Qvaksalveri. Anledningen til en af Criminal- og Politiretten den 10de April paadømt Justitssag, hvorunder Tiltalte, Væversvend Jørgen Christian Hansen actioneredes for Qvaksalveri, var, at Johanne Marie Jacobsen, Skomagersvend Seest's Hustru, efter fra indeværende Aars Begyndelse at have været under Tiltaltes Cuur, for et Snit, han i Slutningen af foregaaende December Maaned havde bibragt sig i Spidsen af venstre Haands Pegefinger, den 30te Januar sidstleden har maattet indlægges paa det kongl. Frederiks Hospital, hvor det ved Undersøgelsen befandtes, at begge de yderste Led af Fingeren vare forsvundne og at af det Haanden nærmeste Led alene Benet ragede blottet frem af en omgiven Saarflade, samt at der i Haandhulen aabnede sig en Fistelgang, der steg op fra Fingeren, medens det tilbageblevne øverste Led (Knoen) var omgivet af Suppuration. I Slutningen af Februar Maaned er Seest's Hustru udskrevet af Hospitalet, dog uden da endnu at kunne undvære Lægehjælp, og gaaer den af vedkommende Overchirurg afgivne Erklæring betræffende hendes Tilstand ud paa, at Fingeren, som paa Hospitalet umiddelbart er amputeret (exarticuleret) selvfølgelig er tabt og derved Haandens Brug gjort meget ufuldkommen, hvilket Resultat yttres at være den nødvendige Følge af hvad der inden hendes Optagelse var foregaaet.
Tiltalte har i det Væsentlige forklaret, at han strax, da han i de første Dage af Aaret antog sig Seest's Hustru i Cuur, formodede at der var Koldbrand i Fingeren, og at han, da han dog ikke var vis herpaa, ombandt Fingeren med et Plejer, samt at han derefter forordnede varme Overslag af Havregrød med Rødløg, hvilken Behandling under hans daglige Tilsyn fortsattes, indtil han den 20de Januar saae, at Kjødet paa Fingeren var ganske raadent og snart af sig selv vilde af, hvorfor han med en Kniv løsnede og borttog det saavelsom Benene i Fingerens 2 yderste Led. Han har derhos indrømmet, at han paa Seest Hustruss Opfordring om ogsaa at borttage det fremragende Been af Fingerens inderste Led, har paalagt hende til den Ende at indfinde sig hos ham den følgende Dag, - paa hvilken hun imidlertid, som ovenanført, henvendte sig til Frederiks Hospital - men han har i Forbindelde hermed benægtet, at have havt til Hensigt at foretage nogen yderligere Operation, hvortil han ikke fandt sig dygtig, og paastaaet, at han kun vilde sige hende, at det bedste Middel var at lade Benet raadne bort af sig selv.
Angaaende Spørgsmaalet, om det indtraadte Resultat kan betragtes som en Følge af Tiltaltes Behandling, har vedkommende Overchirurg Yttret, at dette ikke kan afgjøres med Bestemthed, idet vel den af Tiltalte anvendte Fremgamgsmaade navnlig under visse Forudsætninger ingenlunde kan ansees for hensigtssvarende i Betændelse der tendere til Koldbrand, men Besvarelsen dog væsentligen maa beroe paa, i hvilken Tilstand Fingeren var, da Tiltalte begyndte Behandlingen, hvorom kun haves hans eget Udsagn om, at han strax har troet, at der var Koldbrand i Fingeren, mm dog ikke har været vis derpaa. Imidlertid har Lægen udtalt sin Opfattelse af Sagen i sin Heelhed derhen, at Tiltalte med et saa usikkert Begreb om Tilfældets Natur, som hans egen Angivelse forraader og ved en - under den i og for sig mulige Supposition af begyndende Koldbrand - vistnok uhensigtsmæssig Behandling, har paadraget sig grundet Mistanke om ved en letsindig Fremgangsmaade at have forværret det omhandlede Onde.
Fremdeles har Tiltalte vedgaaet, at han i flere Aar fornemmelig har ernæret sig og Familie ved at paatage siq Cuur for udvendig Skade, saasom Saar, Buldenskab, Edder og deslige, og han, der senest ifølge Criminal- og Politirettens Dom af 16de Januar 1847 er for 2den Gang begaaet Qvaksalveri tilfunden efter Forordn, af 5te Septbr. 1794, § 5, cfr. Forordn, af 12te Juni 1816, § 5, Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, hvilken Straf dog ved allerhøieste Resolution af 22de Mai 1847 blev formildet til en Mulkt af 40 Rd. til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse, blev følgelig nu dømt for den ham imputerede Brøde 3die Gang begaaet, efter den citerede i Forordn, af 5te Septbr. 1794 til en Straf, der i Henhold til Lov af 3die Marts 1854 efter Omstændighederne fastsattes til simpelt Fængsel i 4 Maaneder. Han tilpligtedes derhos at udrede alle af Actionen flydende Omkostninger, hvorunder Salair til Actor, Prøveprocurator Meyer og Defensor, Cancelliraad Procurator Dahl, med 5 Rd. til hver.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. april 1856).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar