Den senere Frederik 7. (prins Frederik) var reelt blevet moderløs da moderen prinsesse Charlotte Frederikke blev forvist til Horsens (se opslag i Politivennen Live Blogging). Og faderen prins Christian Frederik opholdt sig i Norge. Opdragelsen var derfor reeelt overladt til den fynske bondepige Christiane Reiersen, guvernanten Christiane Hartmann og fastrene Juliane og Charlotte.
Den, der med Opmærksomhed følger Bekjendtgjørelser over Døde for at se, om der ikke blandt de Bortkaldte findes fordums Venner eller Bekjendte, vil sikkert blandt de mange Navne, som fandtes paa den næstforrige Uges Dødsliste, kunne erindre at have seet Navnet Christiane Reiersen; men de Færreste have sikkert vidst, hvem denne Dame var, og hvad der kan være Anledning til, at hun nu fremfor saa mange Andre bringes under omtale efter sin Død. Det kan imidlertid være værdt at erindre om, at Christiane Reiersen har været Kong Frederik den Syvendes Amme. Hun var i en alder af 28 Aar, da hun blandt mange Konkurrenter opnaaede den Ære at blive Amme for Prinds Christians Søn, og hun vat saaledes 76 Aar gammel, da hun afgik ved Døden. Det er en Selvfølge, at Kong Frederik den Syvende, om hvis gode Hjerte og levende Følelse for de Pligter, Taknemmeligheden paalægger, der fortælles saa mange smukke Exempler, ikke noget Øieblik glemte sin gamle Amme; baade som Prinds og som Konge gav han hende mange Beviser paa sin Velvllie, og han havde sørget for, at hun kunde tilbringe en rolig og sorgfri Alderdom. Da hun for nogle Dage siden afgik ved Døden, befalede Hs. Majestæt sin Kammertjener, Hr. Kammerassessor Løitved, at arrangere det Fornødne i Anledning af Begravelsen og følge hende til Jorden, og hendes Jordefærd i Fredags bar saaledes Vidnesbyrd om, at hendes kongelige Pleiesøn lige indtil det Sidste havde vaaget over hende med Kjærlighed og Omhu. (Dvk.)
(Ribe Stifts-Tidende 6. april 1857).
Daabshandlingen blev udført af Confessionarius Biskop Balle og i en halv Time blev der kimet med alle Stadens Kirkers Klokker. Efterat Daaben var forbi, blev der serveret med Refraichissements for alle Damer og Cavallerere." Til Barnets Amme (Goldamme) blev antaget Christiane Reiersen.
Da som bekjendt Ammerne ofte have spillet en ikke uvigtig Rolle ved Hofferne og havt Indflydelse paa Characterens Retning hos de til Thronen fødte Børn, og da Saadant formeentligen ogsaa gjælder i nærværende Tilfælde, saa skulle vi her ikke undlade at meddele følgende Oplysninger: Christiane Reiersen, eller Reyersen, var født den 24de September 1782 i Fjelsted ved Middelfart, hvor hendes Fader, hvis Fornavn var Reier eller Reyer, var Landsbyuhrmager. Efterat være bleven Stuepige hos Grev Wedell paa Vedellsborg, hvor hun blev seet og anbefalet for Prindsens Forældre, udtalte Disse Ønske om at faae hende i deres Tjeneste som Gemakspige hos Prindsessen, hvilket da ogsaa skete, sandsynligviis allerede i Aaret 1806, da Reiersen allerede var om Prindsessen under dennes første Søns Fødsel. Prindsessen viste hende stedse megen Tillid og forlangte senere, da Prindsessen maatte forlade sit Barn, at dette skulde overgives til Reiersens Pleie og Beskyttelse, medens Moderen selv hidtil havde opammet det. Dette Forlangende blev ogsaa opfyldt og Reiersen forblev hos Prindsen indtil Dennes 9de Aar, hvorfor han ogsaa kom til efterhaanden at betragte hende som sin anden Moder, ved hvilket Navn han ogsaa undertiden kaldte hende, ogsaa i en modnere Alder. Da Prindsen erholdt militære Gouverneurer og, efter Datidens Begreber, maatte gives en militær Opdragelse, saa synes man at have frygtet for at Prindsens Characteer, under Ammens Indflydelse, skulde faae et Anstrøg af Frygtagtighed, hvilket man navnligen troede at have bemærket Symptomer paa under et Tordenveir paa Sorgenfri, da Ammen søgte at dække den lille Prinds med sin Person imod Lynglimtene. Hellere ikke synes det nu at have været anseet for passende, at Prindsen, naar han saae Ammen komme, løb hende med aabne Arme imøde. Men selv efter hendes Fjernelse fra Prindsens Hofstat, vedblev han at lægge sit kjærlighedsfulde Sindelag for sin "Amme" som han vedblev at kalde hende for Dagen. Han besøgte hende ofte paa hendes Bopæl i Lyngbye, omgivet af sine Hofmænd og selv som Konge forsømte han ikke, naar han tiltraadte en længere Reise, at sige Farvel til sin Amme, udenfor hvis beskedne Dør en lang Vognrække med Kongens Suite ventede. - Efter Reglementet for Kongens Haandbibliothek maatte Bøger derfra kun udlaanes til Medlemmer af den kongelige Familie. Kun med Hensyn til Christiane Reiersen blev der gjort en Undtagelse. - Ved Fraflyttelse fra Hoffet havde hun af Kong Christian den 8de faaet en Slags Pension af 200 Rdl. aarlig; Frederik den 7de fordoblede den. Hun flyttede senere til Kjøbenhavn til sine derboende Slægtninge, Borger N. Nielsen og Hustru, født Fjelsted, hvor hun forblev indtil fin Død den 20de Marts 1857
(H. P. Giessing: Kong Frederik den Syvendes Ungdoms-og Regjeringshistorie, 1865 side 4-5).
På en slægtshjemmeside oplyses at Christiane Reiersen brugte sin indflydelse til at mildne straffen for Christiane Reiersens forlovede Frantz Müller. Han skal have haft evner som tegner, men brugte sit talent til at lave falske penge. Han blev derfor fængslet, men benådet af kongen på Christiane Reiersen anmodning, mod at han blev landsforvist på livstid.
Christiane Reiersen blev roller i Carl Gandrups skuespil "Kongeligt blod" 1933 på det Kongelige Teater, hvor hun blev spillet af Hildur Møller, og i Mogens Brandts "Gadeprinsessen" (1948) hvor hun blev spillet af Elga Olga Svendsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar