Censur i Slesvig-Holsten. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 15de December,

Vi maae tillade os til Flensb. Av. at bemærke, at en ufri Presse i Slesvig mindst kan forhindre fjendtlige Pressevaaben imod Danmark, fra Tydskland af, at trænge ind i Slesvig men at man ved Pressens Trang i Slesvig tvertimod fremmer de fremmede Blades Indpas og Ophidselser. En fri Presse i Slesvig vil derimod netop sætte den naturlige og lykkeligste Dæmning herfor, deels fordi Befolkningen sag har sin egen Presse og ikke ved i Uvillie at tye til fremmed Presse kaster forøget Bitterhed ind i denne, og den hjemlige frie Presse tillige da er istand til at skaffe sig Tillid i Udlandet og til at møde fremmede og importerede Vildfarelser og Usandheder om Tilstandene i det danske Monarchie. En ufri Presse eller en særligt begunstiget Presse, som afskjærer anden Pressevirksomhed, kan, selv med bedste Villie, aldrig skaffe sig Rod i Opinionen hjemme eller ude og Presseindskrænkningen i Slesvig, og Holsteen med, er derfor netop det stateligste og fjendtligste Vaaben imod Danmark. De "nationale Declamationer", det er nu de meest uskadelige, men selve de nationale Ophidselser komme desuden ikke alene sydfra, men ere under Indskrænkningen af Pressens Virksomhed blevne begunstigede i Slesvig selv. Der kan ikke være noget Organ, der meer er Nationalitetshadets stadige Udtryk end Haderslev Av. I Tønder har man ikke villet tillade noget Blad at udkomme, medens den mindre Flække ved Siden af paa lykkeligere jydsk Grund kan lade trykke og skrive frit; ja selv i Flensborg, Monarchiets trediestørste Stad, har Wolfhagen vedholdende nægtet endog Typographer fra Kongeriget, som dog vistnok ikke kunde tænkes at ville bringe noget Vaaben imod Danmark med sig, at udgive Blad. Den har blot sit ene politiske Blad, som netop selv i sin moderate og forsigtige Holdning ved blot Melding om et ministerkritisk Moment maatte høre ilde fra sit Ministerium. Skal der under alle saadanne Presseforhold kunne trives Tilfredshed i Slesvig eller ventes Tilslutning til det pressefrie Kongerige? Skadelig Pressevirksomhed i Slesvig vil gjøres uskadelig ved fri Pressevirksomhed og mod Pressens Udskejelse mod Etatens Ro er der Lov og kan, om fornødent, gives Skjærpelse deraf. Men Danmark er det danske Monarchie. Separatismens Vaaben herimod anvendes ogsaa nord for Eideren; de kunne alle kun ved Folkets frie Udtalelse tabe deres Braad, naar Meninger træde frit overfor hinanden, og kun derved skades sund og sand Folkebevidsthed og gives Regjeringen selv en Vejleder til at stifte Ret og dømme.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. december 1859)

Flensburger Zeitung var et forsøg på at lave en dansksindet avis på tysk. Den udkom 1840-ca. 1868 uden dog at få den store betydning. 

Fra starten af 1800-tallet havde i Slesvig-Holsten overlevet Altonaer Mercur og Itzehoer Wochenblatt. Kieler Korrespondenzblatt kom senere og blev på mange måder forbillede for danske presse fra slutningen af 1830'erne. Slesvig-Holsten fik kortvarigt fri presse 1848 til 1851. På kort tid opstod 19 nye aviser, fx "Schleswig-Holsteinische Zeitung" (Theodor Mommsen i Rendsburg). Så vendte censuren atter tilbage i 1851. En egentlig presse begyndte at udvikle sig efter 1867 og især 1871 med udviklingen af erhvervsliv, tekniske fremskridt og uddannelse af befolkningen. I 1874 blev vedtaget en lov om pressefrihed i hele Tyskland. Lokalaviserne begyndte at fremkomme, bl.a. socialdemokratiske der dog blev hæmmet af "socialislove". Også dansksindede aviser begyndte at udkomme.