Schiller blev i Slesvig fejret i bl. a. Flensborg, Eckernförde, Tönningen og Rendsborg, mens der ikke nord for var nogen højtideligheder af betydning. Se også særskilt afsnit om Schillerfesten i Kiel. I dag huskes Friedrich Schiller fx for "Freude schöner Götterfunken" (Sang til glæden)
Schiller-Festen i Sønderjyland.
Man skal sikkert lede længe og forgjæves lede om Magen til den ikke blot feberagtige, men fuldkomment forrykte Begejstring, denne øllede Ruus, som har grebet alle tydske Hjerner i denne Tid, og som først den 10. November vil naae sit Holdepunkt. Vi kjende Gudskelov Tydskerne og deres Maade at fantasere og sværme paa; gjorde vi ikke dette, saa maatte vi som Fættere - om ogsaa langt ude - og Naboer nære den alleralvorligste Bekymring for dem. Thi ikke blot er det et af de for Menneskenaturen smerteligste Indtryk man modtager, naar man paa Menneskestudiets Vegne vover sig ind i en Daarekiste eller endog kun kaster et Blik derind, men der gives en Galskab, som er smitsom, det har man ofte hørt, og det er denne Side af Sagen, der forekommer os den farligste Lad den ædle Schiller længe nok have været en fortræffelig Digter, en Digter af første Rang og tillige ret egentlig en Folkedigter (Gud skal vide, at dette Sidste navnlig er han bleven for ganske nylig), saa Meget er dog vel udenfor al Tvivl , at hverken han eller nogen anden Moderssjæl nogensinde har drømt om, at han et halvt hundrede Aar efter, at han gik til Hvile, skulde komme til saadan Ære og Værdighed som det nu for Alvor tegner til. Det er i Sandhed meget komisk at forfølge denne Svimmels korte Historie, som jo i faa Ord er følgende: Det tegnede stærkt til, at de tydske Eenhedsprædikanler vilde komme tilkort. Hvor skulde man nu i en Hast gribe en Idee, som kunde holde den villieløse Masse i Aande en Stund endnu? Blot en lykkelig Tanke vilde være Nok for at holde Rusen igang og bringe den til Deliriets Stadium, - da faldt der en lykkelig Tanke ned fra Himlen, som et Stjerneskud, i Skikkelse af - Schillers Fødselsfest, som det virkelig vilde have været først kommende 10. November, hvis Manden var bleven saa vel et halvhundrede Aar ældre, end han blev Tanken var god, det har den viist sig at være; thi inden 8 Dages Forløb vare Gemytterne, Fantasterne, Hjerterne og Hjernerne over det hele store Fædreland, ja hiinsides Have og Oceaner, fulde af den ømmeste Pietet mod en Mand, som levede for endeel Aar siden, og som de Allerfleste vel aldrig før havde hørt tale om men, lige meget, som efter Avisernes Forsikkring havde været en stor Tydsker. Dette er, som man vil see, i Korthed Feberens Historie indtil Dato, naar endnu hertil komme de mere eller mindre storartede Forberedelser, som til Dagens Ære træffes overalt. Men, lass sie haben; saa lidt som Nogen misunde, Tydskland dets Schiller, saa gjerne under man det vist dels Fester til hans Forherligelse, lige meget hvad saa den egentlige Drivefjeder er til den hele Komedie. Om ogsaa det Hele for vore Øine maa tage sig ud som systematisk Galskab, saa vide vi dog Alle, hvor stor en Deel af dette fattige Livs Glæde der skyldes Illusionen. Kan det nu gjøre Tydskerne lykkelige, om ogsaa kun for en fjorten Dage af deres Liv, saa var det jo dog stor Synd ikke af et godt Hjerte at unde dem den korte Herlighed, som kun altfor snart vil give Plads for den Katzenjammer, der altid følger paa Rusen, og som skal være værst efter en Ølruus hvad denne jo er.
Men derimod er der, som allerede nævnt, en anden Side af Sagen, hvilke vi heroppe ikke kunne betragte med Ligegyldighed, nemlig Galskabens smitsomme Charakteer. Hvor stor eller liden Grund til Frygt der i saa Henseende er tilstede, beviser allerede den Omstændighed, at der, efter hvad man vil vide, ogsaa her i det sønderjydske Land spores Lyst hist og her til ogsaa denne Gang som saa ofte at abe disse ægte tydske Narrestreger efter, - for saa at blive udleet og gjort Nar af af den hele vide Verden. Fra Ekernførde, denne for sin Intelligents saa berømte By hvor Schillers Navn neppe er hørt, førend nu de tydske Aviser have fortalt de gode Spidsborgere Lidt derom, berettes det jo til Gud veed hvor mange Blade, at en Schiller-Fest der skal feires; det skulde slet ikke undre os, om det Samme spurgtes fra Arnæs og Kappel, fra Husum og Tovning, ikke at tale om det fine intelligente Slesvig; der vil man være nødt til at reise en Fest i Lighed med Kiels, Wiens og Berlins. Men hvad skal man sige, naar Galskaben griber om sig i den Grad, at der selv i Flensborg, det gode, adstadige Flensborg, der maaskee endda vilde have opkaldt en lille Gyde eller en af sine Vandbeholdere efter den store Schiller, i Lighed med, hvad man gjør andre Steder, dersom han havde været en stor Geschäftsmann, men som ikke giver en Mark i "gamle Penge" for Digteren, at der selv i dette Flensborg, den mest prosaiske By under Solen, findes Spor af, at Sygdommen har fundet Veien dertil, sandsynligviis kommen med Twistballer eller Tobaksblade ad Jernbanen Sydfra. Naar Sagen ikke i sig selv var saa uendelig komisk, at man virkelig døier med at bevare et Øiebliks Alvor, og man ikke veed, om man skal lee eller græde, saa vilde man dog vel have Grund til at sige: Det er Nok med den Galskab, at dens Strøm rækker saa langt Nord paa som til Danmarks Riges Grændse; Norden for den, Norden for Eideren er Galskaben ikke længere lidt berettiget, ikke længere til at undskylde. Hvad kommer Tydskernes nationale Jubel paa Schillers Fødselsdag os ved? Vilde Tydskerne gjøre for en Skilling Stads af en af vore dygtige Mænd, hvis vi fik isinde - hvad vi sagtens aldrig gjøre - at gjøre hans Fødselsdag til en politisk Demonstration? Og man kunde med en Smule Kjendskab til Forholdene, som disse i Virkeligheden ere, medrette spørge: Kjende I Schiller, I duunhagede Ynglinge, som for Øieblikket repræsentere Tysklland i Flensborg og tror, at en staaende Bart og "fliegende Haare" ere Nok til at gjøre Tydskeren? Hvad vide I om ham og hans Fortjeneste? Hvad tilsigte I med Eders abeagtige Optræden? Have I blot saa megen Fantasi at raade over, at I saa længe kunne drømme Eder midt i det lykkelige store Fædreland, hvor I saa gjerne høre hjemme, som et værdigt Led i den store tydske Kjede? Ikke engang det kunne I; een Følelse vil trænge sig med ind i Eders Festlokale, Følelsen af, at I staae i Begreb med at give en Prostitutionsscene tilbedste, som ikke engang vil kunne bringe Eder det allermindste Martyrium. Man vilde gjerne frie Flensborg og den Landsdeel, hvis Hovedstad den er, for den Tort og Svie, der maa følge paa en slig tydsk Drengestreg, og derfor: Hold op itide, mens Legen er god; allerede Rygtet er Flensborgs Prostitution, Bekræftelsen derpaa vilde være en Skandale. -a
(Dannevirke 5. november 1859)
Se endvidere det særskilte indslag om Schillerfesten i Kiel.
De holsteenske Blade ere, som man maatte vente det, opfyldte med Beretninger om Schillerfesten. I Kiel synes den hele Høitidelighed - paa en enkelt Skandale nær - at være løben ret heldig af, i Overeensstemmelse med Programmet. Den første Dag blev feiret i alle Byens Skoler, og i Universitetets Aula blev der holdt Tale af Rector, Professor Horn. Localerne vare overalt festlig smykkede og det manglede naturligviis ligesaa lidt paa Schillerbuster, som paa Musik og Sang, Glandspunktet af hele Festligheden dannede dog det store Festtog, der fandt Sted i Onsdags den første Dag. Det bestod af henved 2000 Personer, næsten, som "S. B." udtrykker sig, "die ganze rüstige Jugend- und Manneskraft unserer Stadt". Optoget lededes af Advokat Ritzsch og satte sig i Bevægelse præcis Kl. 9. I Spidsen red en af de akademiske Borgere som Herold, klædt i de holsteenske Farver; derpaa fulgte et Musiksikcorps, et Sangchor, Universitetspersonalet, Festcomiteen, Magistraten, de deputerede Borgere og tilsidst Laugene med deres Faner, Emblemer osv. Paa Torvet var den af Hr. Vidal skiænkede colossale Schillerstatue opreist den foregaaende Nat. Det forenede Sang- og Muslicorps udførte her en Festsang fra en i Nærheden af Statuen opreist Tribune, og efterat Advocat Ritzsch havde holdt en Tale, der sluttede med et citat af "Wilhelm Tell", blev den colossale Statue afsløret under Mængdens begeistlede Jubel, hvorpaa dens Hoved blev kronet af Studenterne med en Laurbærkrands.
Ogsaa i Altona har Schillerfesten, ifølge "A. N.", havt et tilfredsstillende Udfald. Foran et Billede af Borgermestrens Bolig vare Schillers, Goethes og i Baggrunden Guttenbergs Statue opstillede med en smagfuld Omgivelse af Blomster. Fakkeltoget, der omtrent Kl. 7 bevægede sig ned ad Palmaille, var "ein wahrhaft imposanter". I Spidsen befandt sig Overpræsidenten, Hr. Conferentsraad Heinzelmann. Iblandt de mange Laug, hvoraf Processionen bestod, bare Jernbanearbeiderne Prisen med Hensyn til den smukke Maade, hvorpaa deres Emblemer vare udstyrede. Foran Schillerbusten blev der afsunget en Sang, og derpaa holdt Lærer Pehling en Festtale, imedens flere unge, hvidklædte Damer bekrandsede Busten. I Borgerforeningens Festlokale blev derpaa afholdt en Banket, hvori 390 Personer toge Deel, og hvorved den "mit einem wundervollen Organ ausgestattete Präses der Liedertafel, Hr. Wendorff" holdt Festtalen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. november 1859)
Slesvig-Holsten, Kiel, 18. november Ifølge rapporter sendte kammerherre Kauffmann på vegne af ministeriet for Holsten i går et officielt brev til borgmester Kirchhoff, hvori han bad ham om at tage affære på grund af sin opførsel som medlem af Schillerfest-udvalget for at begrunde det i "Harmonien" ved banketten. Købmand Lange havde allerede måttet udstå et politiforhør på grund af sin skål for det augustenborgske kongehus.
Schleswig-Holstein, Kiel, 18. Nov. Dem Vernehmen nach hat der Kammerherr Kauffmann, im Auftrage des Ministeriums für Holstein, gestern ein amtliches Schreiben an den Bürgermeister Kirchhoff gerichtet, worin er denselben auffordert, sich wgen seines Verhaltens als Mitglied des Schillerfest-Komité beim Festmahl in der "Harmonie" zu rechtfertigen. SChon vorher hatte der Kaufmann Lange, wegen seines Toastes auf das Augustenburgische Fürstenhaus, ein polizeiliches Verhör zu bestehen gehabt.
(Passauer Zeitung : niederbayerische Volkszeitung. 25. november 1859)
På mange skoler blev det forbudt at fejre Schillerfesten. Skoleelever skulle vende blikket mod nord. Det blev ligeledes ikke tilladt at gå med klassehuer som kielernes og rendsborgernes. Og der blev holdt opsyn med om påbudene blev overholdt.
Can Pac Swire: Schillerdenkmal. Statue af Friedrich Schiller i Leipzig. Creative Commons.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar