- Den sjællandske Post og den igaar udeblevne Hamborger Post af 3die over Kiel ankom i Formiddags Kl. 11. Derimod vedvarede endnu til idag Middag Postafbrydelsen imellem Syd og Nord af Liimfjorden og først over Middag modtoge vi Nordpost siden i Søndags, der ialtfald kunde og burde have været her igaar, men hvis Standsning i Nørresundby ligesom Sydpostens Overliggen her vil finde sin Forklaring i følgende os tilstillede Skrivelse:
Hr. Redacteurl
"Af hvad Beskaffenhed Færgevæsenet er imellem Nørresundby og Aalborg, er desværre altfor bekjendt; men det vil dog maaskee endnu forbause noget at erfare, paa hvilken modvillig Maade man i Nørresundby nægter Overfærgning naar den er udførbar og udføres af Andre. Saaledes er en Mængde Reisende, en Commando Soldater, andre fra Orlov mødte Soldater, Skoleelever, Poster m m., i een a to Dage blevne opholdte i Nørresundby af Færgelauget, som uagtet Overfærgning meget vel kunde finde Sted, gjentagne Gange nægtede at føre over. Færgevæsenet blev imidlertid ikke staaende herved, men selv paa Begjæring om, blot at faae Kaag overladt, som man da selv vilde bemande, blev ogsaa dette nægtet, og da jeg tilsidst endog tillige tilbød, at ville indestaae for Kaagen, naar man blot vilde udlaane eller udleie den, blev ogsaa dette bestemt uagtet og det uagtet Nørresundby Fiskere, som allerede havde ført enkelte Reisende til Aalborg og vare retournerede med Andre og med Forsikkring om, at der ingensomhelst Fare var for Overfærgningen, stod rede og erklærede at ville sørge over, naar man blot vilde laane dem Baade nok. Hvor ubeføiet og uforsvarlig Færgevæsenets Vægring saaledes er, vil hermed være fuldeligen godtgjort, og maa man haabe, at den, i det Offentliges Interesse hare maattet møisommelig jolle over i smaa Fiskerbaade, ligger endnu et større Antal i Nørresundby opholdt af Færgelauget, og det Samme gælder og et Par kongelige Poster paa begge Sider.
Aalborg, den 5te Januar 1857.
L. C. Petersen.
Rigsdagsmand.
Os forbavser det Meddeelte dog ikke: "vi er vant dertil", vante til, at det slette Nørresundby Færgevæsen meer er en Hindring for Færdselen end et Forbindelsesmiddel, og det uden at der spores nogen kraftig stedlig administrativ Foranstaltning til at hæve denne Tilstand eller Publicum heri gjør noget virksomt Skridt. Thi den Enkeltes offentlige Klage ved enkelt Lejlighed hjælper intet. Der maa klages offentligt under Navn hvergang man føler sig forulempet ved Færgevæsenet. Vi for vor Deel skulle være villige til at befordre Klagerne. Man har i denne Tid anmodet os om at henlede Opmærksomheden paa, at der oprettes en Tilsynspost ved Færgevæsenet. Vi see heri imidlertid intet Virksomt til at raade Bod paa den beklagelige Færgetilstand. En saadan Tilsynshavende, som en mindre lønnet Bestillingsmand, bliver ogsaa let afhængig af Færgevæsenet og drages med ind i dets Interesse. Nei det rette og eneste virkende Tilsyn er det samlede Publicum. Det maa paa begge Sider Fjorden danne en sluttet Tilsyns-Forening og overhovedet træde sammen i en virksom Anti-Nørresundby-Færgelaugs- Forening til aldeles at faae dette for al Færdsel, Samqvem og Handel skadelige Institut fjernet. Efter at Færgelauget nu ogsaa trodser Regjeringens Paabud om, overeensst. med dets Statuters klare Forpligtelser at anskaffe de Færgereqvisiter, Postbestyrelsen anseer fornødent, og som saadant en Dampfærge; efter at Færgelauget ved sin Vægring viser sig blind for sine egne Interesser ved at gaae villigen ind paa Regjeringens Fordring og der endog er stillet det Laanemidler i Udsigt; og efter at Færgelauget sætter det Offentlige i Contribution med en Proces til sine lovforeskrevne Pligters Opfyldelse og derved tillige forhaler Opfyldelsen af der Offentliges Retskrav og af et saa nødvendigt og uundværligt Forbindelsesmiddel som en Dampfærge; maa Publicum idetmindste understøtte Regjeringens og sin egen vigtige Sag ved selv at tage virksom Deel heri. Men det kan kun skee ved at danne en saadan Forening, der nøie controlerer og fremdrager hele Færgeræsenets og Færgeforholdets Beskaffenhed og ved at den Ene heri yder den Anden sin Bistand, samt tillige virker til uopholdelig Anskaffelse af en Dampfærge. Man behøver jo saaledes blot at samle en lille Fond sammen for foreløbig at have ikke een, men flere antagne Tilsynsmænd paa begge Sider Fjorden til at vaage over, at Alt paa det Strængeste iagttages og at der i hvert manglende Tilfælde fremkommer offentlig Klage; altsaa for det Første en "Vigilantscommittee til at paasee, at Hver ved Færgevæsenet gjør sin Pligt imod de Reisende med villigste, hurtigste og beqvemmeste Befordring.
Ved samme Leilighed maatte ogsaa paasees, at Færgefolkene ikke ved Drikkepenge besvære de Reisendes Overfart, uden at disse ellers skulle have nogen Ulempe. Herover fremkomme idelige og hyppige Klager. Vi fremhæve dette mindre paa Færgefolkenes Vegne; disse ere maaskee ringe nok stillede og aflagte, men det er Færgelaugets Pligt selv at lønne sine Folk, da det oppebærer sin Betaling af Reisende, og at lønne sine Folk saaledes, at de staae de Reisende bi ved Overfærgning af Vogne, Gods og øvrig Befordring paa hver Maade, uden at der paa Grund af Færgelaugets ufuldstændige Lønning, skal afnødes Publicum Bidrag hertil i Drikkepenge, og Bidrag, der ofte ere meget bebyrdende for Overfærgningen. Et Foreningstilsyn kan altsaa ogsaa heri gjøre sin store Gavn.
Dog det endnu virksommere Formaal en Forening, som den omhandlede, maatte stille sig for Øie, er at virke til uopholdelig Bestilling og Anskaffelse af en Dampfærge til at sætte i Fart saasnart den her kan haves. Man har her i den sidste Tid gjort Færgelauget Tilbud om at afkjøbe det sin Rettighed og endog tilbudt et ret anseeligt og vistnok større Beløb, end det, selv ved en Expropriation fra det OffentIiges Side, ligeoverfor Fartens Netto-Provenue og de statutmæssige Forpligtelser til nye Anskaffelser, der paahvile det, vilde efter al Rimelighed kunne opnaae. Færgelauget har dog ogsaa tilbageviist dette. Men det forekommer os ogsaa, at der var en meget heldigere og virksommere Vei at betræde til at naae en Dampfærge, trods Færgelaugets Stritten herimod, og det er den: istedetfor at udkjøbe Færgelauget, som jo slet ikke behøves, herfor at anskaffe selve Dampfærgen og sætte den i Fart saasnart skee kan. Vi skulle forklare os nærmere:
Ministeriet havde oprindelig paalagt Færgelauget at anskaffe Dampfærge, overeensst. med dets Bevillings Forpligtelse til at efterkomme et saadant Krav, eller tilkjendegivet, at det Offentlige ellers vilde sætte en Dampfærge igang. At dette dog ikke traadte umiddelbart i Kraft, var en Følge af at man omsider havde faaet Fælledsindenrigsmin. Bang gjort kjed af at være ved Styrelsen og han som Fratrædende ikke vilde efterlade sin Efterfølger noget muligt Pengeansvar ved en forudgribende Foranstaltning saa længe ikke en formelig Dom bekræftede hvad der efter Sagens Natur ellers er utvivlsomt nok. Udfaldet af en saadan Dom kan jo nu i alle Fald ikke blive noget andet, end at Færgelauget dømmes til at anskaffe Dampfærge eller i gunstigste Tilfælde fritages herfor. Dømmes det til at anskaffe Dampfærge, vil det jo ikke kunne faae nogen Erstatning fordi Andre etablere en saadan i den Tid, det har undladt at efterkomme sin Pligt, men vil vel endog for denne Forsømmelse kunne ifalde en Bøde. Skulde der derimod kunne vinde Frifindelse for at anskaffe Dampfærge, saa er dermed ved Dom godtgjort, at dets Enebevilling slet ikke angaaer Dampfærgenæring, men kun Kaag- og Seilfærgenæringen, og at jo altsaa Dampfartnæringen imellem Aalborg og Nørresundby, da der i Danmark ikke udfordres Bevillinger til Dampfart, alt har været og er fri og Nørresundby Færgelaugs Pligter som selvfølgelig ogsaa dets ellers for andre Baade præcluderende Færgerettigheder aldeles uvedkommende; thi naar Færgelaugsstatuterne ikke skulde ansees at betragte en Dampfærge som et "Færgereqvisit", hvortil Lauget er forpligtet, og da Lauget saaledes kun har en til Roe- og Seilfærger begrændset Ret til Færgeløbets Benyttelse, men ellers ingen anden Høihed over Farvandene, og heller ikke ellers har erhvervet nogen Adkomst til at forhindre Liimfjordens Bredder imellem Aalborg og Nørresundby i at forbindes med Dampkraft; saa er det jo klart nok, at det ikke kan vente sig noget gunstigere Udfald, end i det Højeste at blive fri for at anskaffe Dampfærge, og at denne Næring altsaa er en Ret for Enhver, ligesom al anden Dampfart med Reisende og Gods. Det Samme er jo ogsaa administrativt udført ved Aarhuus-Callundborg Færgelaug; den Eskildsenske Færgeret i sin Tid imellem Kjøbenhavn og Malmø blev jo ogsaa ved Dom frakjendt Eneret (eller Pligt) til at anskaffe Dampfærge og Dampfærgefarten etableret aldeles ved fri Concurrence.
Heraf synes os saaledes simpelt at udgaae, at imedens Regjeringen, meer af formelle eller, om man vil, et ministerielt Etikettehensyn, har undladt, selv strax at anskaffe Dampfærge; saa er den naturlige Vei, at en privat Forening tager dette nominelle Ansvar paa sig og hurtigst muligt anskaffer en Dampfærge, efter at jo ogsaa selve Færgelauget har ved sin notoriske Vægring anerkjendt ikke at see sig Pligtig til en saadan Anskaffelse og altsaa heller ikke at have meer Ret hertil, end hver Anden.
Naar nu en privat Entrepreneur eller Forening, istedetfor at udkjøbe Færgelauget af en Ret, som dette, ved Nægtelse af en tilsvarende Pligt, selv anerkjender ikke at have, vilde anvende det samme Beløb til Anskaffelse og Hidskaffelse af en Dampfærge, eller der blot foranstaltet foreløbigt leiet en saadan, saa var Alt herved et stort Forspring vundet og Sagen saagodt som igang. Lad saa kun Færgelauget demonstrere og decretere under sit Ansvar; det kunde man ganske roligt see an og tage alt Ansvar fra sin Side paa sig igjen. For at bringe det Hele i fuldstændig Værk, vil imidlertid en Forening bedst kunne virke hertil og til ogsaa at forsyne sig ved frivillige Bidrag med alle fornødne Fonds enten til at stylte en privat Entrepreneur eller selv være en saadan. Behøves nogen Bemyndigelse for Dampfærgeentreprife fra det Offentliges Side, hvad vi ikke skjønne, da vil denne jo let kunne erhverves.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. januar 1857).
L. C. Petersen sad i Folketinget.
Se også sagen om færgelauget og dampfærgen, her er også et referat af dommen i den konkrete sag med færgelaugets ansvar for at anskaffe en dampfærge - det blev afvist at færgelauget havde en sådan forpligtelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar