29 juli 2021

Inquisitoriske Afhøringsmethoder i Silkeborg? (Efterskrift til Politivennen).

Man hører ofte fortælle om en tilbørlig Behandling af Inqvisiter fra Forhørsdommerens Side. Skjældsord og Trudsler skulle temmeligt almindeligt høre til de mildeste Midler, der anvendes for at fravriste en Tilstaaelse, naar Udsigten til en uendelig Varetægtsarrest ikke forslaaer; men der fortælles ikke sjeldent om endnu grovere Brud paa Loven eller paa den Humanitet, som man især skylder den aldeles værgeløse Anklagede. Der er saaledes nylig af en Mand her ved Byen her i Avisen fremsat en offentlig Klage i den Retning imod Herredsfogden i Nørresundby. Er Klagen muligen ubegrundet, vi kjende idetmindste selv ikke til den omhandlede Sag, saa forekommer det os, at Herredsfogden ialtfald skyldte det Offentlige at oplyse herom eller overhovedet nærmere at opklare Sagen. Taushed bliver lettere udlagt som Bekræftelse. Tilfælde af denne eller lignende Art maae, som et andet Blad bemærker, række Længsel efter endelig engang at see den i Grundloven bebudede Omordning af Retsplejen træde ilive eller idetmindste rykke et Skridt fremad. I "Db." berettes saaledes fra Silkeborg om et af Birkedommeren der udøvet Forhold, der, hvis det er begrundet, forhaabentlig vil blive nærmere undersøgt og da i hvert Fald fremkalde en Appel til den offentlige Mening. Beretningen herom lyder saaledes :

Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøbmand Rix's Pakhuus, hvorved dette afbrændte. Kjunker. Drechsel optog strax Forhør, og ved dette, der fortsattes et Par Dage, blev det tilstrækkeligt oplyst og derhos bestyrket ved egen Tilstaaelse, at Ilden var foraarsaget ved, at tvende Børn af en i Gaarden boende Leier - ca. 7 a 8 Aar gle. - havde havt Ild paa en Ildgryde, som de havde hensat i Vognporten i Pakhuset for at smelte Flaskelak, hvilket de havde seet Eieren gjøre Dagen forud i Kjælderen. Ilden havde da taget fat i bakken, derfra forplantet sig til endeel Foder i Vognporten og derfra til det øvrige Huus. Der fortælles, at da de ovennævnte Børns Fader, som befandt sig i Kjøbenhavn da Ilden opkom, kom hjem, skal han have berettet til Hr. Drechsel, at en af Slagterm. Hertz's Sønner havde banket hans Drenge til at sige, at de havde gjort det, endskjøndt hin var den egentlige Skyldige. Uden nu at undersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt det allerede ved første Øiekast syntes temmelig usandsynligt, lod Dr. ved Retsvidnet Farver Langhoff den 16de næstefter H.'s yngste Søn, Martin, 12 Aar gl., afhente til Birkecomptoiret, hvor han modtog ham med de Ord: "Du har sat Ild paa Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende." Da Drengen imidlertid nægtede dette, tog han ham ind i sit private Comptoir, der støder umiddelbart op til Birkecomptoiret, laasede begge Dørene til Samme, tildeelte Drengen, efter dennes Udsigende, forskjellige Ørefigen, slog ham imod Kakkelovnen, tog ham derpaa i Haaret, trak hans Hoved ned imellem sine Been og bankede ham dygtigt igjennem paa Ryggen osv. Da denne Everests var forbi, blev Drengen sendt hjem; H.'s næstyngste Søn blev derpaa afhentet og behandlet paa samme Maade med Undtagelse af, at han istedetfor at faae Ørefigen osv. blev gjennempryglet med en beslagen Stok osv. Nu er det vel sandt, at Ingen har seet denne af Drengene berettede Pryglehistone, men da der paa Birkecomptoiret opholdt sig, foruden det nævnte Retsvidne, Herredsfogdens Fuldmægtig og Comptoirist Mortensen. og da Drengene streg og jamrede sig ynkeligt under denne tyranniske Behandling, saa kan det ikke feile, at de maae have hørt Støien og Slagene, og dette, i Forening med, at Drengene bleve tagne friske og raske fra deres Hjem, men efter paalidelige Mands Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede tilbage fra Birkecomptoiret, maa vel indeholde et temmelig gyldigt Bevis, selv om ogsaa D. skulde nægte det Passerede, hvad vi dog ikke have Anledning til at troe han vil."

Hermed er Historien ikke tilende; Brevet beskylder endnu for flere Misgreb eller Overgreb af Forhørsdemmeren , og til Slutning hedder det, at de stakkels Børns Fader, der er syg og sengeliggende, vil indgive Klage til Justitsministeriet. Det burde forøvrigt strax være skeet, og helst ad Offentlighedens Vei, ligesom ogsaa Ministeriet burde lade Forklaringer over lignende Klager, de være grundede eller ikke, og i sidste Tilfælde ligger det meest i Rettens egen Interesse, samt selve den vedk. Undersøgelses Udfald ligesaa offentligt fremtræde.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. december 1859).


Retspleien i Silkeborg. Den i "Dagbladet" Nr. 278 af en Brevskriver P.  indrykkede Fortælling om, at jeg skulde have pryglet Slagter Hertz's to Drenge, er deels en Opdigtelse, deels en Overdrivelse. Sandheden er, at nævnte Drenges Fader havde, da flere Vidner forklarede, at Drengene eller dog en af dem vare deelagtige i Ildspaasættelsen, anmodet mig om, at jeg under hans Svaghedstilstand, og da det var ham som god Borger om at gjøre at faae Sandheden frem, vilde være ham behjælpelig dermed, i hvilken Anledning han i Vidners Paahør bad mig at tage Drengene alvorlig for; han sagde endog, at jeg maatte gjøre ved dem, hvad han som Fader burde gjøre, for at bringe Lys i Sagen. Jeg hidkaldte derfor Drengene, som dengang endnu slet ikke havde været i Forhør, hver for sig, og foreholdt dem Deeltagelsen i Ildspaasættelsen, hvori de efter flere Vidners Forklaring maatte være deelagtige, men med Undtagelse af Graad og Hyl, som de strax istemte, naar jeg talte til dem, fik jeg intet Resultat og har intet faaet under hele det senere Forhør. Den i "Dagbladet" med saa stærke Farver skildrede Mishandling af Drengene fra min Side er saaledes en Opdigtelse: men det er vistnok Enhver her paa Silkeborg bekjendt, hvorledes Slagter Hertz senere under og efter Forhørene har søgt at benytte min Foreholden af Drengene til at aflede Opmærksomheden fra Sagens Hovedpunkt, om Drengene vare skyldige eller ikke i Ildspaasættelsen. hvilket ogsaa tildeels er lykkedes ham. Jeg haaber, at Redaktionen af "Dagbladet", der saa villig har optaget Hr. P.s Inserat, ogsaa vil skjænke Nærværende en lille Plads.

Silkeborg, den 30te November 1859.
Drechsel.

(Dagbladet (København) 3. december 1859)


Retsplejen i Silkeborg. Hr. Redakteur! I Deres ærede Blads Nr. 282 har Kammerjunker. Birkedommer Drechsel som Svar paa vort i Dgbl." Nr. 278 indrykkede Brev, bemærket, at dette indeholder lutter Overdrivelser og Opdigtelser, og at Slagtermester Hertz selv har anmodet ham om at tage hans Børn alvorlig for, da det var ham som en god Borger om at gjøre, at Sandheden kom frem. Hvad Overdrivelserne og Opdigtelserne angaaer, da har Hr. Drichiel aldeles ikke oplyst, hvori disse bestaae; han maa saaledes antages at erkjende, at de fremstillede Fakta ere rigtige, at han har banket en Borgers uskyldige Børn, at han har arresteret det ene af dem fra Kl. 11 Formiddag til Kl. 6 Eftermiddag, m. v., thi som Jurist maa Hr. Drechsel jo vide. at hvad man ikke nægter af bestemte Fakta under en Sag, det erkjender man. Denne Erkjendelse er forøvrigt ikke kommen os uventet ; thi Børnene blev jo, som de sige, bankede paa Kammerjunkerens Kontor. Hvad dernæst den anførte Opfordring af Slagtermester Hertz angaaer, da frygte vi noget for, at denne Forklaring ikke er ganske korrekt. Efter hvad der siges, har Hertz vel ønsket, at Sandheden kom frem, men Yttringer af ham i denne Retning - "Opfordringer" er vel et feilagtigt Udtryk - ere vistnok først fremkomne, efterat Børnene vare bankede og det ene arresteret, mulig endog først, efterat de første Forhører over dem vare sluttede. Det er vel ogsaa Sandhed, at en saadan Yttring er falden fra Hertz, mulig paa Hr. Drechsels Opfordring, men det sees let, at der er stor Forskjel paa, om en saadan er fremkommen før eller efter Prygleaffairen, og er den kommen efter denne, saa fører Hr. Drechsel Sagen ud af sin rette Gænge og afleder Opmærksomheden fra det, man skal holde sig til.

Vi haabe, at Justitsministeriet, hvis nye Chef. efter "Fædrelandets" Vidnesbyrd, skal være en "Handlingens Mand", vil besorge Hertz's Klage undersøgt. og paa denne Undersøgelse ventes her med Længsel af Mange. P.

(Dagbladet (København) 20. december 1859)


Da jeg af Mange og ofte er blev en opfordrede til directe og personlig at henvende mig til Justitsministeriet for at forlange den af Kammerjunker Drechsel imod mine Børn udviste uretfærdige og ærekrænkende Behandling undersøgt, saa erklærer jeg herved, at jeg er villig til at foretage en Reise til Hovedstanden i dette Øiemed, naar mine Medborgere ville yde et pecuniairt Bidrag dertil, da min Evne ellers ikke tillader mig det. Jeg har formaaet Redacteuren af Silkeborg Avis til at modtage hvad Hver især er ville til at yde.

L. Hertz.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad  30. maj 1850).

Birkedommer Drechsel (ved fuldmagthavende) mødte redaktøren af avisen i Silkeborg Forlingscommission den 8. juni hvor redaktør Listøe forsikrede at optagelsen af de to "mottoer" (herover og herunder) på ingen måde havde til hensigt at fremstille kammerjunkeren som en ikke upartisk eller retfærdig dommer. Drechsel erklærede sig tilfreds med redaktørens forklaring.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 2. juni 1860).

Den 22. januar 1861 blev af sættedommer, auditør, by- og herredsfoged Bülow fra Skanderborg slagter Hertz' udtalelser dømt som fornærmelser og erklæret for døde og magtesløse. Keller og Hertz blev idømt mulkt på hhv. 100 og 20 Rdl. til Skanderborg Amts fattigkasse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar