Feilberg og Rhabarberplanten. (Efterskrift til Politivennen)

Om Rhabarberplanten som Kjøkkenurt (Af P. D. Feilberg.) 

Den bekjendte engelske Forfatter London har etsteds sagt, at den, som beriger sit Land med Indfrelsen af en nu værdifuld Kjøkkenurt, fortjener ligesaa stor Hæder som den største Seiervinder. Skjøndt jeg nu ikke kan tilegne mig Fortjenesten af at have indført Dyrkningen af Rhabarberplanten her i Landet, eftersom den længe har været dyrket i den botaniske Have og nogle faa andre Steder, ja vel endog af Enkelte har været benyttet som Spise, tør jeg dog paastaae, at det er mine uafbrudte Bestræbelser i en Række af 20 Aar, som det skyIdes, at denne nyttige Plante, der om Foraaret giver os en saa velsmagende Spise, nu har vundet almindelig Borgerret i vore Haver. Det var nemlig i Aaret 1832 at jeg som Medudgiver af Dansk Havetidende lagde Mærke til, at de engelske Havejournaler anførte Rhadarberstilke blandt de Kjøkkenurter, som daglig bragtes paa Grønttorvet i London. Min Opmærksomhed for denne Plante blev derved vakt; fra den botaniske Have erholdt jeg nogle Roddelinger, som voxede og bar Frø, og inden faa Aar havde jeg beplantet en halv Skjeppe Land med unge Planter. Da jeg selv fandt, at Stilkene af denne Væxt, tilberedede paa den rette Maade, afgave en velsmagende og sund Spise, som tilmed skjentedes os paa en Aarstid, der er mager paa Gemyse, indbød jeg mine Bekjendte til at smage denne Ret. Men Navnet Rhabarber vakte hos de Fleste saa ubehagelige Erindringer, at det forekom dem, som kunne de smage Medicinen derigjennem, skøndt denne som bekjendt alene har sit Sæde i Roden. Jeg lod mig imidlertid ikke derved afskrække fra at abejde paa at skaffe Planten Indgang. Hvert Foraar i de første 15 Aar derefter vedblev jeg at anvende en halv snees Daler paa Avertissementer i Adresseavisen, hvori jeg anbefalede Rhabarberstilke som et delikat Grønsel, beskrev Tilberedelsesmaaden og de forskjellige Anvendelser af dem, og falbød Stilkene fra Udsalget Gl. Torv Nr. 4 og fra min egen Have, som dengang var det eneste Sted hvor Rhabarberplanter dyrkedes i det Større. Men Fordommen mod Navnet paa denne Væxt i Forbindelse med, at det var en ny Spise, der maatte bane sig Vei til den Værdighed at rangere paa Spisebordet ved Siden af andre gamle Retter, havde til Følge, at det først efter næsten 20 Aars Kamp er lykkedes denne sunde og behagelige Ret at faae Plads i Kogebogen og paa Kjøkkensedlen; nu har den endelig naaet til de offentlige Beværtningssteder, og nyder den Agtelse at anføres paa Spisekortet; og naar en Kjøkkenurt har naaet saavidt, er dens Fremtid sikkret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juni 1856)

Rabarber stammer oprindelig fra Kina. Her brugte man tørrede stængler som afføringsmiddel da de er rige på kostfibre. Man begyndte først at anvende rabarber som fødemiddel i 1700-tallet i England. Udover kostfibre er rabarber rig på C-vitamin, kalium og calcium - og antioxidanter. 

Planten fandtes 1784-1790 i Botanisk Have. I en artikel i "Have-Tidende" hvor bankmanden P. D. Feilberg var redaktør, omtaltes rabarber i 1835 som en medicinsk plante. Amagerne dyrkede den ikke. I stedet havde E. H. Beyer et rabarbergartneri ved Parcelvejen (Griffenfeldsgade) på Nørrebro i 1860'erne ("Rabarberkvarteret"). I 1919 anvendtes 93 ha til erhvervsmæssig dyrkning af rabarber. Først i 1930'erne fik rabarber dog sit endelig gennembrud som en almenspise.