Fra Flensborg skrives under 17. Juli. Idag have de danske Tropper besat Flensborg! - Allerede igaar Eftermiddags gik endel af Armeen over Alssund, og da man iaftes hørte, at endel Jægere vare blevne sete noget her fra Byen, vandrede Mennesker i stor Mængde ud for at see og modtage dem. Man fandt da en Afdeling Jægere som Bedækning for nogle Ingeniører ved Kobbermøllen, hvor inat de ikke ubetydelige Palisaderinger, som slesvigholstenerne og Tydskerne (igrunden vor egen Magistrat) tidligere havde ladet opføre, bleve tilinletgjorte, mest ved Opbrænding. Visheden om at have danske Tropper i Nærheden udbredte stor Glæde over hele Byen inat, som dog forstyrredes ved en panisk Skræk imorges, opstaaet af den pludselige Efterretning, at 10,000 Mand Holstenere laae ved Bilskov. Fra hvilken Kilde dette Rygte kom, ved jeg ikke; men endel Skin af Sandhed maa det have havt, da Etatsraad Schrader med endel af sit Politipersonale og sine Papirer begave sig ombord paa "Ægir", ligesom ogsaa Regeringspersonalel vildledtes og bragte i en Hast sine Papirer i Sikkerhed. Man erfarede dog senere, at Forstrækkelsen, som havde udbredt sig over endel af Staten, var ganske uden Grund, og de flygtede Personer og Papirer vendte tilbage. I Formiddags lige fra den tidligste Morgenstund har Indskibningen af de svenske Tropper fundet Sted; men først efterat en Bataillon af vore kjære Danskere under Anførsel af Oberstlieutenant v. Trepka er rykket ind i Staden har den sidste Del af de svensk-norske Tropper forladt Flensborg. Over hele Byen vaier Dannebrogs ud fra alle Huse paa nogle Holstensksindedes nær; Indvaanernes Jubel var overordentlig; Mange græd, og hele Tiden ledsagedes Soldaterne under deres Marsch gjennem Byen af en Skare Mennester, som sang: "Dansken har Seier vundet", "den tappre Landsoldat" og flere saadanne. D. 17. kom flere danske Tropper til Flensborg ; fra mange Huse udenfor og i Byen bares Spise og Drikke ud til dem. Om Aftenen blev uagtet Politiets Aarvaagenhcd slaaet Vinduer ind hos de værste Antidanske: Kjøbmand Corrissen, Viinhandler Soltau, Kjøbmand Asmus, ditto Schmoeck, Slagter Sørensen, Kjøbmændene Bune og Vith, Cigarmager Hildegaard og Flere. Ogsaa fremkaldte den bekjendte Lorentzen til Wassersleben Flensborgernes Forbiitrelse i høiste Grad. Da en Afdeling Soldater i den trykkende Hede kom forbi hans Hus, nærved Flensborg, og da han paa en Begjæring, endog for Betaling, at give Soldaterne Mælk eller Vand erklærede at han intet saadant havde tilovers for dem, bleve endel Mennester, som vare strømmede ud fra Flensborg, saa forbittrede, at de bemægtigede sig ham, slæbte ham ud af Huset, og vilde have mishandlet ham, hvis ikke netop det danske Militær, hvem han negtede Læskedrikken, havde taget ham tilsig og beskyttet ham. Hans Frue, en Søster til Agent Jensen, skal endog have lagt et Gevær ed af Vinduet for at skyde paa Maengdcn, men blev heri forhindret af indtrængende Mennesker. Endog Husjomfruen havde forsynet sig med Sabel og Knipler, for at kunne udholde en Beleiring af de dansksindede Flensborgere, uden at dette Narreri dog enten hjalp hende noget eller behøvedes til hendes Sikkerhed. Foreløbig er nu Huset besat og Familien bragt til Flensborg. I hans Stald fandtes to af Kongens Hingster, som Aaret 1848 vare blevne røvede i Kolding; en tredie dito har han tidligere solgt ved Auktion til en Bonde. Den deputerede Borger Asmus havde yttret, at han ikke kunde taale at see de Danske Hunde marschere forbi sit Hus og havde derfor lukket sine Vinduesskaadder. Kommandanten skal have ladet Hr. Asmus arresteret. (Dvk).
(Ribe Stifts-Tidende 22. juli 1850).
"The schleswig-Holstein war - blowing up of the screw steamer "Von der Tann", illustration fra Illustrated London News, 10. august 1850. Oprindelig hed skibet "Kanonbåd 1", men blev herefter opkaldt efter den bayerske officer von der Tann som tjente i de holstenske styrker. Det anses for verdens første skruekanonbåd. Den 20/21. juli 1850 opbragte den et dansk handelsskin i Lübeck Bugt, og begav sig mod Neustadt. Det blev angrebet af hjuldampskibet Hekla og korvetten Valkyrien, og løb på grund. Mandskabet gik fra borde og stak skibet i brand. I 1853 var skibet sat i stand og i den danske marine under navnet "Støren". Det blev skrottet i 1862, motoren dog genbrugt i kanonbåden "Hauch".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar