Fra Flensborg skrives i "Dvk." under 26. Ang.: Idag Middag ankom paa en Snes Vogne omtrent 60 Fruer, Madammer, Frøkener, Jomfruer og Børn hertil under Politi- og Militarbedækning fra Husum, der strax bleve førte ombord paa et Dampskib, for at transporteres videre til deres store tydske Fædreland. Disses Mand og Forsørgere ere allerede frivillig løbne deres Vei, og Koner og Børn skulle nu opsøge dem i Landflygtigheden. - Ved Intendanturen i Slesvig er der i disse Dage foretaget endel Arresteringer formedelst Svig ved Krigskjørselsvæsenet. 8 Flensborgere skal befinde sig derimellem, hvilket har vakt stor Sensation her. De saakaldte Vognmestre skulle have gjort sig en Indtægt ved at indbilde de kjørende Bønder, at det berode paa dem om de kunde slippe med 5 Dages Kjørsel eller ei.
(Ribe Stifts-Tidende 30. august 1850).
Kieler Correspondenzblatt giver detaljerne om udvisningen af de 56 kvinder og børn fra Husum og om deres rejse. Udvisningskendelsen lyder: Med fuld forståelse for hustru og børns længsel efter deres fjerne mand og far håber jeg at kunne lette deres sorg med ordren: N.N. med børn og søster....skal forlade byen i morgen tidlig kl.6. kl. Damernes og ... børnenes og ... tjenestepigernes garderobeskab kan tages med. Tre vogne sættes i disposition; Husum, 25. august Ahlefeld-Laurvig, øverstkommanderende. Denne ordre fik hustruerne til amtmand Kaup, Statsrath Setzer, rektor Schütt, provst Harries, kontrollør Johannsen, lærer Ketelsen, postmester Jensen, toldforvalter Rolfs, pastor Andersen og borgmester Thomsen med deres børn, deres mødre, mostre, søstre o.s.v. Disse damer blev bragt via Flensborg på en lille damper til København, hvor de ikke blev mødt med hån og hån, og hvor deres ankomst ikke syntes at være ventet. Nogle af de landflygtige blev ført til Hotel Stadt Flensburg, tæt på landingsstedet, og de var glade for at kunne blive der efter den kedelige sørejse, andre blev ført til Hotel d'Angleterre. Ingen autoritet syntes at bekymre sig om de landflygtige; de fik lov til at gå frit rundt for at se byen og dens seværdigheder. De ulykkelige er helliget, lyder et gammelt ordsprog. Denne gang respekterede københavnerne også de bortførte kvinders ulykke. Den 30. august d. å., tog to af kvinderne mod til sig ved mundtligt at henvende sig til hans excellence krigsministeren, som tog meget venligt imod dem. Efter at have fremlagt ordren af hr. v. Ahlefeld-Laurvig, sagde krigsministeren at damerne vel havde ønsket at blive ført bort, hvortil de svarede at det på ingen måde var tilfældet, ellers ville de være taget af sted med deres mænd, så ordren måtte nok tolkes og forstås anderledes. Krigsministeren indrømmede dette, fandt sagen uforståelig, tilbød at imødekomme kvindernes ønske og spurgte, om de ville blive i København nogle dage endnu, indtil nyheder var kommet, hvorefter de så kunne vende tilbage til Husum, eller om de ønskede at tage til Holsten med det samme? De to udsendte damer foretrak det sidste, og de andre delte dette ønske, hvorpå de rejste via Lübeck til Holsten den 31. august. Ønsket fra en af kvinderne om at få lov til at rejse til sine slægtninge i Flensborg blev ikke godkendt af krigsministeren, foreløbig kunne han kun tillade turen til Haderslev osv. Så alle gik på skibe til Lübeck.
Das Kieler Correspondenzblatt theilt die Details über die Ausweisung der 56 Damen und Kinder aus Husum sowie über ihre Reise mit. Die Ausweisungsordre lautet: Die Senhsucht der Frau und Kinder nach dem fernen Gatten und Vater völlig einsehend, hoffe ich den Kummer erleichtern zu können durch die Ordre: Die N.N. mit Kindern und Schwester .... haben die Stadt morgen früh um 6 Uhr zu verlassen. Die Garderobe der Damen und ... Kinder nebst ... Dienstmädchen könnnen mitgenommen werden. Drei Wagen werden zur Disposition getstellt; Husum, 25 Aug. Ahlefeld-Laurvig, Höchstcommandierender. Eine solche Ordre erhielten die Frauen des Amtmann Kaup, Statsraths Setzer, Rektor Schütt, Probst Harries, Controleurs Johannsen, Lehrers Ketelsen, Postmeister Jensen, Zollverwalters Rolfs, Pastors Andersen und des Bürgermeisters Thomsen, mit ihren Kindern, ihren Müttern, Tanten, Schwestern etc. Diese Damen wurden über Flensburg auf einem kleinen Dampschiff nach Kopenhagen gebracht, wo man ihnen nicht mit Spott und Hohn begegnete, wo man auch ihre Ankunft nicht erwartet zu haben schien. Ein Theil der Exulantinnen ward nach dem Hotel Stadt Flensburg, nahe bei dem Landungsplatz, gebracht, und sie waren zufrieden dort nach der lästigen Seereise bleiben zu können, andere führte man nach dem Hotel d'Angleterre. Keine Behörde schien sich um die Exulirten zu bekümmern, man liess sie frei herumgehen, um die Stadt und deren Sehenwürdigkeiten zu schauen. Der Unglückliche ist geheiligt, sagt ein altes Wort. Auch die Bewohner Kopenhagens respectirten diessmal das Unglück der weggeführten Frauen. Am 30 Aug. d. J. fassten zwei der Damen den Muth sich mündtlich an des Kriegsministers Excellenz zu wenden, der sie höchst freundlich empfing. Nach Vorzeigung der Ordre des Hrn. v. Ahlefeld-Laurvig äusserte der Kriegsminister dass die Damen also wohl gewünscht hätten weggeführt zu werden, worauf sie erwiederten dass diess keineswegs der Fall sey, sonst würden sie mit ihren Männern weggegangen seyn, die Ordre würde also wohl anders zu deuten und zu verstehen seyn. Der Kriegsminister räumte diess ein, fand die Sache unbegreiflich, erbot sich die Wünsche der Damen zu befriedigen, und fragte: ob sie noch einige Tage in Kopenhagen verweilen wollten bis Nachricht eingezogen seyn würde, worauf sie dann wieder nach Husum würden gehen können, oder ob sie gleich nach Holstein wollten? Die beiden abgesendeten Damen zogen das letztere vor, und die andern theilten diesen Wunsch, worauf sie am 31 Aug. über Lübeck nach Holstein reisten. Der Wunsch einer der Damen zu ihren Angehörigen nach Flensburg reisen zu dürfen, ward vom Kriegsminisyer nicht bewilligt, einstweilen könne er nur die Reise nach Hadersleben gestatten etc. So gingen denn alle zu Schiffe nach Lübeck.
(Allgemeine Zeitung 8. september 1850).
Fra Slesvig skrives i "Nieders. Zeit." af 14. ds. : "Bortsendelsen af et Antal Fruentimmer og Børn herfra over Flensborg og Kjøbenhavn og Holsten synes at være en haard Forholdsregel; men Vedkommende maae virkelig alene tilskrive sig selv denne Haardhed. Naar Fruentimmerne ikke under Beleiringstilstanden kunne lægge Baand paa deres Tunge, men udskjelde Soldaterne, ja endog (som man paastaaer) spytte efter dem, og overhovedet tee sig, som om de ikke vare ved deres Fem, saa er det vist del Bedste al de blive bortsendte i nogen Tid, for at lære Verden at kjende. Opsætsighed bør ikke taales.
(Ribe Stifts-Tidende 24. september 1850).
"Danish artillery and infantry", illustration fra Illustrated London News, 12. oktober 1850.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar