Den 28. observeredes fra Skive en stærk Ildebrand. Det var en stærk Hede- og Mosebrand, som begyndte i Estvadgaards Plantage og udbredte sig derfra ved den stærke Ostenvind mcd utrolig Hurtighed baade mod Vest, Syd og Nord. Den havde igaar hen paa Eftermiddagen naaet en Udstrækning af omtrent en Mil; men man maa haabe, at det er lykkedes ved de hurtige og hensigtsmæssige Midler, som anvendtes, at faae den standset, forinden den antager større Dimensioner. Ingen Bygninger skulle have befundet sig paa de afbrændte Strækninger, hvorimod en stor Masse Tørv i en i Nærheden værende Mose er fortæret af Ilden. Rygtet fortæller, at Branden er opkommet ved, ar man den foregaaende Aften og Nat har paa de saakaldie Brandveje i Estvadgaards Plantage afbrændt Torveskruer, hvis Aske bruges til at gjøde de unge Planter med; henad Morgenstunden vare disse udbrændte, men uagtet der var stillet Vagt ved dem, maa dog nogle Gløder ved tiltagende Blæst være førte bort og have antændt den ved den lange Tørke letfængelige Lyng. (Skive A.)
(Ribe Stifts-Tidende 4. juli 1859)
Baade fra Silkeborg, Horsens og Skive meldes under 13de Juli om betydelige Hede- og Mosebrande. Størst synes dog den at have været, der berettes fra Skive i Byens Avis. Fra Rønberg sydvestlige Mose, hedder det l nævnte Blad, udbredte Ilden sig under en stærk sydvestlig, senere nordøstlig Storm med en saa utrolig Hurtighed, at den den 12te ds. om Eftermiddagen Kl. 5-6 havde en Udstrækning af 1 á 1½ Qvadratmiil. I Nærheden af Planteurboligen paa Estvadgaards Hede brændte et Huus. Manden var fraværende og Konen maatte forlade det brændende Huus med et spædt Barn. Indboet blev nok kun tildeels reddet. Ogsaa Planteurboligen var truet. Planteuren, der paa Grund af Ilden og Røgen ad en lang Omvei maatte begive sig til Plantagen, formeente, at denne var brændt, en Formening, der dog nok kan drages noget i Tvivl, da Plantagen ved en bred Brandvei er skilt fra Heden. Her i Byen kunde maa see de vældige Røgmasser, der steg iveiret fra Brandstedet, og mærkede en heed tør Vind, som neppe tillod at aande; Solen havde igaar i Middagsstuden i et Par Minutter et rødligt Skjær.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. juli 1859)
Silkeborg, den 13de Juli. Igaar havde vi under en stærk Blæst Hede-, Mose- og Skovbrand paa ikke mindre end fire forskjellige Steder her i Egnen. Det brændte stærkt 2 a 3 Mile vesterpaa, og ved Seilgaard, 1 Mil herfra, brændte det ligeledes stærkt i en Tørvemose, der neppe vil kunne slukkes, saalænge der endnu er nogen brandbar Jord. Uhyre Røgmasser steg ivejret og dannede paa Himlen et bredt, mørkt Belte, bag hvilket Solen i Middagsstunden ganske formørkedes og kun viste sig som en matrød Kugle. Henad Eftermiddagen blev her ved Trommeslag opfordret til at yde Slukningshjælp østerpaa, hvor den forleden omtalte Brand i Lavenegnen, der endnu ei var aldeles stukket i Moserne, var blusset op og havde angrebet Lavenhovgaards og Proprietar Riis's Skove i Linaa Sogn. Paa samme Tid meldtes tillige sydfra om en Hede- og Mosebrand ved Birklund, c. 3/4 Mil herfra, hvor et Hus var i Fare, og til denne Brand afgik herfra Byen en Sprøite med Mandskab. Faren her skal dog være bleven afvendt uden Sprøjtens Hjælp. Fra de andre Brandsteder savne vi endnu nøjagtigere Underretning. (Silkeb. Av.)
Horsens den 20. Juli. Hedebranden Vest herfor var endnu ikke ophørt i Mandags, men man haabede dog, at den snart vilde vaere standset. Man har søgt at begrændse Ilden ved Pløining og Gravning af Grøfter, ved hvilke Forhindringer der holdes Vagt for at slukke Ilden, hvis den skulde gribe fat paa den anden Side. Branden har mod Vest udstrakt sig over Tyvekjær Hede, mod Syd over Gludsted Hede, mod Øst over Vards og Hollund Heder og med Nord over Christianshede eller Dele af disse, og den har vel saaledes omfattet omtrent 2 Kvadratmile. Noget Nærmere have vi endnu ikke erfaret. (Hors. Av.)
(Ribe Stifts-Tidende 23. juli 1859).
Om den Hede- og Mosebrand, der siden Tirsdag i forrige Uge har raset her i Vesteregnen, hedder det i Silkeberg Av., have vi modtaget følgende Meddelelse. Ilden er opkommen i Over-Isen i Hammerum Herred, hvor en Boelsmand afbrændte et Stykke opbrækket Mosejord. Ilden tog overhaand, foer som et Lyn hen over Heden og afbrændte ikke alene Lyngen og Sæden over Jorden, men trængte ogsaa overalt, hvor der fandtes Tørvejerd, dybt ned i samme, ja paa de fleste Steder, hvor der paa Grund af den langvarige Tørke slet ingen Fugtighed fandtes i Jorden, er Tørven afbrændt lige til Sandunderlaget, saa at Sandflugt er at befrygte. Ilden har hærjet en Strækning af 3-4 Qvadratmile og er fra Hammerum Herred gaaet i sydøstlig Retning ind i Thyrsting Brads Herreder. Ejendomsbesidderne have lidt betydelige Tab, idet de fleste foruden Tabet af Sav og Tørv tillige have mistet deres sparsomme Græning paa Heden og Moserne, hvortil Kreaturerne iaar næsten udelukkende have været henviste; af skaaren Tørv er der navnlig brændt en Masse, tilhørende Eieren af Andsø-Mølle. der driver et ikke ubetydeligt Brændevinsbrænderi. Ilden brænder endnu hist og her i Moserne. Ogsaa ved den kgl. Feldborg Plantage og heelt ind til Ildskov i Hammerum Herred har der været Hedebrand.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. juli 1859. Uddrag)
Det synes virkelig , som om Jylland skal hærges med Ild, om ikke med Sværd; thi ifølge et Brev fra Silkeborgegnen af 28de Juli vedvarer den store Hede- og Mosebrand endnu bestandig og raser frygtelig; den har faaet en Udstrækning af flere Mile og anrettet skrækkelig Ødelæggelse. "Mange Gaarde, Huse, Kornmarker, Kartoffelagre og Moser" - hedder det i Brevet - "ere tilintetgjorte, ligesom ogsaa flere Ege- og Bøgeskove ere forsvundne og tilveels ødelagte. Alle Anstrængelser for at dæmpe Ilden ere frugtesløse, og de mange Forsøg, saasom ved at grave brede Grøfter, paakjøre Sand etc., have hidtil været uden Virkning, og man er derfor her paa Egnen meget nedslaaet over de sørgelige Udsigter for Fremtiden. I Them Sogn, omtrent en Miil fra Silkeborg, raser Ilden idag forskrækkelig, og Øvrigheden er kommen tilstede for om muligt at træffe Foranstaltninger til dens Dæmpning; men man nærer derom kun ringe Haab, og Befolkningen er over de mange feilslagne Forsøg modløs. Den Skade nærværende, nu i over 14 Dage vedvarende, Hede- og Mosebrand har afstedkommet , kan anslaaes til mange tusinde Rigsdaler, og hvad Skade den endnu vil foraaarsage er uberegnelig. Efter hvad der almindelig fortælles, er IIden foraarsaget af en rig Gaardmand, der vilde afbrænde Lyngen paa et Jordstykke. Til at foretage sig Sligt, udfordres Øvrighedens Tilladelse, men denne havde Manden ikke erhvervet sig, og han vil derfor nu høist rimelig komme til at bøde haardt for sin Forseelse, der har draget en saa skrækkelig Ulykke efter sig. Den samme Mand skal, saa siger man, for ikke lang Tid tilbage have hjulpet en fattig Kone paa Vand og Brød i 30 Dage for en lignende Forseelse; Konen vilde nemlig paa en Mark, der grændsede til hans Jord, afbrænde Lyngen, men Ilden greb vel vidt om sig og tog sat i et lille Hjørne af den rige Gaardmands Mark. Hun blev anmeldt for Øvrigheden af hiin "barmhjertige" Mand, og Straffen kunde ikke udeblive. Nu er Nemesis kommen over ham med sit Riis; men hvad er den Straf, som Loven kan dictere, i Forhold til den Ødelæggelse, som alt er, og høist sandsynlig ved hans utilladelige Handling vil blive anrettet? Den er for Intet at regne. Havde Vinden i de første Dage, Branden rasede, taget en anden Retning, vilde de kongelige Granplantager paa Vesterpalsgaard være blevne fortærede, og Ilden vilde da have gaaet i mere østlig Retning og høist sandsynlig naaet Hovedgaarden Mattrups Skove og Tørvemoser; nu gaaer Ilden derimod i sydlig Retning, og kun Gud veed, hvor den vil ende sin Ødelæggelse. Røgen sees i flere Miles Afstand, og Beboerne flygte som vilde Dyr, saa Ingen kan tænke sig den Forstyrrelse, som her i Egnen finder Sted.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. august 1859)
I Anledning af det i,,Berl. Tid." efter "Langel. Av." optagne Brev fra Silkeborgegnen, som man ogsaa vil have læst i dette Blad, skriver "Silkeb. Av.": Gud maa vide, hvorfor Brevskriveren smører paa med saa fæle mørke Farver? Sandheden er dog, uden saadan rædsom Overdrivelse, allerede slem nok, og vi kunne derfor ikke undlade at sende "Silkeborgegnens" fjernere Venner og den deltagende Menneskehed den beroligende Forsikring, at der Gudskelov hverken har hersket eller hersker en slig utænkelig Forstyrrelse her i Egnen, eller at Beboerne for de graadige Flammer ere flygtede "som vilde Dyr". Ligeledes er det os ganske ubekjent, at "mange Gaarde og Huse ere brændte"; ikke et eneste saadant Tilfælde er os bekjendt og, om muligen en enkelt enestaaende Markhytte er gaaet i Løbet, har Skaden vel været saa ubetydelig, at man ikke engang har anseet det værd at omtale den. Endelig ere "de forsvundene og tildeels ødelagte Bøgeskove" saa omtrent grebne udaf Luften, idet Ilden vel paa enkelte Steder har angrebet Udkanterne af Skovene, men overalt er det lykkedes at dæmpe den inden betydeligere Strækninger, langt mindre hele Skove, ere blevne tilintetgjorte. Kort sagt: at den skete Skade her i Egnen indskrænker sig omtrent til dette Blads Beretninger desangaaende, som allerede have været læste i alle Landets Blade, og alt det Øvrige er pur Overdrivelse, for ikke at give det anden Betegnelse.
(Ribe Stifts-Tidende 20. august 1859).
Hedebrande hændte en gang imellem. En stor hedebrand hærgede i 1837. Hedebranden i 1859 var en af de største. Den opstod ved at mange lå og sved furer i hede og kær for at få lidt aske der kunne gøde jorden til forårskornet. For Nollund Hede betød det sandflugten tiltog. Andre store hedebrande fandt sted i 1869 og 1889 og 1895.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar