Fra Holsten, 25. august Det holstenske ministerium har givet ordre til at de mindetegn der blev anbragt i en kapsel i jorden, da grundstenen til et nyt hospital i Altona blev nedlagt, skal graves ud igen for at fjerne de "uægte" "stykker af prøverne fra perioden 1848 og adskilles fra de andre. Sådan beretter den københavnske korrespondent for en hjemlig avis køligt og tørt, hvis rapporter angiveligt kommer fra en officiel kilde. Som en orientering til jeres læsere vil jeg bemærke at da grundstenen til det nye Altona-hospital blev lagt for omkring fem uger siden, var der indbygget alskens mindesmærker fra nutid og nær fortid i grundstenen, nemlig bortset fra bl.a. enkelte officielle dokumenter vedrørende selve begivenheden og adskillige kopier af nogle politiske ark fra Hamburg og Altona, også nogle mønter, herunder nogle småmønter fra opstanden fra 1848 til 1850. Det vækker naturligvis den danske skandalepresses suveræne vrede, og de truer de lokale kongelige og kommunale myndigheder med at komme i unåde. Det ville være interessant at vide om denne eller anden indflydelse fik ministeren for Holsten og Lauenborg der ellers handlede så taktfuldt og menneskeligt, til at give den ovennævnte ordre. Da grundstenen blev lagt under myndighed og i overværelse af kongelig overpræsident, konferensråd Heinzelmann, og den første borgmester, etatsråd v. Thaden, fandt sted, tiltaler ovennævnte kendelse naturligvis også denne myndighed. At udrydde de "illegitime" slesvig-holstenske mønter vil næppe være nok til at slette minderne fra den slesvig-holstenske periode fra befolkningens sind og hjerter. (Fr. Postz.)
Aus Holstein, 25 Aug. Das holsteinische Ministerium hat den Befehl ertheilt dass diejenigen Gedächtnisszeichen welche bei der Grundsteinlegung eines neuen Spitals in Altona in einer Capsel in den Boden niedergelegt worden sind, wieder herausgegraben werden sollen, um die "illegitimen" Stücke der Proben aus der Periode von 1848 von den ubrigen auszuscheiden. So meldet kühl und trocken der Kopenhagener Correspondent eines inländischen Blattes, dessen Mittheilungen angeblich aus officiöser Quelle fliessen. Zur Orientirung für Ihre Leser bemerke ich dass bei der vor etwa fünf Wochen erfolgten Grundsteinlegung des neuen Altonaer Krankenhauses allerlei Denkzeichen der Gegenwart und der jüngsten Vergangenheit in den Grundstein eingemauert wurden, nämlich ausser einigen amtlichen auf das Ereigniss selbst bezüglichen Actenstücken und mehreren Exemplaren einiger Hamburger und Altonaer polititischen Blätter, auch einige Münzstücke, darunter einige kleine Münzen aus der Zeit der Erhebung von 1848 bis 1850. Das erregt natürlich den souveränen Zorn der dänischen Skandalpresse, welche die hiesigen königlichen und städtlichen Behörden mit ihrer Ungnade bedroht. Es wäre interessant zu erfahren ob dieser, oder welcher andere, Einfluss den sonst so taktvoll und human handelnden Minister für Holstein und Lauenburg zu dem obenerwähnten Befehl bestimmt hat. Da die Grundsteinlegung unter den Autorität und im Beiseyn des k. Oberpräsidenten, Conferentzrath Heinzelmann, und des ersten Bürgermeisters, Etatsrath v. Thaden, stattgefunden hat, so klagt der obige Befehl diese Behörde natürlich ebenfalls an. Die Erinnerungen an die schleswig-holsteinische Zeit aus den Köpfen und aus den Herzen der Bevölkerung zu verwischen, dazu wird die Ausmerzung der "illegitimen" schleswig-holsteinischen Münzen schwerlich ausreichen. (Fr. Postz.)
(Allgemeine Zeitung. 29. august 1859)
"Uskyldige Demonstratiner". (Fra det nordøstlige Holsteen). Hamborgerbladet "Reform" for den 5te Septbr. ledsager en Artikel af "Dagbladet", som ankede over, at en blaa-rød-hvid Fane førtes gjennem Altonas Gader, uden at Embedsmændene skred ind, med den ironiske Bemærkning : "Entsetzlich! Und das Reich Dänemark besteht noch!" - Det hamborgske Blad giver sig altsaa uskyldig Mine af ikke at vide, hvad saadanne Demonstrationer skulle betyde, og hvortil de med Tiden under Forhold, der begunstige den Tendents, som de skulle give Udtryk, kunne foøe. Ja, Riget Danmark bestaaer vel endnu, men det er sandelig ikke "Reform", som det har at takke herfor. For 1848 blev der ligeledes, uden at Autoriteterne skred ind ved "Liedertafel-" Fester og deslige baaret blaa-rød-hvide Faner gjennem de holsteenske og slesvigske Byers Gader - og Riget Danmark bestod dog. Men efter 1848 blev de samme Faner baarne foran slesvigholsteenske Batailloner, Eskadroner og Batterier, som i Forening med Preussere. Hanseater og Tropper fra alle andre tydske Stater drog i Kamp imod Danmark. Vel staaer Riget Danmark desuagtet endnu, men det viste sig dog dengang, hvilken "dyb Betydning" der laae i den "barnagtige Leg". Bladet "Reform" har for 1848 og under Krigen uafladelig og efter bedste Evne paa enhver Maade ophidset Hertugdømmernes Befolkning imod Danmark og imod dets retmæssige Landsherre, ja end ikke betænkt sig paa i Ord og i Billeder paa den laveste og gemeneste Maade at forhaane Kongens høie Person, skjøndt end ikke de insurrektionelle Autoriteter havde vovet at afsætte den Monark, som de erklærede for "ufri" og Riget Danmark staaer dog endnu! Bladet Reform" stempler enhver Anke over illoyale Demonstrationer, som f. Ex. over den i kgl. Embedsmænds Overværelse stedfundne Nedlæggelse af Minder fra Revolutionstiden i Grundstenen af det nye Hospital i Altona som "dansk Fanatisme", thi Riget Danmark bestaaer jo desuagtet. Men den dybe Betydning af den barnagtige Leg er den - og det veed "Reform" saa godt som Nogen - at man bestandig dybere vil indpræge i Befolkningens Masse den Forestilling, at Begivenhederne i 1848 og Kampen imod Danmark ikke vare nogen Revolution, men en berettiget, hæderlig Modstand imod danske Anmasselser og Voldshandlinger. "Reform" veed meget vel, at naar de blaa-rød-hvide Faner dukke frem paany, naar der atter synges "Schleswig-Holstein meerumschlungen", og naar der foretages lignende slesvigholsteenske Demonstrationer, saa er det i den Hensigt at styrke Befolkningen i dens passive Modstand og forberede den til en eventuel aktiv. Og dersom - hvad Gud forbyde! - disse Demonstrationer ligesom de fra for 1848 mulig skulde føre til en ny Borgerkrig, til en ny Blodsudgydelse, til en ny Hjemsøgelse af fremmede Tropper i vort Land, og dersom "Reform", der nu gjør Propaganda for Preussens Hegemoni i Tydskland da paany skulde puste til Ilden ved i Ord og Billeder at Hanne vor Monark - nu vel, saa vil vel Riget Danmark desuagtet vedblive at bestaae men de, som nu af "Reform"s og andre ligesaa jesuitisk Loyales Sirenesang lod sig afholde fra i Spiren al kvæle en Agitation, der efter Erfaringens Vidnesbyrd voxer som en Lavine, ville da bære Ansvaret for den mulig paany frembrydende Ulykke og for en mulig opstaaende ny Fare for Statens Existents.
(Dagbladet 13. september 1859)
Altonas første sygehus åbnede 1760 som 5 sygestuer i Altona tugthus. 1784 åbnede et sygehus med 60 senge og i 1803 åbnede en afdeling for sindssyge. I 1840 var sygehuset vokset til 100 senge, men var da for lille. I 1854 blev vedtaget et nyt byggeri på initiativ af magistraten og ministeriet. Det åbnede 1. september 1861 med 180 senge. Under Preussen udvidedes kapaciteten med en operationsstue og i 1900 500 senge. Det blev op igennem 1900-tallet moderniseret og udvidet adskillige gange. Under 2. verdenskrig blev hospitalet svært beskadiget i 1943. Grundstenen til et nyt hospitalet blev lagt 1961. Resterne af hospitalet blev bevaret fra nedrivning og bruges til skole og beboelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar