Ringsted, den 2den December. For at understøtte Major Müllen ankom i Tirsdags Morges d'Hr. Alberti og B. Christensen her til Byen og holdt strax et Generalmøde med over 1000 Vælgere. Da vi ikke overværede dette Møde, have vi kun erfaret, at B. Christensen holdt en Formaningstale, som blev besvaret med rungende Hurraraab, hvorpaa hele Forsamlingen begav sig til Valgstedet, hvor Pastor Qvistgaard fra Haraldsted, som Valgbestyrelsens Formand, aabnede Mødet med et "Leve" for HS. Maj. Kongen. Efterat derpaa de tre Candidater havde havt Ordet, besteg Procurator Alberti Valgtribunen og forlangte at interpellere Candidaterne. Det var meget morsomt her at høre Alberti med en vis høitidelig Strenghed at afæske Müllen en Forklaring om hans Anskuelser angaaende Fæsteafløsningen. Mon dette ikke var en i Forveien aftalt Comedie? Derimod var det mindre morsomt, og vistnok mindst for Proc. Alberti, Folketingsmanden for Sorø, da Plougfabrikant Niels Nielsen kort efter fik Ordet for at svare paa den lange Række Interpellationer, der var stillet til ham; efterat nemlig Niels Nielsen havde imødegaaet de af Alberti i Form af Interpellation reiste Beskyldninger, sluttede han, pegende paa Alberti, med de Ord: "Jeg kaster slige usle Beskyldninger tilbage paa den, der bringer dem, og som jeg her for hele Forsamlingen erklærer for en Løgner og Æreskjænder!" Proc. Alberti besteg derpaa atter Talerstolen for at stille en Interpellation til Landmaaler Nielsen, angaaende Næringsloven. Efterat Hr. Nielsen havde besvaret Interpellationen og ikke Flere forlangte Ordet, foretoges Kaaringen og derpaa, som bckjendt, navnlig Afstemning. Proc. Christensen maatte paa Grund af en Upasselighed - saa heed det sig - forlade Valgstedet og afreiste med Middagstoget, hvorimod Proc. Alberti under Afstemningen var tilstede i Localerne, for ved sin Nærværelse at styrke de Svage, der muligt kunde fordriste sig til at svigte den "gode" Sag.
Kort efter Valghandlingens Slutning begav d'Hrr. Alberti og Müllen sig, ledsaget af nogle faa Trofaste, til Jernbanestationen, for at oppebie Aftentogets Ankomst. Men her bleve de destoværre insulteret paa det Groveste af nogle Tilstedeværende, ja det gik endog saavidt, at de, foruden flere Bemærkninger og Skjældsord, maatte taale endeel drøie Hug, som fortsattes efterat de havde taget Plads i Coupeen. Og saaledes endte denne meget bevægede Valgdag i Ringsted.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 2. december 1858).
Plovfabr. Nielsen havde, ved Ringstedvalget, til Kaaringen (fra Protocollen veg han), efter "Kbhp." kun faaet 1 Stemme, men gjorde sig til Erstatning en Privatfornøielse af at udskjælde Rigsdagsmand Alberti, Ifølge ovenn . Blad dannede "for størstedelen Ringsted Beboere" den Pøbel, som paa Banegaarden truede den nyvalgte Rigsdagsmand, Major Müllen, med Molest i den Grad, at han ved Hjælp af de ved Stationen ansatte Embedsmænd maatte flygte ind i en Coupee. Men Pøbelen bevæbnede sig med Kasteskyts, og imedens Korsørtoget holdt for at vente paa Kjøbenhavnstoget, faldt der en Regn af Steen, der sønderslog Coupeens Vinduer, uden dog al tilføje Major Müllen og hans Ledsagere nogen Skade. Senere erfares imidlertid, at Major Müllen har faaet et Knivstik i Siden, hvilket imidlertid ikke skal være farligt. - Det er sørgeligt at tænke sig, at en Kjøbstad i den Grad kan skamskjænde sig ved sine Indvaaneres Adfærd, imedens man ellers med Kjolen paa gjør Krav paa "Dannelse" ligeoverfor de "raae Bønder". Her seer man, hvor omvendt Forholdet kan være og ialtfald paa hvilket lavt Punct af Samfundsdannelse Ringsted kan befinde sig, naar ikke engang de respektable Indvaanere , som der dog maa antages at være, have havt Mod til at forhindre eller revse en saa gemeen Pøbelstreg. Man seer heller ikke, hvor Politiemesteren, Etatsr. Harhoff har været, som var Formand ved det kasserede forrige ulovlige Valg, og altsaa, medens han dennegang ikke var Valgformand, har havt endnu bedre Leilighed til at følge Valgrøret og hæmme hver ulovlig Udskejelse, end sige en for Byen og Jurisdiktionen saa vanærende Handling som den fra Banegaarden berettede. Formodentlig vil nu Justitsministeren have erkyndiget sig herom, hvis han ikke rettere finder Anledning til ved en kommission at undersøge, ogsaa om der fra Politiemyndighedens Side maatte være foretaget eller undladt tilbørlige Forholdsregler til at beskylde Medborgere og paagribe Voldsmændene; thi man seer idetmindste ikke endnu at noget saadant er skeet. Vi haabe ogsaa, at foreløbigt den respectable Presse udenfor Ringsted vil fremdrage Navnene paa de uværdige Indvaanere i denne By eller Andre, som have deeltaget i eller brugt Individer til en saa nedværdigende Voldshandling, hvis rette Deeltagere det maa interessere Ringsted selv, til Gjenopreisning for Byens og Valgkredsens herved angrebne Ære, at see afslørede.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. december 1858, 2. udgave).
Ogsaa "Fdl." udtaler sin alvorlige Dadel over det Ringstedske Pøbeloptrin og Voldshandlingerne samt tilføier, at den i Løverdags omtalte Politiemester, Etatsr. Harhoff, "skal have indfundet sig paa Banegaarden i fuld Uniform, ledsaget af to Betjente," saa at han maa antages at have vidst, at Noget skulde foregaae; men alligevel hverken virkede Politiets Nærværelse det mindste til at forebygge saadant, eller mærkedes dets Virksomhed, dengang det skeete, medens derimod Jernbanens Betjente gjorde hvad de kunde for at beskytte de Overfaldne". "Fdl." haaber ogsaa, at Justitsministeren vil "lade sig det være magtpaaliggende at havde Valgenes . Frihed og Sikkerhed imod brutale Udbrud" og "foranstalte en alvorlig Undersøgelse af en uhildet Dommer". Ringsted Avis erklærer derimod hertil, "at Politiets Betjente (slet) ikke vare paa Banegaarden, og langt mindre Etatsr. Harhoff; thi Sidstnævnte har i lang Tid været meget syg og er endnu ikke saa vel, at han kan begive "sig til Banegaarden". Men hvorfor var Politiet ikke paa Banegaarden? kan det under saadanne Forhold i nogen Maade forsvares? Bør ikke den offentlige Sikkerheds Krav netop anklage herfor? og nærmer det sig ikke snarere en Priisgivelse af den offentlige Orden og Sikkerhed, naar den mangler sit Værge og det efter at den forud har viist sig saa faretruet, som det idetmindste i Beretningen skildres? Og naar Etatsr. H. selv er syg, er det da ikke hans ufravigelige Pligt at sørge for, at en saa vigtig Embedshandling røgtes ved en Anden under hans Ansvar forsvarligt og vel? Selv som Patient kan han vel dog neppe have manglet Rapport om den urolige Gjæring, eller burde idetmindste have ladet denne prøve; det er jo dog ikke for intet at foretage, "hverken ved Betjente og langt mindre selv", at en Politieembedsmand er beskikket og lønnet. Sygdom er hver Mands Herre, men den kan ialtfald ikke undskylde, thi saa maa man ved Andre gjøre sig til Herre over den paatagne Gjernings Røgt. Hvor stærkt denne har været paakaldet, sees end yderligere af Ringsted Avises senere Beretning om den imod Rigsdagsmandene Müllen og Alberti udviste schofle Adfærd. Bladet karakteriserer sig ogsaa knn daarligt ved den hele Maade og de lave Betegnelser, hvormed det har skildret en Begivenhed, hvis Pøbelagtighed det med meer ærbar Følelse burde have været den Første til at revse.
Ogsaa i Hadersl. Av. hedder det fra Kbhvn.: "Fra Anthoriteternes Side synes der, efter Beretningen at dømme, Intet at have været foretaget, om det end hedder, at der vil blive anstillet en Undersøgelse over det Passerede"; men hvorledes det end stiller sig bliver det ialtfald aldeles uforsvarligt, at Ringsted Avis først bringer Efterretning om Valget uden med et eneste Ord at omtale de Scandaler, som have ledsaget det, og dernæst søger at nedsætte Betydningen af det Hele. Der er saa meget meer Anledning til at paatale dette, som man heri har et slaaende Beviis paa, hvor usselt Provindspressen paa mange Steder røgter (?) sit Hverv." "Vi mindes heller ikke lange at have seet de Pligter, som paahvile Pressen, tilsidesatte paa en saa øiensynlig Maade."
Efter "Morgenp." viste sig allerede ved Valget, "hvor ophidsede Gemytterne vare i Ringsted By og hvorlidet man der respecterer Orden og Ro, idet Valghandlingen ideligt afbrødes af den meest pøbelagtige Raaben, Skrigen og Piben, dog uden at Valgbestyrelsens Formand (en Præst ved Navn Qvistgaard fra Haraldsted) gjorte mindste Forsøg paa al standse dem."
Efter en Beretning fra Sorø i "Hb. E.", havde de af Voldsmændene Forfulgte maattet flygte fra en Coupee til en anden og Steenregnen vedvarede saa længe indtil Toget var ude af Steenvidde. En af Jernbanebetjentene skal ogsaa være bleven saaret af Steenkast. Efter s. Beretning havde den feige Flok allerede ved Valget paa Raadhuset i Ringsted brugt al Slags Skjældsord imod Rigsdagsmandene.
I "Kbhp." meddeles endnu, at da Major Müllens Stillere, tre Landmænd, som havde fulgt den Valgte til Banegaarden, derfra vilde begive sig tilbage til Ringsted, hvor de havde deres Kjøretøi staaende, bleve de overfaldte af Ringsted Pøbelen og stærkt mishandlede, saa at de to af dem bragte betydelige Qvæstelser hjem med og den Tredie endnu næste Morgen savnedes. En Fjerde maatte tage Postbefordring og lade sig ledsage til sit Hjem af en Politiebetjent.
Den komiske 3die Candidat, Plovfabr. Nielsen, havde, efter "Morgp.", ved Valget fremstillet sig som en "Videnskabsmand", der havde leveret gode Plove, "ja det er ikke noget Skidt"! "men godt Kram!", tilføiede han, og ledsagede denne sin videnskabelige Anbefaling med Skjældsord imod dem, som vilde tvivle om, at han var Bondens "sande Ven".
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. december 1858)
Udover "Fædrelandet" forsøgte "Dagbladet" også at gøre hele Ringsted ansvarlig for begivenhederne ved toget. "Sjællands-Posten" afviste at hele Ringsted kunne gøres ansvarlig for nogle personers udskejelser. Følgende indsendte var ifølge redaktionen skrevet af "en her i egnen vel anset og agtet mand":
... Dette er forresten ikke noget Nyt, det er en gammel Kjendsgjerning; men vi fik et fornyet Udiryk heraf ved Valget i Ringsted den 30te f. M. Som bekjendt mødte jo Hr. Procurator Alberti, ledet af sit ømme, bondevenlige Hjertes Indflydelser. Han og hans Parti havde lidt et moralsk Nederlag ved det første Valg. og det var vel nærmest Grunden til at Folkethinget kasserede det; nu skulde det seire, ligegyldigt ved hvilke Midler. Partiet seirede; thi da Hr. Alberti indtrængende anbefalede Hr. Major Müllen, og navnlig fordi den vigtige Lov var for om offentlige Stiftelsers Godsers Overgang til Selveiendom, da fremhævede han den uhyre Vigtighed, det maaskee i Morgen vilde have for hele Ringsted Klosters Gods at have en slig fuldtro Mand til Repræsentant. Det var som en Bombe, der blev udskudt, som en Mine, der blev sprængt. Knaldet af den bedøvede og forvirrede og en stor Deel Tvivlere og Frafaldne gik i Blinde over i Vennernes Leir. Men Hr. Alberti havde løiet og med Forsæt; thi han veed og vidste meget godt at Ringsted Kloster ikke er nogen offentlig Stiftelse, men en privat Eiendom, som tilhører Grosserer Bügels Arvinger. Hr. Plougfabrikant N. Nielsen, som havde et stort Parti for sig af Bondestanden, beskyldte han for, at han i 2 Aar havde udgive! et Blad og faaet Understøttelse af Godseierne dertil, samt svigtet Bondestandens Sag m. m. N.Nielsen gjorde sig reen for disse løgnagtige Insinuationer og erklærede for hele Forsamlingen, at Alberti var en Løgner og Æreskjænder. Det er raat at give Hug, raat at skjelde ud, men hvad skal man dog i Grunden gjøre ved Folk, der i den Grad have demoraliseret hverandre, at man frit offentlig kan bevise og erklære, at de fare med Løgn, gribe dem i den og sige dem det i Øinene uden at de rødme. Desuagtet gjør hele Sagen et uhyggeligt Indtryk, Selvtægt er ikke tilladt og det retfærdiggjør ikke Huggene at Alberti fik dem fordi han havde løiet.
G
(Sjællands-Posten (Ringsted) 7. december 1858, Uddrag).
Lauritz Michael von Müllen (1800-1878), officer og politiker. Hans militære karriere startede 1814 ind på Landkadetakademiet. 1820 blev han løjtnant i fodfolket. Han var påvirket af frihedsideer og da han var aktiv i de frisindede foreninger og udtrykte ønsker om indgribende ændringer i vore militære forhold, blev han 1842 ved den store hærreduktion afskediget som kaptajn. Politisk var han ved demokrat. 1844-1845 skrev han 2 skrifter om værnepligt og væbningsvæsen i Danmark og 1848 Forsøg til et Exercerreglement for Infanteriet ved en Folkevæbning. Under Treårskrigen 1848-1850 indgik han igen i militær tjeneste og førte bl.a. kompagni under Fredericias belejring, og major. Herefter indledte han en politisk karriere, 1853-1872 til Folketinget i Ringstedkredsen og Rigsrådets Folketing 1864-66. 1855 medlem af bestyrelsen for Bondevennernes Selskab og 1865 næstformand i Østifternes Folkeforening. 1856-60 formand for Københavns første arbejderforening. I Folketinget spillede han ingen stor rolle, skønt han 1853-56 havde sæde i Finansudvalget og 1870-72 var medlem af Det forenede Venstres Bestyrelse.
Ringsted fik sin første station i 1847. Det var en ret stor bygning og blev først for lille og utidssvarende under 1. verdenskrig. Den blev nedrevet 1924 og erstattet af Ringsteds nuværende station.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar