(Kjøbenhavn, den 7de Juli.) Igaar gjorde Hovedstaden nærmere Bekjendtskab med det lille nystiftede Selskab "de danske Vaabenbrødre", der bestaaer af ca. 180 Mand af begge Etater, som samtlige have deeltaget i Feldttogene og som have forenet sig nærmest for at hjælpe hverandres mange Svage, men ogsaa for at mindes de mærkelige Dage fra hin Tid. Deres Formand er Hr. Johansen, Eier af et Dampkjøkken. Flere af dem ere Dannebrogsmand, men paa Grund af Invaliderne egne de sig ikke til at gaae i Optog, hvilket ogsaa igaar var meget smaat. Selve Mindefesten om Fredericiaslaget var i "Alhambra" til dens alvorlige Deel, endskjøndt det gode Veir, tarveligt besøgt. Talen for Kongen, af Skuespiller W. Holst, var særdeles vellykket. Han talte i Vaabenbrødrenes Navn og mindedes især Værneloven som et Baand imellem alle Statsborgere og som et ægte Udtryk for Folket - (hvad den dog først ret bliver, naar Løskjøbelsen fra Værne-Pligt kommer til at rette sig efter Formuestilling derved, at der stilles communalt eller i Kredse, der fordele Stillingsbeløbet som almeen Skattebyrde). Efter ham talte Grundtvig, men meest kun i en Række overflødige Udfald imod "Alt hvad som Tydsk er". Selve Festarrangementet, hvorpaa var anvendt megen Smag, gjorde forøvrigt Skuespildir. Brun Ære. Selv havde han skrevet en Prolog, som Fru Petersen fremsagde paa Skuepladsen, og havde anbragt et smukt Slutningstableau. Seraen om Aftenen var ogsaa heldigt anordnet, omgiven af Grantræer. Nogle Damer deeltog deri, medens Musikken spillede overalt. Under Kanonsalut udbragtes Kongens Skaal af Vaabenbrødrenes Formand, Hr. Johansen, Danmarks af Brun, den tappre Landsoldats af Rigsdagsmd. Zahle, Søgutternes af Johansen, de Norskes og Svenskes, som hjalp os, af Rigsdagsmand Kofod fra Bornholm, en af Vaabenbrødrene; samt flere Skaaler, der sluttede med en af Hr. Brun for Vaabenbrødrene, for hvilken Formanden takkede, hvorpaa Festen hævedes. "Vaabenbrødrene" ere nette Mænd af den saakaldte Middelclasse og deres Optræden bærer i det Hele et sindigt og moderat Præg, ligesom ogsaa de fleste af dem ikke ere ganske unge Mænd. Deres Hovedøiemeed, at hjælpe trængende Brødre, er jo særdeles smukt. Kun skulde de, saa fornøieligt det end er at høre gamle Grundtvig, og hans Aand som han selv paa den aandige Friheds Gebeet aldrig ældes, ikke vælge ham til Talsmand ved saadanne Lejligheder, thi et Land styres ikke med Talemaader og styres især ikke, naar Bølgerne rulle, i Havn ved at skjælde ud paa dets Naboer.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. juli 1859).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar