Assens, den 28de Septbr. ("Dvk.") Igaar Aftes saae det temmelig krigerisk ud her i vor gode gamle Stad. Paa Gaderne samledes flere Klynger, og høirøstede Samtaler hørtes, hvorimellem mystiske og truende Udtryk ikke savnedes: "Det er et Ord!" - "Klokken 8 samles vi!" - "Men vi gaae først til Politimesteren!" - "Javist!" - "Men hvis han ikke vil føie os, saa gjør vi selv lyst!" o. s. v. Hele denne Agitation, denne Sammensværgelse gjaldt hverken meer eller mindre end Bortryddelsen af en Circus, som Kunstberider C. Hoffmann med Vedkommendes Tilladelse havde opført paa den saakaldte Markedsplads udenfor Byen, og omgivet med et Telt, for at ride der idag (Markedsdag).
Morgenen kom, og der skulde nu strides til Udførelsen af den lagte Operationsplan, efterat Anføreren endnu engang paa fastende Hjerte havde runderet blandt Deeltagerne og opmuntret dem til at "staae Karl" samt med et Haandslag beseglet Pagten nok engang.
Men hvad skeer! - Politiet havde faaet Nys om den smukke Plan, der desuden savnede al tænkelig Grund, og lod Hovedmanden for Complottet vide, at han vilde muligt komme til at staae til Ansvar for al den Molest , der overgik Hoffmanns Telt, da man kjendte hans Iver for Anslagets Realisation, og nu sank Modet betydeligt hos de Sammensvorne.
For dog at forsøge en Demonstration i den paatænkte Retning fik man en stakkels Djævel til at trille sin Bør ind i den omtalte Circus, hvor han saa gjorde Anstalter til at etablere et lille Æbleskiveudsalg. Men da Hoffmann, efter først forgjæves at have bedet ham om at forføie sig bort, kastede ham og Æbleskiverne ud, saa var Historien ude, og ingen Skandale fandt videre Sted. Dog jo, det er sandt! een Heltegjerning udøvedes dog endnu. Hoffmann har et lidet Musikcorps med sig, og da det om Eftermiddagen trak ud af Byen til Markedspladsen med Musik, kom en af Dagens Helte hen og slog en Musikant hans Instrument ud af Hænderne, ikke lidet stolt af sin Storbedrift.
Saaledes endte den første puniske Krig.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. oktober 1852, 2. udgave).
Der er tale om det Hoffmannske Kunstberiderselskab som var et omrejsende cirkus med en snes ansatte og optrædende. Sammen med Gautier var de et af de første i Danmark. Hoffmann-familien var kommet til Danmark i starten af 1800-tallet. Faderen, "Mekanicus" (illusionist, tryllekunstner) Joseph Hoffmann optrådte alleredde i 1816 hvor han fik tilladelse til i 3 måneder at give mekaniske og optiske forestillinger. Familien fik senere 5 børn, Frederik Wilhelm, Carl, Johannes, Wincenz og Amalie.
Den ældste sønFrederik Wilhelm (1807-1850) forsøgte uden held at starte et akrobatselskab, men fik afslag af myndighederne. Omsider fik han dog i 1841 kongelig bevilling. Det gik godt indtil 1846. På det tidspunkt var også Olchansky ansat. Hoffmann klarede sig igennem ved at optræde som stråmand for fremmede selskaber. Under Treårskrigen måtte Hoffmann udsende et dementi om at ikke havde været tolk hos preusserne. Da Hoffmann døde i 1850, fortsattes truppen af hans enke med sin nye ægtemand, Johan Wedin videreførte stumperne af selskabet. De blev skilt i 1859. Andre af Hoffmann-familien optrådte senere i forskellige cirkus-sammenhænge.
Den næstældste søn, Carl Hoffmann (1808-1865) overtog faderen Joseph Hoffmans kunstberiderselskab Det Hoffmannske Selskab og Cirkus Gymnasticus fra 1831. Ham gik det bedre end storebroderen og han blev bl.a. borger i Odense i 1832. Hans temperament betød imidlertid at han ragede uklar med flere.
Se Anders Enevig: Cirkus i Danmark. Bd. 2, 1982, s. 162-219.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar