Frifundet for Børnemishandling. (Efterskrift til Politivennen)

Mishandling af et Barn. Den 22de Juni d. A. blev der ved en Skrivelse, undertegnet "Sørensen", gjort vedkommende Politi-Assistent opmærksom paa, at der paa Blegdamsveien boede en Snedker N., der havde et Barn, som af ham og Kone behandledes meget ilde, og opfordredes i denne Anledning Assistenten til at tage sig af Barnet. Forinden bemeldte Skrivelse var det imidlertid alt kommet Assistenten for Øre og Undersøgelse derom anstillet. - Af denne fremgik det, at der hos Snedkersvend C. E. N. fandtes et Barn ved Navn Johanne Josephine N., født den 12te Decbr. 1847 og Datter af Førstnævnte og Fruentimmeret A. N. - For omtrent 6 Aar siden kom nemlig bemeldte Fruentimmer i Huset hos N. Der opstod snart et fortroligt Forhold imellem Manden og hende, og Følgen heraf var, at ovennævnte Barn blev født, efterat Moderen var fjernet fra Huset. I 3 Aar var Barnet derefter hos Moderen, indtil det for omtrent 1½ Aar siden, da hun ikke længer var istand til at forsørge det, kom i Huset hos N. og Hustru. - Af de under Sagen afgivne Forklaringer er der fremkommet en til Vished grændsende Formodning om, at det uskyldige Barn har i dette Tidsrum været udsat for de unaturlige Forældres Forfølgelse i den Grad, at det næsten synes utroligt, at et Barn paa den Alder har kunnet udholde de Lidelser, som skulle være blevne nærværende tildeel. Da Barnet saaledes ved Undersøgelsen i Huset blev fundet, sad det indespærret i et særskilt Værelse i en Krog med bar Hals og blottede Fødder. - Om dets forkuede Stilling gjør man sig et Begreb deraf, at hun, uagtet opfordret til at reise sig, ikke turde vove det, uden at Faderen eller Moderen kom og sagde, at hun skulde reise sig. - Hun fandtes smudsig og i høi Grad forsømt, og sad uden Beskjeftigelse stirrende hen for sig, idet det var tydeligt, at Barnet havde gjennemgaaet haarde Lidelser og var kudsket til at sidde i Krogen. Af de afhørte Vidner, nemlig Beboerne i det Huus hvori de Tiltalte N. og Hustru skolede, have Strømpevæversvend P. og Kone forklaret, at de have seet Tiltalte R's Hustru tage Barnet, da det engang var kommet ned i Gaarden, i den ene Arm og bære det igjennem Gaarden, hvorefter hun kastede det paa Hovedet ind ad Gadeføren, samt, efterat det var kommet op, hørt det skrige. Strømpevæversvend H.'s og Kones Forklaringer gik ud paa, at de Tiltalte sidste Vinter i streng Kulde havde lukket Barnet ud paa Gangen i næsten nøgen Tilstand, hvor det henstod, indtil det, stiv af Kulde, af H.'s Hustru blev lukket und til hende. Hun fandt det saa forkommet, at det under heftige Smerter maatte rulles for at komme til sig selv igjen. Samtlige Vidner have forklaret, at de ofte have hørt, at Barnet paa en uforsvarlig Maade er blevet pryglet, hvilket de dog aldrig have seet, og i det Hele taget tyder Alt hen paa, at Forældrene have negtet Barnet den tilstrækkelige Føde, de nødvendige Klædningsstykker, Omgang med deres egne Børn, hvilke de endog have søgt at indgive Had mod Barnet.

Under den mod de Tiltalte for bemeldte Barns Mishandling anlagte Justitssag have de Begge stadigen negtet den dem paasigtede Gjerning, hvisaarsag de, da der ikke tilveiebragtes saa aldeles fuldstændigt Beviis imod dem, at de derefter kunde fældes som Skyldige, bleve ved Criminal- og Politirettens Dom af 25de Septbr. frifundne, dog ikkun for Actors videre Tiltale, og saaledes, at de hver for sit Vedkommende udrede Actionens Omkostninger, og deriblandt Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Delbanco og Liehme, 5 Rbd. til hver.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. september 1852, 2. udgave).

Ifølge Fædrelandet 28. september 1852 hed snedkeren Nielsen, og fruentimmeret A. Nielsen.