100 årsdagen for Friedrich Schillers fødsel (10. november 1859). Det blev naturligvis fejret i det tyske forbund, men også i Holsten (Kiel, Rendsburg, Itzehoe, Glückstadt m. fl.) og sågar i mindre mere fordækt omfang Slesvig og i større byer udenfor det tyske forbund, dog ikke i Danmark.
- - - Kort før Maaltidet forlangte Hr. Overdirektøren af Comiteen, at den 2den Skaal maatte være for Kongen og udbringes af ham; Comiteen kom derved i Forlegenhed og tilbød ham den 1ste Plads til Skaal for Kongen, men han vedblev sin Paastand om den 2den Plads for denne. Comiteen traadte da sammen eg bestemte, at ved Udbringelsen af Kongens Skaal skulde Alle reise sig til Udmærkelse for den. Dette skete ogsaa, efterat Kauffmann fra Talerstolen havde udtalt nogle faa, vakkre Ord om den Fyrste, under hvis milde Scepter Kunst og Videnskab blomstrer og Intet skeer, som kan lægge Noget iveien for dem; men da han sluttede med et Hurra for Kongen, stemte kun nogle Embedsmænd i med. Denne Scene satte tykt Blod. Da derfor Kjøbmand Lange, den bekjendte Senator fra Eckernførde, efterat de fastsatte Comiteskaaler vare udbragte, i et Foredrag udviklede Hertug Frederik Christian af Augustenborgs og Grev Schimmelmanns Fortjenester i at yde Schiller en betydelig Understøttelse og havde det saa overraskende Indfald at slutte med et Hoch for den Augustenborgske Familie, hvilket Mangfoldige i det forsamlede brogede Selskab behagede med Lyst og stor Kraft at istemme, saa var Freden ulægeligt brudt. Festpræsidenten Carstens, Kauffmann, Dumreicher og enkelte Flere reiste sig fra Bordet og forlode Salen; det paastaaes bestemt, at Overdirectøren gjorde Borgmesteren ansvarlig for, hvad der passerede, indtil han kom tilbage. Taler og Toaster fortsattes nu. Efter at have bragt Fru Kammerherreinde Kauffmann i Sikkerhed, vendte Curatoren tilbage i Spisesalen og tog Plads ved Siden af Talerstolen. Herpaa befandt sig just Dr. Müller, Lærer ved den lærde Skole i Kiel, upaatvivlelig i den Hensigt paa Præsidiets Vegne at hæve Maaltidet; men dette kom ikke til Udførelse, da i det Samme Advocat Kraus slog paa sit Glas og sagde, at nu begyndte strax Forestillingen i Skuespilhuset, og at Maaltidet altsaa maatte hæves. Flere, hvoriblandt Kauffmann, forlode ogsaa Salen, og nu fulgte et skingrende Hurra.
Hvorfor Hr. Kammerherre Kauffnann ikke forud havde truffet fast Aftale med Comiteen om Skaalerne, er mig ubekjendt; høist ønskeligt havde det været, om det kunde være skeet; saa havde man dog vel undgaaet den saa yderst anstødelige Augustenborgerskaal. Denne var nemlig det pure Drilleri, thi i og for sig have Augustenborgerne jo slet ikke noget Parti her i Holsten.
Under Maaltidet telegrapheredes til Schillerfesten i Weimar, og under Teaterforestillingen fik man Svar. Dettes Ankomst forkyndte fire Medlemmer af Comiteen, idet de, efterat Tæppet var gaaet ned, traadte frem foran ved Souffleurkassen. Comiteen viste den gode Conduite, at den ikke oplæste det Sted i Depeschen, at just nu sang man der i Weimar Sangen "Schleswig Holstein meerumschlungen." Man havde ellers faaet den nye og større Skandale, at den ogsaa var bleven sungen i Theatret af enhver af Viin og Tydskhed og Oprørskhed Beruset iblandt de Tilstedeværende.
Saameget beklageligere er Maaltids-Skandalen, som man til Ære for Justitsraad Politimester Gussnann maa fremhæve, at Toget, Illuminationen cg alt Andet gik aldeles sømmeligt af. Intet upassende Transparent kom frem, ingen Slags Optøier eller lignende. Desværre maatte Hr. Guffmann, for sin svækkede Helbreds Skyld, afholde sig fra Deeltagelse i Festmaaltidet. Hele Garnisonen afholdt sig viseligen fra Gildet, hvis "Neben -Tenbends" kjendtes.
(Flyveposten 14. november 1859. Uddrag).
Købmand Chr. G. Lange tilhørte sammen med de fleste fra borgerskabet i Eckernförde den tyske bevægelse. I 1864 overtog han midlertidigt administrationen af byen.
Heinrich August Theodor Kauffmann (1819-1905). Familien var i Krigen 1848-1850 splittet. Først efter Preussens indgriben meldte han sig til den danske hær. I 1855 blev han ansat som amtmand i Kiel, kuratelet for universitetet og bestræbte sig for en forsonende linje. 1857 medlem af rigsrådet. Han var i Krigen 1864 stabschef, ledede også forhandlingerne med de allieredes overkommando om våbenhvilen og medlem af delegationen ved fredsslutningen i Wien.
Slesvig-Holsten. Rendsborg, den 10. november For at markere Schiller-festivalens forfejring, fandt et imponerende fakkeltog sted i går, hvori deltog Turnere, håndværkerne og virksomhederne og endelig arbejderne i Karlshütte. Den mest storslåede var sektionen af skibssnedkere fra Karlshütte, som markerede afslutningen på hele processionen: Tolv unge skibssnedkere bar på skuldrene en kolossal model af et skib, hvis enorme master, dekoreret med farvede lamper, rejste sig gigantisk. Hele byen var oplyst - selv i den fattigste hytte skinnede et lys - og foran de offentlige bygninger, såvel som foran den kongelige kommandant, brændte begkranse; der var smukke bannere med meningsfulde inskriptioner på mange huse. Efter at processionen bevægede sig gennem byens hovedgader, indrettede den sig på den store, smukke paradeplads omkring en søjle dekoreret med den kolossale buste af Schiller. Derefter sang og taler. Endelig blev Schillers buste oplyst af bengalske lys, og efter at faklerne var blevet kastet sammen, blev sangen "Ein' veste Burg" sunget, eller rettere spillet, fordi sangen var overvældet af den enorme folkemasse. (D. Bl.)
Schleswig-Holstein. Rendsburg, 10. Nov. Gestern fand zur Vorfeier des Schillerfests ein imposanter Fackelzug statt, an dem sich die Turner, die Gewerke und Corporationen, schliesslich die Arbeiter der Karlshütte betheiligten. Am grossartigsten war die den Schluss des ganzen Festzugs bildende Abtheilung der Schiffszimmerleute der Karlshütte: zwölf junge Schiffszimmerer trugen auf dem Schultern ein kolossales Modell eines Schiffes, dessen gewaltige, mit farbigen Lampen gezierte Masten gigantisch emporragten. Die ganze Stadt war allimunirt - auch in der armseligsten Hütte leuchtete ein Lichtchen - und vor den öffentlichen städtischen Gebäuden, sowie auch vor der kgl. Commandanteur, brannten Pechkränze; an vielen Häusern befanden sich hübsche Transparente mit sinnreichen Inschriften. Nachdem der Zug sich durch die Hauptstrassen der Stadt bewegt, ordnete er sich auf dem grossen schönen Paradeplatz um eine mit der Kolossalbüste Schillers gezierte Säule. Hierauf Gesang und Rede. Endlich wurde die Schillerbüste durch bengalische Flammen beleuchtet, und nachdem man die Fackeln zusammengeworfen, der Choral "Ein' veste Burg" gesungen, oder vielmehr gespielt, denne der Gesang wurde erdrückt von der gewaltigen Menschenmasse. (D. Bl.)
(Allgemeine Zeitung 15. november 1859).
Slesvig-Holsten. **Kiel, 10. november. Vores bys Schiller-fejring var værdig til den position, som Kiel skal fastholde som hertugdømmernes åndelige centrum. Efter at alle skolerne havde arrangeret en tilsvarende forberedende fest i går morges, fandt en storslået parade sted i går ved middagstid, dannet af magistraten og byens myndigheder, universitetets lærere og studerende og håndværkerne (de fleste af dem med deres arbejdes skilte og i klædedragt), til markedspladsen for at afsløre og indvie Schillers kolossale statue, der er rejst dér. Hr. billedhugger Pfeiffer der leder den kunstneriske del af forretningen på Fernsichter Lervare-fabrik, havde udført arbejdet i gips i løbet af få uger og overrakte det sammen med fabriksejeren Videl for udvalget som gave. Da tæppet faldt, hilste en generel glæde det vellykkede arbejde. I morges holdt prof. Forchhammer hovedtalen i det akademiske auditorium; derefter præsenterede den lokale kunstnerforening levende billeder fra Schillers værker i en virkelig kunstnerisk forestilling i teatret; bagefter er der banket, og nu, om aftenen, skinner hele byen i et lyshav. Ligesom alle deltog i denne illumination, var hele festivalen også en virkelig generel, populær. Det er en skam at en foruroligende disharmonisk tone skulle forstyrre denne harmoniske demonstration. Ved banketten hvor lokalbefolkningens elite deltog, besluttede udvalget at ingen måtte tale før de udpegede seks officielle skåltaler var blevet holdt. Kammerherre Kaufmann, kurator for universitetet og leder af det lokale administrative distrikt, bad nu efter først at have hyldet Schillers minde, om at udråbe et hurra for kongen. Da dette blev givet ham efter en længere diskussion, var der næsten ingen der fulgte hans opfordring. Senere da en herværende købmand gav et hurra for hertugens familie med henvisning til, at den daværende hertug af Augustenborg havde udbetalt Schiller en årlig godtgørelse på 1.000 floriner i tre år, forlod kammerherre Kaufmann salen, men vendte straks tilbage for at foranstalte banketten aflyst.
Sleswig-Holstein. **Kiel, 10 Nov. Die Schillerfeier unserer Stadt war würdig der Stellung welche Kiel als der geistlige Mittelpunkt der Herzogthümer zu behaupten hat. Nachdem schon gestern Morgen alle Schulen eine entsprechende vorbereitende Feier für sich varanstaltet, bewegte sich gestern Mittag ein grossartiger Festzug, gebildet von dem Magistrat und den Stadtbehorden, den Lehrern und Studierenden der Universität, den Gewerbetreibeden (diese meist mit den Zeichen und im Gewande ihrer Arbeir), nach dem Marktplatz, um die dort errichtete Kolassalstatue Schillers zu enthüllen und einzuweihen. Hr. Bildhauer Pfeiffer, der auf der fernsichter Thonwaaren-Fabrik den künstlerischen Theil des Geschäftsbetriebs leitet, hatte dieselbe in der kürzen Zeit von wenigen Wochen in Gyps ausgeführt, und im Verein mit dem Fabrikbesitzer Videl dem Comité zum Geschecnk gemacht. Als die Hülle fiel, begrüsste eine allgemeine Freude das gelungene Werk. Heute Morgen hielt Prof. Forchhammer in der akademischen Aula die Festrede; sodann führte der hiesige Künstlerverein im Theater lebende Bilder aus Schillers Werken in wahrhaft künstlerischer Auffassung vor; darnach Festessen, und jetzt, am Abend, strahlt die ganze Stadt in einem Lichtmeer. Wie an dieser Beleuchtung alle theilnahmen, so war auch das ganze Fest ein wahrhaft allgemeines, volkthümliches. Schade dass in diese harmonische Kundgebund noch zuletzt ein störender Misston scih einmischen müsste. Bei dem Festessen, an welchem sich die gesammte Elite der hiesigen Bevölkerung betheiligte, war seitens des Comité's die Bestimmung getroffen dass niemand reden solle ehe die festgesetzten sechs officiellen Toaste ausgebracht seyen. Kammerherr Kaufmann, dr Curator der Universität und Chef des hiesigen Verwaltungsbezirks, verlangte aber nun, nachdem zuerst dem Andenken Schillers die Huldigung dargebracht, das Wort zu einem Hoch auf den König. Als ihm dieses nach längerer Discussion eingeräumt war, stimmte indessen fast niemand in seinen Ruf ein. Als dann später von einem hiesigen Kaufmann, mit Bezug darauf dass der damalige Herzog von Augustenburg drei Jahre lang an Schiller einJahrgeld von 1000 fl. hatte zahlen lassen, der Familie dieses Herzogs ein Hoch gebracht wurde, verliess Kammerherr Kaufmann den Saal, kehrte aber alsbald zurück, um zu veranlassen dass das Festessen aufgehoben wurde
(Allgemeine Zeitung 17. november 1859).
Kammerherre Kaufmann afkrævede efterfølgende på opdrag af det holstenske ministerium borgmester Kirchhoff en forklaring. Ligeledes blev købmand Lange indkaldt til politimæssigt forhør.
Efter hvad der meddeles fra Kiel, ere Forsøgene fra Kammerherre Kaufmanns og den holstenske Ministers Side paa at drage Ophavsmændene til de oprørsksindede Ytringer ved den kielske Schillerfest til Ansvar fuldstændig strandede; Sagen er lagt tilside, og Resultatet er blevet, at Slesvigholstenerne haane de danske Autoriteter, fordi de som sædvanlig springe op som Løver og falde ned som Faar. Undersøgelsen mod Kjøbmand Lange fra Ekernførde er standset, og Ministeren har affundet sig med den taalmodige Borgermester Kirchhof ved en Erklæring. (Dvk.)
(Ribe Stifts-Tidende 5. december 1859).
De danske aviser som ikke kunne nægte Schillers betydning, forsøgte i stedet at nedgøre arrangørerne for at bruge Schiller i deres eget øjemed, fx i Holsten for "slesvig-holstenismen". Omtalen af de i Slesvig arrangerede Schillerfest i Flensborg, Eckernförde og Rendsborg i efteråret 1859 blev i Berlingske omtalt som "Schillerfeber" der når så langt "som den tydske Tunge rækker".
Schillerstatuen i Stuttgart, tæt på den by hvor han blev født, er lavet af Bertel Thorvaldsen i 1836. Den står der stadig.
Schillerfesten blev fejret ved alle tyske lærde skoler og universiteter i 440 tyske og 50 ikke-tyske byer med fakkeltog m.m. Det var dengang den største fest til ære for en tysk digter. De markerede samtidig afslutningen på reaktionen mod de tyske revolutioner 1848. Det blev også begyndelsen til studentersammenslutninger for tysk enhed og frihed. I 1905 fejredes Schiller atter, denne gang 100-året for hans død i Weimar, og i 1909.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar