- I Dagsavisen sees en merkelig Bekjendtgjørelse, hvori Politiet udlover en "uforholdsviis endog meget høi Arbeidsleie", man skulde troe for at nedrive en faretruende gammel Bygning, nei for - at "nedrive en her i Byen af Nyt opført Gaard", som det erfares, Farver Holms smukke treetages Gaard paa Hjørnet af Nytorv og Slotsgade, der er bygget noget høiere end Gadens Brede. Forkyndelsen af denne Nedrivelsesact og af de Anstrengelser, som opbydes, endog vel forgjæves, for at faae den udført, kaster et bedrøveligt Lys over Byggelovgivningen for Købstederne - og de urimelige Indskrænkninger den (?), ved en ellers tilstrækkelig bred Gade og beqvem Passage, danner for nye Bygningers Opførelse - eller maaskee rettere et uheldigt Skjer over den Maade, hvorpaa Loven her udføres. Navnlig see vi ikke, hvorfor man, naar en Bygning ansees at blive opført anordningsstridigt, da ikke under Opførelsen stiller Politiehindring imod Opførelsen; thi vel klinger dog næsten komisk, at man bagefter vil nedrive nye smukke Bygninger, som ikke genere de offentlige Hensyn eller noget Menneske i mindste Maade, men endog danne Prydelser for Byen og heldige Bopælsforøgelser, og alt det Anførte er vitterligt for Alle og Enhver netop Tilfældet med den omhandlede Gaard. Man har dog heller ikke hos os eller i Provindsbyerne overhovedet en saa stor Overflod paa nye smukke og hensigtsmæssige Bygninger til at man skulde tænke sig det Offentliges Interesse virkelig fremmet ved at see Ødelæggelsens Værk udført paa dem. Loven maa jo desuden ogsaa kunne tilstede conduitemæssige Tillempninger, især naar det Offentlige aabenbart i hver Henseende vinder ved ar faae nye og hensigtsmæssige Bygninger istedetfor al beholde gamle forbyggede Kasser. Vi have heller intetstedsfra hørt om saa megen Qvalm og saa mange Bygqehindringer og Processer i den Anledning som her i Byen under det Stemann'ske Amtmandskab, der synes at have gjort sig en, mildest talt, forunderlig Rigorisme heri til sær Opgave. - Bygningsejeren kan i det her omhandlede Tilfælde frie sig og frelse sin nye Gaard og Byen for Ødelæggelsesværket ved en ham ikjendt Pengebøde af 500 Rd.; men vinder da det offentlige Bygge- og Brand- og Sundhedsvæsen del Allerringeste ved at der, uden anden Nytte, erlægges Penge, naar Bygningen ellers var skadelig for noget af disse Hensyn? og kan den virkelig heller i nogen Henseende siges at være dette? Nei tvertimod. Beviset herfor er alt ført under selve Bygningen, idet denne er opført af Bygningscommissionens eget Medlem og Byens Overbrandinspecteur, Tømmermester Boss. Den Curieusitet have vi her i det Hele taget oftere, at Bygningscommissionens sagkyndige og egne Medlemmer deeltage i Opførelsen af Bygninger, som saa Bygningscommissionen bagefter vil have ned! Er der da Rimelighed i alt dette? Mon andre Byer kunne fremvise Lignende?
Og hvorledes er det da gaaet med den Holm'ske Bygning? Lad os betragte dens Historie lidt nærmere. Først er det en Indrømmelse af Eieren, efter Overeenskomst med den communale Myndighed, at han rykker et Stykke ind paa Torvet imod at kunne rykke der samme Stykke ud til Slotsgaden. Havde han bibeholdt sin Eiendomsgrund uforandret med den større Brede, Slotsgaden dengang havde, og med den Ret, som Hjørnet giver i Forbindelse hermed; saa havde han ubestridt kunnet opføre Bygningen i den Høide, den nu staaer, til begge Sider. Men ved at komme ind i Slotsgaden med den ham der i Bytte eller som Mageskifte indrømmede Grund nægter man ham siden paa denne Grund at opføre saa høit som han ellers kunde have opført! Det er en forunderlig Byttemaade. Lige for Lige er det ikke og det burde det Offentlige ligeoverfor den Private dog nærmest fremme, især da her ovenikjøbet den afstaaede Grund til Torvet jo havde mere Værdi for Eieren end den tilbyttede til Slotsgaden. Først 14 Dage efter at han var skreden til Opførelsen af den 3die Etage og havde tildannet denne, gjorde Bygningscommissionen Indsigelse herimod; men var denne Indsigelse da virkelig, som vi betvivle, ganske billig og begrundet i Nødvendighed, hvorfor da ikke saa dengang sætte Politiehindring imod Opførelsen? det vilde ialtfald have været bedre end nu at opbyde Politiet til at rive den ned. Men først længere Tid efter sætter Stiftamtet Sagen i ilter Bevægelse og indstiller, at Bygningen maatte som skadelig for Sundhedsvæsen og Brandforhold nedrives eller Eieren betale 500 Rd., især da han havde opnaaet den Fordeel at faae en 3die Etage. At der ikke var det ringeste til Hinder for Sundhedsvæsenet, beviste en Attest fra Stadlægen, der betegnede Localiteterne og Pladsen som meget sunde; det kan ogsaa let sees: Bygningen ligger frit og har bagtil ud til Stiftamtmandens Have en fri Haveplads paa ca. 4000 Kvadrat- Alen. I Brandtilfælde er der naturligviis ikke ringeste Betænkelighed, det siger allerede Forskjellen imellem en regelmæssig ny Grundmuursgaard og en uregelmæssig gammel Bindingsværksbygning og desuden, som anført, Overbrandinspecteuren har ved at opføre den jo givet det uforkasteligste Vidnesbyrd herom. At Eieren tjener - hvis han gjør det, thi at Byen vinder ved Forskjønnelsen er ialtfald meer afgjort - ved den 3die Etage; nu Herregud! er det en Grund til Pengebøder til det Offentlige, at en Privatmand tjener ved sin Bygning? hans mulige Tab og hans vitterlige Skatter deraf erstattes ham jo ikke, naar Pengeboden først er betalt. Og dog har Ministeriet, som det synes halvt modstræbende, stadfæstet Pengebøden eller Nedrivningsforlangendet, og paa gjentagen Ansøgning og efter al Urigtigheden i Stiftamtets Paastande om Sanitets- og Brandvæsensforholdene er godtgjort, har man endnu ikke andet Resultat. En ny Ansøgning er nu indgiven og i Borgerrepræsentantskabets Møde igaar anbefalet. Vi haabe ogsaa, at Ministeriet vil komme til billig Erkjendelse af, at en fortsat Eftergiven for Amtets Paastande i denne Sag vilde være altfor meget i Strid med dens factiske Stilling og med det Offentliges virkelige Interesse selv uasseet fra den Privates uden Nytte eller tvingende Nødvendighed truede Eiendomsstilling.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. maj 1856).
Den 20 december 1866 flyttede vejkontoret til farver Holms gård på hjørnet af Slotsgade og Nytorv, 1. sal. I 1857 købte murermester Rasmussen 20 alen facade af farver Holms gård tilliggende have ud til Kongensgade og indad lands køberens ejendom til Slotsgade. Farver Holm var også brandmajor og kom ved en brand i 1857 i "Grønland" meget slemt til skade ved en nedfalden skorsten.
Christian Ludvig Stemann (1791-1857) var 1818 konstitueret som og 1820 udnævnt til amtmand over Randers Amt. 1827 tilsvarende stilling i Sorø Amt. 1847 beskikket stiftamtmand over Aalborg Stift og amtmand i Aalborg Amt. Søgte og fik 1856 afsked på grund af svagelighed sin afsked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar