17 juli 2021

Mænd og Qvinder i Kirke. (Efterskrift til Politivennen)

Den kirkelige Skik, at Menigheden under Gudstjenesten sondrer sig i to Parter saaleded, at den mandlige Deel tager Sæde paa den ene og den qvindelige paa den anden, er i "Fyens Stiftstid." bragt paa Bane for om muligt at tilvejebringe en Forandring deri. "Andagten", slutter bemeldte Artikel, "kan sikkert ikke blive mindre, fordi Manden under sin Henvendelse til Gud sætter sig ved sin Hustrues Side, eller den ugifte Mand ved sin Trolovedes, sin Søsters eller selv en fremmed Qvindes Side. Tvertimod kan det i mange Tilfælde have noget Smukt, naar de, der i Livet ere knyttede til hverandre ved fælles Glæde og fælles Sorg, Side om Side med hverandre kunne opsende deres Tak og Bøn til den, der ikke spørger, om den, som henvender sig til ham, er Mand eller Qvinde, men om det er et troende og ydmygt Hjerte, der slaaer i hans Bryst."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. juli 1859).

Adskillelsen mellem mænd og kvinder stammer formentlig fra middelalderen. Den var sandsynligvis dominerende, men ikke den eneste i Danmark. I 16-1700-tallet ville de pengestærke borgere optræde som samlet familie i kirken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar