Fattigkvarteret i Klærke- og Rosengaden. I Ugeskriftet for Læger fortsættes Beretningen om Sundhedstilstanden af dette tætbebyggede Qvarteer, og Resultatet af de fortsatte Undersøgelser er desværre meget slet. Beklageligt er det, at der siden i forrige Aar intet synderligt er gjort fra det Offentliges Side til Forbedring i denne sørgelige Tilstand. Bemeldte Ugeskrift gives udførlige Lister over hvert Huus' Beboere og Antallet af Syge i et Aar, og om Resultatet hedder det derefter i Ugeskriftet:
"Man vil heraf see, at de tidligere Slutninger i fuldeste Maal blive bekræftede. Medens Oversigten over Aarets 9 første Maaneder viste, at næsten Halvdelen af hele Qvarterets Beboere havde været nødsagede til at søge Lægehjælp paa Grund af Sygdom, viser Oversigten over hele Aaret at fra Qvarterets 998 Beboere har været gjort 595 Sygeanmeldelser til Distriktslægen, eller næsten 60 pCt. Som fortrinlig usunde bleve dengang fremhævede Rosengade 438, hvor Sygeanmeldelserne vare 91 pCt af Beboerne; Rigensgade 468 og 469, som havde 80 pCt, Rosengade 440 med 56 pCt. og Klærkegade 430 med 55 pCt. Tabellen viser, at Forholdet ikke har forbedret sig, navnlig med Hensyn til de sletteste Huse: Rosengade 428 og Rigensgade 468 og 469, af hvilke det førstes 129 Beboere have leveret 152 Sygeanmelser (over 117 pCt.), og det sidstes 106 Beboere 118 sygeanmeldte (111 pCt.), hvilke Tal tillige tyde paa, at de samme Individer flere Gange have været sygemeldte, altsaa at flere af Husenes Beboere ikke blot en enkelt Gang, men jevnlig lide af Sygdom.
Forholdet er saaledes hverken i det Enkelte eller i det Hele bedre, end tidligere fremstillet. Saavel hele qvarteret, som enkelte Huse indeholde endnu i sig "Betingelser, der ere fortrinligt skikkede til at udvikle Sygdomme og til at gjøre det til et Brændpunkt under udbrydende Epidemier." Og der er god Grund for Huusværterne, navnlig af de nævnte Huse, til at "overveie, om ikke Hensyn til eget og Medmenneskers Vel bør sættes over pekuniær Fordeel,"og for Autoriteterne til at "anvende al den Magt, de have til deres Raadighed, til at forbedre Forhold, der ere saa slette, at de ikke blot tjene til at nedbryde Sundheden og forkorte Livet for de fattige Mennesker, som ere nødsagede til at underkaste sig dem, men ogsaa, under indtrædende Epidemier, kunne blive til en Fordærvelse for hele Byen."
Maatte man til Afhjælpning af dette store Onde, som kan have farlige Følger for hele Byen, dog endelig foretage alvorlige Forholdsregler og de fornødne Ombygninger!
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. november 1856).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar