Censur i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

I Slesvig er Pressetilstanden endnu den samme. Under 14de ds. har Ministeriet lavet Udgiveren af "Husumer Wbl.", Capit. Petersen, der var dansk Officeer i sidste Krig, give en offentlig Irettesættelse for Indholdet af Correspondentarlikler i hans Blad fra Kjøbenhavn, der tillægges en "utilbørlig Tone", samt tilkjendegivet, at Ministeriet i "Gjentagelesestilfælde vil være betænkt paa for Fremtiden at forebygge saadan Pressemisbrug ved dertil egnede Forholdsregler". Det er muligt, efter efter hvad herom yttres i et andet Blad, at hine Artikler fortjene det anførte Prædicat; vi kjende dem ikke; men hvorfor vil det nye Ministerium ikke overhovedet gribe til de eneste dertil egnede Forholdsregler imod paastaaede Pressemisbrug: at instituere Lov og Dom istedetfor at overantvorde Pressen til en Politiemesters eller Ministers vilkaarlige Skjøn? Hvor byrdefuldt gjør man det ikke alene for den nye Justitssecretair i Slesvig, Hr. Krieger, den danske "Grundlovs Ordfører", at føre en saadan administrativ Pressejustits, der fjerner saa langt fra Grundlovens Ord og Aand, igjennem i Slesvig? Og kjender man da ikke tilstrækkeligt af alle Tiders Erfaring, at man ved en saadan Fremfærd demoraliserer og serviliserer selve Pressen? Nys lod Ministeriet tilfærdigen kbhvnske. Blade stoppe paa deres Reise til Slesvig. I selve Slesvig tilstedes Pressens Udførelse saa tynd og saa tyndt som muligt. I Tønning har man først for nylig atter givet Afslag paa en ny Ansøgning om Bladudgivelse. I Hertugdømmets største og Monarchiets trediestørste By er den stakkels devote "Flensb. Z." saa godt som monopoliseret, og paa Steder, hvor Pressen lader spore eller ane større Friskhed og Frihed, hænger Politiebeslaget som et Damoklessværd over Hovedet. Hvor troer man det muligt, under saadanne Tilstande, at faae Sandhed i Pressen og Sandhed igjennem Pressen at vide? Og hvor er der bedre Tøile for Misbrug end Lov og Dom? Samt hvorledes - og det er den vigtigste Betragtning - vil man ved PressenS frie Brug i Danmark og ved den Tvang og det Tryk den lider under i Slesvig, hvorledes vil man ved to saa stik modsatte Grundsætninger og al den Skade, de ogsaa i Provindsernes indbyrdes Forhold alt i Praxis have udøvet, avle Fælledsstemninger og jævne Veien for Fælledstilstande? Maa det ikke netop skabe Separatisme, naar man her frit kan tale, ogsaa frit angribe slesvigske Tilstande, og man i Slesvig lægger Laas for Folkets Mund? Svækker man ikke derved let i Slesvig netop det, ialtfald bedste, Værn imod Slesvigholsteinismen, det loyale Fælleds-Sind? eller hvorledes vil man med en Kløft som den imellem Pressefrihed og Pressetvang skabe Fælledsstat? Der er kun eet Middel til at udjævne Kløften, det er: hold et strængt aarvaagent Regimente, men giv Folket fri Tale med Ansvar og Straf for Misbrugen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. april 1855)

Husumer Wochenblatt blev til i 1814. Det blev den 25. juni 1853 lukket (trykt hos Meyler, død 1859) af politiet. Bladet udkom dog uregelmæssigt helt til 1913, hvorefter det skiftede navn til Husumer Tagesblatt.