Segeberg. (Efterskrift til Politivennen)

Man har meddeelt os følgende Skrivelse:

Neumünster den 4de Octbr. 1852.

Siden mit sidste Brev har jeg havt Lejlighed til at samle Oplysninger om Stemninger og Tilstande i en Naboby, Segeberg, hvilke ere af den Natur, at de maaskee kunne interessere Flere, især da det synes som om denne By, der ligger afsides fra de 2de Hovedrouter i Holsteen og derfor ikke meget besøges af Reisende, er fra Regjeringens Side ikke hidtil skjænket den Opmærksomhed den fortjener.

Segeberg selv er ikke stor, den har kun omtrent 3000 Indvaanere; men den er velhavende, og har et stort og rigt Opland med tilsvarende Befolkning (15 a 20,000), for hvilken den er at betragte som Centralpunktet, eftersom de fleste Embedsmænd for de tilstedende Amter boe i Segeberg, hvis Kjøbmænd desuden drive betydelig Landhandel. Desuden har Segeberg et Seminarium, ved hvilket jevnlig omtr. 60 Seminarister oplæres, og hvorved altsaa Byen yttrer en væsentlig Indflydelse paa en endnu større Kreds som Intelligentsens Hovedsæde.

Af Beretningerne fra vore Venner, som i 1848 med de andre troblevne Officerer sadde fangne i Segebergs Seminariebygning, efterat Seminaristerne havde sluttet sig til Insurgentarmeen, vide vi, at Segeberg har udmærket sig som en Rede for Oprøret; detaillerede Meddelelser vise, at der er virket ivrigt til dette Maal siden flere Aar iforveien. Saaledes gjordes f. Ex. allerede 1846 Optøier i Segeberg i Anledning af det kgl. "aabne Brev"; den forbudne Folkeforsamling i Nortorf besøgtes stærkt; paa Gaderne opfordredes til at drage en masse til Plöen til utilbørlige Demonstrationer ved Kongens Nærværelse der: Ruder bleve slaaede ind hos Amtmanden osv. Navnlig ai Advocater, om hvilke en Holstener udtrykte sig: "Da sünd so veel von dat Tyg, dat man de Schwien damit mäsken kann", holdtes nu oprørske Taler i Værtshusene i Segeberg, og med særdeles Virkning, eftersom der Intetsomhelst var foretaget eller foretoges, hverken for at straffe tidligere Optøier eller forhindre nye, til hvilke disse Taler fortrinsvis maatte regnes, saa at ogsaa den større Deel af Befolkningen, der paa Grund af sin Velstand let vilde faldet til den conservative Side, dersom Embedsstanden og især Borgermesteren havde viist sig Regjeringen hengiven og gjort sin Pligt, blev aldeles vildledet. Paa lignende Maade benyttedes Kong Christian den 8des Sygdom og Død, og det for Holsteen saa gunstige kongl. Patent af 28de Jan. 1848 modtoges og fremstilledes af Wühlerne i Segeberg paa en Maade, der kun kunde forbause og oprøre enhver Veltænkende. Efterretningen om Februarrevolutionen i Paris bragte Ilden til at flamme; der organiseredes nu større Folkeforsamlinger i Byen; Forsamlingen i Rendsborg d. 18. Marts bivaanedes af mange Segebergere, og allerede d. 21. Marts, den Dag da den holsteenske Deputation reiste til Khavn. med sit uforskammede Forlangende, var Oprøret i Segeberg i fuld Gang. Der sloges Vinduer ind hos den danskfødte Amtsforvalter, Justitsraad Sommer (senere død), hos Amtmand, Kherre. Rosen og flere, hvornæst Pøbelsværme, bevæbnede med Piker og andre Slags Vaaben, daglig og især om Aftenen trak truende igjennem Gaderne, idelig brølende Sangen "Schleswigholstein stammvenvandt", medens fra Gader, Gaarde og Bygninger fra Morgen til Aften foretoges Skydeøvelser. Men det bedste Beviis for, at Segeberg har været en Rede for Oprøret er det, at Byen uagtet sin lange Fraliggenhed betroedes at levere det Mandskab, der i Forening med Jægerne fra Kiel overrumplede Rendsborg, hvis "Erobring" Segebergerne derfor gjøre sig til af.

Med lige Iver har Byen vedblevet at tjene Oprørets Sag. Fjerntliggende fra Krigsskuepladsen har den i pecuniair Henseende havt Fordeel af dette, især ved de Penge, som forskjelligt indqvarteret Militair bragte (hvilket yttrer sig bl. A. ved en stærk Byggelyst); fremdeles har Byen til Dato beholdt sine formärzliche Embedsmænd, under hvis Auspicier Oprøret blev udklækket og fremmet; det er altsaa naturligt at dette sidstnævnte staaer for Befolkningen i et gunstigt Lys; det er forklarligt, at Ønsket og Haabet om en ny Opstand i Tydskland, for at begynde forfra, næres, saml at Schleswigholsteinismen yttrer sig ugenert i Tale og Handling, Sang og Farver, hentende Næring fra "Hamburger Nachrichten" og lignende, medens man skammer sig for at holde og læse "Altonaer Zeitung" og andre for Regjeringen stemte Blade. Er dette beklageligt med Hensyn paa Segebergs egen og Oplandets Befolkning, saa er det saa meget mere at beklage, som Segeberg ved sit Seminarium forplanter sin Aand og sine Lærdomme trindt omkring i Landet. Skoleungdommen viser, at Ondet er vidt fremskredet.

I Segeberg og Omegn, som andensteds i Holsteen er den overveiende Deel at Befolkningen, som foran berørt, en velhaverne Middelklasse, som inden faa Aar kunde blive Regjeringen aldeles hengiven, naar den blev ledet rettelig, idet den indbefatter særdeles gode Elementer, trods alle Paavirkninger udenfra. Men denne Middelklasse lader sig nu som hidtil føre i Ledebaand af den saakaldte dannede Klasse, der indbefatter Schleswigholsteinismens og Oprørets egentlige Bærere, hvor loyale end saadanne af Frygt for fortjent Straf tilsyneladende ofte gerere sig; det er først ved at fjerne flere Saadanne fra den umiddelbare Nærhed af den største Deel af Befolkningen lærer at indsee, at Oprøret var strafværdigt, og at Kongen, men ikke det tydske Forbund, er den virkelig Regerende i Holsteen. Det er maaskee vanskeligt at finde mange Holstenere herovre, dygtige til Embedsmænd, der ikke ere Schleswigholsteinere; det vilde vel derfor være ugjørligt at afskedige alle compromitterede Embedsmænd; men flyttes de andensteds hen, da gjøres de for en stor Deel uskadelige, og Folkets sunde Sands vil da indsee Grunden til at de bleve forflyttede. At troe paa en Omvendelse fra igaar, efterat mange Aar have viist Schlesvigholsteinisme eller en Uvirksomhed, istedetfor den Virksomhed i sin Tjeneste, Regjeringen var berettiget til at fordre, vilde være farligt, og de tilsyneladende meest Loyale blandt de Nyomvendte turde snarest atter begynde som før, naar de have faaet deres Bestallinger confirmerede. At Enkelte maae lide for det Heles Vel er en gammel Regel; men det Haarde ved denne Regels Udførelse falder bort, naar Lidelsen er fortjent; og en Forflyttelse kan i mange Tilfælde end ikke være ubehagelig for de Paagjældende, medens den, gjennemført efter en stor Maalestok, sikkerlig vilde gavne den gode Sag Holsteen i det Hele taget overordentlig. Snart tør atter forestaae Valg til Stænderforsamlingen; det vilde være en Lykke om Folket inden den Tid kunde faae Øinene op og vælge Mænd, der ville virke i, men ikke modvirke den Aand. som den kgl. Kundgjørelse af 28de Januar d. A. udtaler.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. oktober 1852, 2. udgave).