover, skulde, dog Huuseierne ogsaa derunder indbefattet, betale en Brolægningsskat, som nærmere blev at bestemme, ligesom Stadens Kasse skulde gjøre Tilskud til de offentlige Pladsers Omlægning, hvilket naturligviis ogsaa betyder at samtlige Indvaanere skulle contribuere dertil. 

Som Grund for at ikke alene Statskassen skulde bevilge 50,000 Mk. til Grundejerne, men at disses Medborgere skulde paabyrdes omtrent et lige Beløb strax, for ei at tale om Fremtiden, blev anført, at det var ubilligt at forlange at Grundeierne skulde anskaffe hugne Steen til Gaden, og at en god Brolægning kommer alle Indvaanere tilgode, ligeledes blev det foreslaaet, at der skulde nedlægges Jernrør i Gaderne, hvis Bekostning skulde udredes for Halvdelen af Grundejerne og Resten af de øvrige Beboere, uagtet Grundejerne fra Alders Tid selv have forsynet deres Eiendomme med Vand, hvad der naturligviis er nødvendigt baade for eieren selv og hvis han vil have Leiere i sin Eiendom. I disse Forslag var saaledes den hele Commune-Repræsentation enig, men derimod opstod den stærkeste Opposition i Deputeretcollegiet imod en anden Bestemmelse i det projecterede Regulativ, der gik ud paa at gjøre Omlægningen ad Gaderne hensigtsmæssig og saa nyttig som mulig, idet der blev andraget paa, at Udbygningerne, saavidt de generede, Træer, Trapper og Kælderhalse paa Fortougene skulde borttages. I denne Henseende paaberaabte man sig "velerhvervede Eiendomsrettigheder", forlangte fuld Erstatning osv., kort, fremførte alle mulige Indvendinger imod denne ligesaa rigtige som nødvendige Foranstaltning, der egentlig kun gaaer ud paa at sikkre Liv og Lemmer.

Saaledes stod Sagen indtil Juli Maaned 1852, da Magistraten indgav en Forestilling til Ministeriet, for at Samme kunde afgjøre den stedfindende Uenighed, men som iøvrigt gik ud paa, at Grund-Eierne skulde understøttes med et Tilskud af Statskassen og de øvrige Indvaanere paa den ovenanførte Maade betale Brolægningsstat, og angives Omkostningerne ved Omlægningen af Gaden deri til 156,000 Mk. Court., altsaa noget ringere end tidligere. 

Derpaa indløb ogsaa kort efter var, hvori dog gjordes opmærksom paa, at Brolægningen i Hertugdømmet Slesvigs Stæder er en reen Reallast, og at denne Grundsætning bestandig er opretholdt i Regulativet for Omlægning af Gade i andre Byer, og at en Forandring deri kun kunde retfærdiggjort? ved særdeles Omstændigheder.

Saaledes har dette Anliggende indtil den seneste Tid henstaaet, men nu skal der være indgivet et nyt Andragende til Ministeriet, der skal gaae l samme Retning som de tidligere, men hvilke nye Grunde og "særdeles Omstændigheder", deri ere gjorte gjældende, vide vi ikke; men vi troe ikke at det har været muligt at anføre noget Nyt til Fordeel for at kaste en stor Deel, ja vel den største, over paa de Herrer Grundejeres Medborgere. Det er visseligen glædeligt at det Slesvigske Ministerium har opfattet sagen, som anført, thi naar en Communes hele Repræsentationen er enig, saa kunde det vistnok synes, som der var mindre Betænkelighed ved at gaae ind paa dens Begjæring, da hele Repræsentationen jo maa antages at repræsentere det Hele; men dette er i det nærværende Anliggende aldeles ikke Tilfældet, hvilket vi skulle tillade os at oplyse.

Af Magistratens 8 Medlemmer ere de 6 Grundeiere og samtlige 24 deputerede Borgere ere alle Grundeiere; thi ikkun saadanne kunne vælges til Deputerede, ja, det hele Borgerskab, som ikke har Grundeiendom er endogsaa udelukket fra at vælge Deputerede, da Valgretten ogsaa er bunden til Grundeiendom. Der gives i Flensborg et Tusinde Huse, men da adskillige af dem ere saakaldte "dobbelte", saa kan det vel antages at den hele Grundeiendem besiddes af 900 Borgere. De Borgere og andre Indvaanere, som ikke eie Huus, antages at beløbe sig til 2500 Familiefædre, men desuagtet have de aldeles ingen stemme i Communens Anliggender, og dette er alene Grunden til, at et saadant Forslag kan gaae igjennem uden Modsigelse, ligesom det er klart, at naar Ministeren for Slesvig ikke vilde tage sig af denne talrige urepræsenterede Klasse, overfor Magistrat og Deputeretcollegium, var samme voldgivet til Grundeiernes Forgodtbefindende eller i al Fald for disses aldeles fejlagtige Opfattelse af Forholdene.

Som ovenbemærket, vide vi ikke, hvilke "særdeles Omstændigheder" der kan være gjort gjeldende i det nye Andragende fra Bycollegierne, men derimod vide vi, at der gives netop "særdeles Omstændigheder" der tale for at Grundeierne ikke paa deres Medborgeres Bekostning, bør fritages for en dem fra Alders Tid paahvilende Forpligtelse, der endogsaa udtrykkeligen er paalagt dem, ved den 26de Artikel i Flensborgs "Stadsret", der siger at Huusbesidderne ere forpligtede til, hver for sit Huus, at vedligeholde Brolægningen og, om fornødent, at fornye den."

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. juli 1853, 2. udgave. Slutningen forkortet).


Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensburg. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar