Cholera. Fra den 11te til 12te Juli er anmeldt 85 Syge og 46 Dsde. I det Hele er saaledes anmeldt 360 Syge, hvoraf 310 ere døde.
------
Med hver Dag tiltager Cholera-Epidemien, og medens at Hovedstadens hidtil forskaanede Befolkning rystes op af sin trygge Ro, medens at de Vantroes og de Tvivlendes Øine aabnes for Virkeligheden, medens at Dødens Alvor udfolder sig og truer med at føre Sorgen ind over enhver Dørtærskel, forøges ogsaa med hver Dag de med Regjeringens og Øvrighedens ansvarsfulde Kald forbundne Pligter, ligesom ogfaa det Ansvar tiltager, som enhver Borger har mod Samfundet, ethvert Menneske har mod sin Næste.
Disse Ord ville vi ikke have udtydede, som om vi meente at Stadens Øvrighed og Borgere ikke vare redebonne til Opfyldelsen af deres Pligter. Dette er langtfra vor Mening. Vi anerkiende tvertimod beredvilligt Øvrighedens nidkjære Bestræbelser og Borgerstandens Holdning, og vi vide at vurdere Betydningen af de allerede vundne Resultater, der tillige skyldes de forskjellige med roeeværdig Iver sammentraadte Comiteer, i hvilke der sidde Mænd, hvis Energi og Borgersind anspore dem til den meest opoffrende Virksomhed. Imidlertid forekommer det os, at det som skeer og udrettes ikke kan ansees som tilstrækkeligt til at imødegaae og seirrigt bekæmpe Epidemien, naar den, som det staaer til at vente, optræder heftigere. Det vil da vise sig, at Administrationen er altfor compliceret, altfor bundet og generet snart af hiint, snart af dette Hensyn, og at, for at virke hurtigt og godt , de adspredte Kræfter bør samles i eet Brændpunkt, med andre Ord, at Magten bør lægges i een Mands Haand, der med dictatorisk Myndighed befaler og adlydes. Idet vi i det Efterstaaende tillade os at henlede Regieringens, Øvrighedens og Comiteernes Opmærksomhed paa saadanne væsentlige Ulemper, der fremfor Alt bør afskaffes eller formindskes, ere vi alene ledede af det oprigtige Ønske at bidrage Vort til at fremme det Nyttige og Hensigtsmæssige.
Det er uimodsigeligt af den yderste Vigtighed, i et Øieblik, hvor vi nærme os den stærkeste Sommerhede, at der drages Omsorg for at Stadens Indvaanere indaande en saa ufordærvet Luft som muligt. Men for at opnaae dette Gode, Grundbetingelsen for en tilfredsstillende Sundhedstilstand, er der saare Meget der maa udrettes. Stadens nærmeste Omegn er forskrækkeligen infesteret, ikke alene af Cloak-Grøfter og Rendestene, hvorunder især Beboerne af Blegdammen, af Vesterbro, af Frederiksbergby og Valdby lide, men der findes ogsaa paa flere Steder f. Ex. i umiddelbar Nærhed af Ladegaards-Aaen, Lodsepladse for Gaderenovationen her fra Staden, der ere befolkede med Sviin, og fra hvilke Etablissementer der ikke alene opstiger en qvælende Stank, men endog overføres Støvskyer af Halmavner og Uhumskheder paa Overfladen af Vandet i Aaen, et af Reservoirerne for Byens Drikkevand. De Staden omgivende Grave opsende ligeledes, naar de ikke bestandigt holdes rensede, høist usunde Dunster og stadigt stagnere Masser af forraadnede Plantedele paa deres Overflade. Først i den sidste Tid har man paabegyndt deres Rensning, ihvorvel at dette stadigen burde skee saavel med Stadsgravene som med de Byen giennemskjærende Canaler, hvor der ofte sees flyde døde Fiske, Katte og Uhumskheder, som alene bortskylles tilfældigt. Den fordærvede Luft som fremavles herved og spredes ind over Byen er dog for Intet endnu at regne mod den, som Søndenvinden bringer. Denne Vinds mephitiske Egenskaber hidrøre ikke alene fra den utallige Mængde af Cloakgrøfter, der gjennemskjære Øen Amager nærmest Hovedstaden, eller Trankogeriet paa den grønlandske Handelsplads, eller de Masser af forraadnet Tang, der opsamles i Kalleboderne og blottes ved Lavvande; den sydlige Vinds Farlighed skyldes hovedsageligen den paa Amager værende Kulegrav, der modtager Stadens Natterenovation, og som er beliggende strax tilvenstre, naar man træder ud af Christianshavns Port, og strækker sig mellem Amager Hovedlandevej og Sundet i en fortløbende Række af stillestaaende, ildestinkende Sumpe, der støde umiddelbart op til den saakaldte "bedækkede Vei" , et fortificatorisk Anlæg, der adskiller denne aabne, immense Cloak ikkun med et Mellemrum af faa Alen fra Christianshavns Stadsgrav og Volde! Denne Kule, hvis Indhold forøges hver Nat og udføres af Staden stundom i utætte Vogne, henligger, som sagt, under aaben Himmel, og det i en saadan Urtilstand af nedarvet Slendrian, Væmmelighed og mangelfuld Indretning, omgivet af saadanne, med mangefarvet gjærende Mudder opfyldte Grøvter, hvorfra der med dræbende Stank opsendes Sværme af Fluer og Myg, at neppe nogen Pen skulde kunne beskrive det modbydelige Indtryk, som her møder den Besøgendes Sandser. Man forlader imidlertid ikke disse Steder, uden at medtage den Overbeviisning, at en saadan Kulegrav, liggende i en saa uforsvarlig umiddelbar Nærhed af Staden, er det allerfarligste Arnested for giftige Uddunstninger, der henaande Pest og Sygdom over Byen og dens Befolkning.
Naar Kjøbenhavns Indvaanere nogensinde skulle kunne haabe at komme til at indaande sund og ufordærvet Luft, naar vi skulle haabe ad Aare næst Guds Hjælp at undgaae et fornyet Udbrud af Cholera Epidemien, saa maae de utallige Cloakgrøvter oprenses stadigt. Løbene nivelleres og Kulen udenfor Christianshavns Port forlægges saa langt bort som gjørligt fra Byen og det uanseet alle ellers muligviis paatænkte communale Foretagender. Her er en viid Mark for Virksomhed, men her maa hjælpes snart og grundigt. Regjeringen bør intet Øieblik tøve med at overdrage til praktiske og duelige Mænd af Civil- og især af Militair-Etaten disse ligesaa paatrængende som heldbringende Arbeider, hvis gavnlige Betydning gaaer udover denne Epidemie. - Det maa være os tilladt her at gjentage en Bemærkning, vi have hørt fra flere Sider, den nemlig, at Regjeringen og Øvrigheden ligesom hesitere i at gribe Tøilerne med Kraft. Naar f. Ex. saaledes den ærede Finantsminister andrager paa en Credit af 10,000 Rbl., saa havde man hellere seet ham andrage paa en illimiteret Credit, og naar den ærede Politidirecteur udsteder sine Bekjendtgjørelser, saa havde man hellere seet, at han befalede istedetfor at anbefale og henstille "saavidt muligt" at gjøre dette eller hiint. Vi sige dette, fordi det forekommer os, som om Regjeringen og Øvrigheden undervurderede sin egen Magtfuldkommenhed, og fordi vi vide og see at Borgerne i det Hele ere besjælede af den bedste Villie og det Ønske i denne Prøvelsens Stund at ledes og føres af en kraftig Haand. Man behøver jo blot at see hen til de Afsavn, som Enhver underkaster sig i sin daglige Diæt, for at være overtydet om, at Enhver med Glæde til det almindelige Bedste vil underkaste sig Savn, Gener og materielle og pecuniaire Ostere.
Vi slutte disse Linier med at tilraabe de Mænd, der nærmest ere kaldede til at handle i denne Time, Mod og Udholdenhed, samt med at udtale, at vi med Tillidsfuldhed vente af den Kongelige Regjering, at den med Hast, med Energie og med Rundhaandethed vil sætte disse Mænd istand til al udføre og fuldføre deres Gjerning, ved at stille saavel de fornødne Pengemidler som den fornødne Arbejdskraft til deres uindskrænkede Disposition.
P.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. juli 1853, 3. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar