Om de bekjendte Rensborgerskandaler meddeler en Korrespondance fra Aitona til "Reform" Følgende: Ved Festmaatider, der samlede Deeltagerne i det sidste Rendsborger Dyrskue, og hvorved Amtmand Cossel var tilstede, blev Marseillaisen først spillet. Da denne var forbi, forlangte mange Medlemmer af Selskabet stormende "Sleswig-Holstein", hvorpaa Christrup, Direkteuren for 9de Bataillons Militairmusik, der var engageret for denne Lejlighed, ganske simpelt svarede, at denne Melodi turde han ikke lade spille, da den var forbuden. Derpaa erklærede Selskabet trods Hr. Cossels Modstræbende, at Musiken kunde gaa, naar den ikke vilde spille "Schleswig-Holstein"; den skulde naturligviis faa Betaling for hele Aftenen. Herover følte Musikanterne sig fornærmede og beklagede sig hos Kommandanten, Oberst Baggesen. Etter hvad vi høre, blev der anordnet en Undersøgelse af Sagen, der endnu ikke er endt. - Angaaende Forbudet mod Udførelsen af "den tapre Landsoldat" meddeler samme Kilde: Rendsborgerne havde med Misfornøjelse lagt Mærke til, at den danske Militairmusik bestandig spillede denne Marsch; den blev ogsaa udført, da Musiken til Frokost spillede foran Oberst Baggesens Dør, saaledes som dette i Rendsborg er brugeligt hos Kommandanten. Hr. Oberst Baggesen, en sindig, særdeles human Mand, udtalte der Ønske, at man ikke mere vilde spille er S lykke, der krænkede Rendsborgernes Nationalfølelse og aldeles uden Nødvendighed forstemte Borgerne. De Herrer Officerer ved 9de Bataillon fandt desværre ikke for godt at imødekomme dette saa billige Ønske, men bestaltede at Musiken skulde blive ved at spille "den Tapre". Da henvendte Oberst Baggesen sig til Ministerier, og strax fulgte pr. Telegraf den Befaling til de militaire Autoriteter, at "den tapre Landsoldat" ikke mere maatte spilles i Rendsborg.
(Ribe Stifts-Tidende 6. august 1859).
Kommandanten i Rendsborg, Frederik Ludvig August Haller Baggesen (1795-1865) havde på daværende tidspunkt fået inddraget sin post (juni 1858) og var sat på vartpenge. Han havde en lang militærkarriere bag sig fra 1810. Efter Napoleonskrigene var han ved Holstenske jægerkorps i Kiel og uddannet ved universitetet. Sideløbende med sin militære karriere uddannede han sig også videnskabeligt. I 1842 blev han major. Under Krigen 1848-1851 var han stabschef ved generalkommandoen over Nørrejylland og beskæftigede sig indtil 1850 med administrativt arbejde. 1850 fik han kommandoen over 2. infanteribrigade og deltog med den i Istedslaget. Efter krigen blev han stabschef ved generalkommandoen på Sjælland, 1854 chef for generalstaben. Pga sin modstand mod nyordningen af generalstaben der var planlagt af A. F. Tscherning og C. J. Flensborg, blev hans post inddraget juni 1858 og helt afskediget 1860. Han skrev herefter flere bøger.
Fra Rendsborg, skrives den 1. August, i "Fdl." - - For omtrent li Dage siden var et Compagni Infanteri af Rensborgs Garnison ude paa Øvelser Syd for Byen. Paa Hjemmarschen sang Soldaterne og bl. A. ogsaa "Den tapre Landsoldat". Da denne Sang begyndte, var Compagniet kommet i Nærheden af Artilleriers Øvelsesplads, hvor der netop holdtes Hvil. Artilleristerne havde derfor spredt sig til deres Telte. Idet Compagniet passerede et af disse, lod "Schleswigholstein meerumschlungen", af fuld Hals istemt af Artilleristerne, det imøde. Premierlieutenant Nielsen, som førte Compagniet, meldte dette paa Stedet til Lieutenant Riise, der var ude med Artilleristerne. Meldingen blev af denne som Skoleofficer strax bragt til Skoleforstanderen, Capt. Schjønning, der modtog den med omtrent følgende Ord: "Ja, det er jo saa naturligt; de Andre sang jo "Den tapre Landsoldat"." Dermed faldt Sagen hen. Meldingen skal ikke være bleven bragt videre. Ingen Undersøgelse er indledet, endskjøndt denne Begivenhed i 14 Dage har været Byens Conversationsthema, og Regimentschefen kan altsaa - vel officielt - men umulig i Virkeligheden være uvidende om samme. De Folk, som sang "Schleswigholstein", vare nogle i Anledning af Mobiliseringen indkaldte Artillerister, der nu igjen ere blevne permitterede og i deres Hjem kunne rose sig af at have sunget Oprørssangen lige for Næsen af deres danske Officerer.
(Ribe Stifts-Tidende 8. august 1859).
Sagen havde vakt opstandelse i næsten hele den samlede danske presse, med de københavnske aviser Dagbladet og Fædrelandet i spidsen. Baggesens optræden blev i Fædrelandet betegnet som "halvt oprørsk" og "en skamplet på hele den danske regering."
København den 8. august. (Nat. Ztg.) Vores ejderdanske blade med "Dagbladet" og "Fædrelandet" i spidsen er stadig rasende over, at det var forbudt at spille "den tapre landsoldat" i Rendsburg. Siden da har vi i øvrigt erfaret, at dette forbud blev udstedt af fæstningskommandanten, generalmajor von Baggesen, udstedt af egen myndighed, er han ligesom general de Meza på grund af sin nylige tale ved Istedfesten i Flensborg mål for de daglige gentagne angreb fra de nationale ildsjæle, der ved selv det mindste spor af forsoning, straks råber højt og fuldstændig uden hensyn til de store tjenester som de der arbejder i forsoningens ånd, engang ydede den nationale sag. Naturligvis bliver krigsministeren, oberst Lundbye, også hårdt angrebet, for selv om han som det er forsikret, ikke havde del i det indledningsvis nævnte forbud, er man stadig yderst forarget over at han ikke har irettesat generalmajor von Baggesen. Kongen er stadig fast besluttet på at deltage i troppekoncentrationen nær Flensborg i næste måned og vil på det tidspunkt indrette sin residens på Glücksburg Slot.
Kopenhagen, den 8. August. (Nat. Ztg.) Unser Eiderdänischen Blätteer "Dagbladet" und "Fädrelandet an ihrer Spitze, sind noch immer vor Wuth ausser sich, dass in Rendsburg verboten wurde den "tappern Landsoldat" zu spielen. Seitdem man ubrigens erfahren, dass dieses verbot vom Festungscommandanten, Generalmajor v. Baggesen, aus eigener Machtvollkommenheit erlassen worden, ist dieser eben so wie General de Meza wegen seiner neulichen Rede bei'm Idstedfeste im Flensburg die Zielscheibe der sich täglich wiederholenden Angriffe von Seiten jener nationalen Eifer, die, wenn jemand auch nur die leiseste Spur von Versöhnlichkeit documentirt, sogleich Zeter schreien und der auch noch so grossen Verdienste, welche sich die im Sinne der Versöhnung Wirkenden einst um die nationale Sache erwarden, völlig uneingedenk sind. Natürlich wird bei solchen Gelegenheiten auch gegen den Kriegsminister, Oberst Lundbye, tüchtig losgezogen, denn, wenn er auch, wie versichert wird, an dem Eingangs erwähnten Verbote keinen Antheil gehabt hat, so nimmt man es ihm doch gewaltig übel, dass er dem Generalmajor v. Baggesen nicht tüchtig den Kopf zurecht setzt. Der König ist dem Verbehmen noch entschlossen im nächsten Monat den Truppenconcentrirungen bei Flensburg beizuwohnen und wird zu dieser Zeit seine Residenz auf dem Glücksburger Schlosse aufschlagen.
(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger. 12. august 1859)
Ved en privatfest i oktober for private og militære embedsmænd i Rendsborg ved Frederik 7.'s fødselsdag udbragte Baggesen en skål for kongen, og musikken spillede herefter "Den tapre landsoldat".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar