18 juli 2021

En Udflugt til Christiansfeld. (Efterskrift til Politivennen)

(Af et Brev) ... "Ja, Du har Ret, min Ven! Christiansfeld har unægtelig sine Eiendommeligheder, hvorved det paa en forresten ikke heldig Maade adskiller sig fra Landets øvrige Kjøbstæder. Jeg vil ikke tale om det Indtryk, som denne lille By med sin brede Gade, sine lave Huse og sin exemplariske Reenlighed og Sulhed uvilkaarlig gjorde paa mig, da jeg rullede ind i den; det var en Art Benauelse, som naar man fra den friske Luft pludselig kommer ind i et beklumret Værelse eller mod sin Villie befinder sig hensat i en Kreds, hvor man tydelig føler sig tilovers og urelkommen. Dette Indtryk kan dog ikke absolut tilskrives noget Ejendommeligt ved Byen; Grunden dertil kan jo lige saa godt have ligget hos mig selv i en af disse tilfældige Stemninger, hvori man er saa tilbøielig til at see Alting Graat i Graat. Hvad man derimod baade kan og maa betragte som positive Eiendommeligheder ved denne By, er dens stadige Tilbagegang i Folkemængde og det paafaldende Misforhold man her træffer mellem Gifte og Ugifte, mellem Fødte og Døde.

Medens Folkemængden i alle de øvrige Kjøbstæder her i Landet i en Aarrække har været i bestandig Tiltagen, er den i Christiansfeld aftagen betydelig. I 1845 var saaledes Indbyggernes Antal 761, og ved Folketællingen i 1854 var det sunket ned til 679. Hvad der egentlig kan være Grunden hertil, er ikke let at sige. Med Undtagelse af Fabrikationen af "Christiansfelder Bomuldstøier", som forlængst har maattet bukke under for Concurrencen med de udenlandske Fabrikater, staaer Byens Industri og Handel omtrent paa samme Punkt som tidligere, Lysestøberierne hævde endnu deres gamle Navn og de betydelige Ølbryggerier, der ligesom de to store Kramboder og Gjæstgiveriet (!) drives for Communens Regning, levere et udmærket godt og priisbilligt Produkt.

Grunden maa nok derfor snarere søges i en uforklarlig Afsmag hos de gode Christiansfeldere for Ægteskab. Blandt de ovennævnte 679 Indvaanere findes nemlig kun 46 Par gifte Folk, et i Sandhed mærkeligt Misforhold i Sammenligning med andre Byer. I Nordborg f. Ex., der har 1289 Indbyggere, altsaa knap halv saa stor en Folkemængde som Christiansfeld, findes 228 Par gifte Folk eller omtrent 5 Gange saa mange som i sidstnævnte By, og lignende Exempler kunne anføres i Mængde.

Kommer dertil Misforholdet mellem Fødte og Døde, lader Folkemængdens Aftagen sig net forklare. I de ovennævnte i Aar fra 1845 til 1854 beløb saaledes Antallet af de Døde sig til 163, medens de Fødtes kun naaede op til 47, altsaa i 10 Aar 116 flere Døde end Fødte. Skal dette Forhold vedblive i de næste Decennier, og ingen Indvandring finde Sted, vil Byen altsaa være uddød om ca. 60 Aar. Ja, Du vil maaskee kalde det en Paradox, men Regnestykket er rigtigt.

Du kan nok mælke, at det er under et Anstød af Gnavenhed, at jeg sidder her i den kommunale Gjestgivergaard og nedskriver denne min Christiansfelder Statistik, men det vil ikke undre Dig, naar jeg fortæller Dig, at jeg kom hertil med en Bonde fra Haderslevegnen, som uafbrudt underholdt mig om den Byrde, som Bommene paa de nyanlagte Chausseer ere for Landbefolkningen, og - hvad der var det i ærgerligste - jeg maatte give Manden Ret. Det hele Bomvæsen har altid været en forhadt Indretning, men i den Skikkelse, hvori det efter bemeldte Mands Fremstilling optræder her, maa det være reent utaaleligt. Han fortalte mig saaledes, at en Bonde, der i denne Egn bringer et Læs af sin Marks Afgrøde tiltorvs, maa betale for Tour og Retour 24 sk, hvilket udgjør en Skattebyrde af 25 Rd. aarlig, naar han blot i Gjennemsnit kjører to Gange om Ugen til Byen med Læs. For Personer, der kjøre i andre Forretninger, er Bompengene dobbelt saa høie. Som et Exempel paa de Anomalier, der findes ved dette Bomvæsen, anførte han blandt Andet, at naar en Bonde, hvad der ikke er sjeldent, skal gjennem en Bom, for at kjøre et Huusmandsbarn til Kirke, er han kun fri for Bompenge, naar Barnet er paa Vognen; paa Veien til og fra Stedet, hvor Fadderstadsen er, maa han derimod betale Bompenge. Jeg kan godt begribe, at Landbefolkningen ønsker denne tidsspildende og trykkende Afgift hævet, og for Finantserne kan dens Afskaffelse ikke være nogen Gjenstand af Betydenhed, da der -- saavidt mig bekjendt kun svares ca. 1000 a 1200 Rd. om Aaret i Forpagtning af en enkelt Bom.

Jeg kunde forresten have Lyst til at fortælle Dig endnu en heel Deel om Gjæstgiverstedernes og Kroernes Forfatning, om den Mangel paa Høflighed, man der træffer paa osv., men det vil jeg for denne Gang staae en Bom for, da mit Brev allerede indeholder Udsættelser nok, og Du sagtens har faaet tilstrækkelig af den for denne Dag. Lev Vel!"

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. juli 1859)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar