Kattetyveri. En Tømmersvend indfandt sig Fredagen den 25de Januar om Aftenen Kl. 6 paa Politidirecteurens Bopæl, medbringende den bekjendte Kattetyv, Hans Christiansen Dysted, om hvem han forklarede, at da han kort iforveien passerede Regentsen, havde han bemærket ham inde i Kredsen af en Mængde Smaadrenge, holdende under Armen en stor, kulsort Kat, som Drengene paastode at han havde kvalt i Conditorens Port i Skindergaden. Af den Grund havde Anmelderen afleveret ham til Politiet, og tilføiede han, at Dysted paa Veien gjennem Landemærket øiensynlig gjorde Forsøg paa, yderligere at kvæle Katten ved at tage den om Halsen, hvilket Anmelderen hindrede ham i, idet han kunde see, at der endnu var Liv i Katten, da den rørte Halen. Dysted vedblev undervejs at forsikkre, at det var en død Kat, som en Kone havde leveret ham, for at kaste den bort, og lod flere Gange Katten glide ned mellem Hænderne, enten for at lade den falde fra sig, eller for at faae fat om Halsen paa den, hvilket Tømmersvenden ogsaa havde forekommet.
Den af Dysted til Politikjælderen medbragte Kat var tilsyneladende død, men efterat den havde ligget noget paa Gulvet, kom den tillive og blev snart saa vel, at den kunde gaae.
Dysted, der ved den hos ham foretagne Visitation fandtes i Besiddelse af en Snor, en Æske med Fidt og noget smaat, stegt Lever, forklarede nu, at han i Conditorens Port havde modtaget Katten af en temmelig før Kone paa ca. 40 Aar, med Anmodning om at skaffe hende af med den. Af hvad Aarsag meldte hun ikke, men han formodede, at den maatte være tyveagtig. Efter at have faaet 4 sk for Ulejligheden, begav han sig med Katten ud paa Gaden, for at bringe den udenfor Stadens Porte, hvor han vilde kaste den fra sig, men i dette Forehavende blev han hindret af en Mængde Smaadrenge, der vedbleve at stimle om ham.
Under den paa Dysteds Bolig anstillede Undersøgelse traf Politiet en Person, hvis Signalement passede i Et og Alt paa den Sjover, der var seet i Skindergade i Følge med Dysted. Han blev anholdt og medbragt til Politikammeret. Det var Peter Christian Falck, der efter nogen Nægten afgav følgende Tilstaaelse. Da han bemeldte Fredag Eftermiddag drev om i Gaderne med Dysted uden nogen Hensigt, bemærkede de en Kat i en Gadedør i Skindergade, om hvilken Dysted yttrede, at naar man kunde fange den, kunde man altid faae en 3 Mk. for Skindet, men dengang gik de forbi, formodentlig fordi Dysted ikke turde bemægtige sig Dyret, saalænge det var lyst, men efter at de atter havde drevet om, indtil Mørket faldt paa, aftalte de at gaae tilbage til det samme Sted, for at Dysted kunde see at bemægtige sig Katten. Ankommen til Stedet med Dysted, saae han, at denne gik op i Gadedøren og tog Katten, som han derefter holdt inde under sin Frakke, men, paa Grund af Mørket , kunde han ikke bemærke, om Dysted forsøgte paa at qvæle den. Da det Omforklarede blev bemærket af nogle Drenge, der legede paa Gaden, og disse begyndte at forfølge dem, forlod han Dysted og begav sig hjem i deres fælles Logi i Amagergade Nr. 318, paa Qvisten.
Arrestanten Dysted afgav den 23de Februar en med Falck i det Væsentlige overeensstemmende Tilstaaelse angaaende Tyveriet af den nævnte Kat, som han strax havde givet sig ifærd med at qvæle, i den Hensigt at trætte Skindet af den og sælge dette, og ledede den criminelle Undersøgelse i det Hele til det Resultat, at Arrestanterne, i den Hensigt at gjøre sig Fordeel ved Salget af Skindene, i Vinterens Løb havde stjaalet 3 Katte, vurderede tilsammen til 3 Rd. 3 Mk. , og tilhørende resp. en snedkersvend, en Arbeidsmand og en Grønthandler. Ved Criminal- og Politivrettens Dom af 8de April bleve Arrestanterne, der tidligere have været straffede og af hvilke Dysted er 56 og Falck 27 Aar gammel, ansete med Forbedringshuuusarbeide, den Første i 4, den Anden i 1 Aar.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juni 1856)
Falck (f. 1828) var 17. november 1855 blevet dømt for at have stjålet 4 favnestykker fyrrebrænde fra bagermester S. F. Hansen. Han blev dengang dømt til fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage. Falck havde i 1871 tvangsophold på Ladegården. Han havde da været i forbedringshuset. Ved en udgangstilladelse havde han sammen med en anden besluttet at bryde ind på inspektørens kontor i Ladegården for at stjæle 500 Rdl. De blev imidlertid opdaget, og de forsøgte da at lade som om de var faldet i søvn. Falck blev for indbruddet idømt 3 års tugthusarbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar