14 marts 2021

Efterkrav om Indkomstskat i Haderslev. (Efterskrift til Politivennen)

Dannevirke meddeler fra Haderslev følgende: For at forskaffe sig Penge udskrev Oprørets Regjering i Rendsborg den 31te Juli 1848 en hidtil ganske ubekendt Skat af Indvaanerne i Hertugdømmerne, en Indkomstskat nemlig. Naturligviis blev denne Skat uddreven baade hev hiin Regjerings Tilhængere og Modstandere med al den Raskhed og Klem, der var den egen. Det er vitterligt, at endog Familiefædre, der levede af Haanden i Munden, maatte paa denne Maade yde deres Skiærv til Oprørets Fremme og kunde ikke slippe fri, thi unegtelig havde de Indkomster. - I Vinter, efter næsten 7 Aars Forløb, da Sagen var forvunden og forglemt, dukkede den dog frem paany. 16 Borgere og Indvaanere i Haderslev bleve, om vi huske ret, i Martsmaaned ifølge Regieringens Befaling af Magistraten tilsagte at betale Indkomstskat ifølge "Forordningen" af 31te Juli 1848, eftersom det af Registrene fra hiin Tid ikke kunde sees, at de havde betalt til den provisoriske Regjering. Man kan tænke sig, med hvilken Forbavselse Vedkommende, efter 6½ Aars Forløb, modtoge denne Tilsigelse. Her var ikke Tale om en resterende kongl. Skat. men om en formeentlig resterende Sum, udskreven af en Oprørsregjering til Rigets og Kongens Bekrigelse, følgelig en Skat, som Kongen mindst af alle ventedes at ville anerkjende, ligesom den ved nogen offentlig kgl. Lov ikke vides at være bleven anerkjendt. Det er muligt, at flere af hine 16 Borgere have i Sommeren 1848 ved Flugt fra Byen og slesvigsk Grund sluppen fra at betale omtalte Skat, skjøndt Oprørets Autoriteter i saadanne Tilfælde nok forstode at inddrive den. Der synes derfor, hverken paa den ene eller anden Side, at være nogen Vished for, hvorvidt Skatten i hine forvirrede og aldeles lovløse Tider af den Enkelte er bleven betalt eller ikke, og et forefundet Register, der udviser enkelte Restanter, synes fra hine Dage ikke at kunne skjænkes nogen Gyldighed. Thi ogsaa Registret er skrevet af Oprørere, og overalt hvor en saadan Oppebørselsbetjent kan have forglemt eller undladt at afskrive Betalingen, naar den er indkommen, findes den endnu blank og resterende. Hvis Oprørets Oppebørselsbetjente havde været meget uordentlige, baade ved Bogføringen af hiin Indkomstskat og af alle Skatter, og dersom Kongen saa nu vilde fremdrage alle de Skatteregistre, der fra hiin Tid forefindes, og inddrive Restancerne, saa kunde dette blive Indvaanerne et slemt Puds, men Finantserne vilde derved kunne faae en uforudseet, extraordinair Indtægt. Nu derimod bliver Summen forholdsviis meget ringe, thi der er kun funden 16 Borgere i Haderslev, som restere eller egne sig til at betale Restance. I Begyndelsen traf neppe Nogen af dem Anstalt til, nu at betale Skatten, senere skærpedes Tilsigelsen, og igaar foretoges Udvurdering hos dem, som ikke havde efterkommet Opfordringerne, saa vidt vi vide, de Fleste; enkelte havde, for ikke at udsætte sig for videre Bryderier, betalt forinden. De 16 Vedkommende have vel hele Tiden tænkt at kunne udfinde et Middel for at bevæge Hs. Majestæts Regjering til at foranstalte den begyndte Indkrævning suspenderet og, hvis forøgede Skatter vare nødvendige, da at give disse en Form og et Navn, der ikke i den Grad mindede om et Oprør og en Oprørstid, som nærværende Skat gjør. Men ved disse Tanker er det blevet, til nogen Forening har man ikke turdet sammentræde, fordi en Forestilling til Regjeringen, undertegnet af Flere, er, ifølge Slesvigs nye Forfatning, en stor Lovovertrædelse. Petitionsretten er afskaffet, en Ret, som Indvaanere i despotiske Lande ellers beholde længst og sjelden frataget dem. Om 6 Uger skal det Indbo og de Gjenstande, som igaar bleve vurderede hos dem af de 16, der ikke have betalt, sælges ved offentlig Auction. Paa denne Maade spores endnu Efterveer af Aaret 1848.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. juni 1855. 3. udgave)

Indkomstskatten var ikke så let at fastsætte. Mens folk med faste indkomster, såsom embedsmænd, pensionister etc. var nemme at fastsætte, stod det anderledes til med købmænd, fabrikanter og håndværkeres indkomster. Her måtte man sjusse sig til det efter deres offentlige omdømme. Landmænd havde også mulighed for at ansætte deres driftsomkostninger så højt at de næsten ingen indkomst havde. Der var således eksempler på at godsejere der ejere 3-4 godser angav deres netteindtægt til 4.000 Rbd!


- Aabenraa den 15de Juni. "Dannevirke" meddelte fornylig en Beretning om, at der hos 16 Borgere i Haderslev er blevet forelaget Udvurdering, fordi de ikke have betalt den af Oprørsregeringen under 31te Juli 1848 udskrevne Indkomstskat. Naar Sagen henstilles saaledes, nogen og uden den fornødne Commentar, saa er den vistnok skikket til at fremkalde Sensation og maaskee mere. Men naar man erindrer og betænker, hvad der tidligere er passeret i samme Anledning, saa fremstiller Affairen sig i et ganske andet Lys. Oprørerne manglede nemlig, som "Dannevirke" rigtig bemærker, Penge, og derfor blev hin Skat ogsaa uden Ophold oppebaaret eller inddrevet hos de allerfleste Skatteydere. De, som holdt med Oprøret, betalte villigt og gjerne, de Ængstlige for at undgaae Ubehageligheder, og de Loyale først efter en Modstand, der i mange Tilfælde bleve kuet ved Anvendelsen af de yderste Tvangsmidler. Her i Byen foretoges Inddrivning samt Udvurdering og offenligt Salg af det Udvurderede allerede i Efteraaret 1848; og naturligvis gik det ud over de dansksindede Borgere. Paa flere Steder i Omegnen blev Militairexecution anvendt, og det i en saadan Grad, at den Landbo, der ikke havde betalt, ikke alene fik fra 3 til 12 Mand at huse og forpleje men endog maatte betale til hver Mand daglig et Pengebeløb, som fordobledes hver Dag, indtil han betalte. Da Tillisch og Eulenburg overtoge Regeringen af vort Hertugdømme som Bestyrelsescommission, var alt dette endnu i frisk Minde, og da, som sagt, de allerfleste Skatteydere havde betalt, ogsaa de allerloyaleste og mest dansksindede Mænd, som Magten havde tvunget, - saa vilde det have været ligefrem en Uretfærdighed mod disse, naar enkelte Andre, der ikke overgik dem i Loyalitet og dansk Sindelag, paa Grund af særegne Omstændigheder skulde være slupne fri. Derfor blev det vedtaget og almindelig billiget, at alle Restancer skulde indddrives; det maatte jo allerede være en stor Tilfredsstillelse for enhver fædrelandsksindet Mand, at kunne betale til den retmæssige Herre, hvad ligesindede Medborgere nødtvungne havde maattet yde til et forhadt Oprør. Saaledes betragedes Sagen dengang og da i Begyndelsen af Aaret 1850 Oppebørselen af Restancerne foretoges her i Byen, fandt man den fuldkommen i sin Orden. At man i Haderslev har nølet dermed indtil nu, er det eneste Paafaldende ved hele Historien; men de 16 haderslevske Borgere have sikkerligen ingen Grund til at klage over, at de skulle dele Skæbne med alle øvrige loyale Borgere i Hertugdømmet. (Freja)

(Fædrelandet 18. juni 1855)


Indkomstskat var begyndt at blive indført i enkelte europæiske lande i 1800-tallet. I Danmark mest i krigstider, fx som nævnt 1848-1850, men også senere i 1864 og 1879. Den blev først indført som permanent skatteart i 1903 efter systemskiftet 1901. I dag er det den betydeligste skatteform.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar