En af Realskolesagens varme Forsvarere, Skibsclarerer K. Gad i Helsingør, har offentligen taget til Gjenmæle imod den af flere iblandt Helsingørs Indvaanere indgivne Petition om, at den lærde Skole deri Staden ikke maatte vorde nedlagt. Af et Avertissement fra Skolens Rector, Prof. Dr. Meisling, sees nu, at han først af Hr. Gads Gjenmæle har erfaret, at de Mænd, som have underskrevet Petitionen, have fremsat Anke mod hans Embedsførelse. "Jeg har derfor" - siger han - "udbedet mig af den kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler en afskrift af Petitionen og dens Underskrifter for, efterat have fjort mig bekendt med dens Indhold, forsaavidt den angaaer mig, snarest muligt at anlægge Sag imod Vedkommende.
(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 22. september 1837).
Afdøde Professor MeisIing var en af Kjøbenhavns mest bekjendte Personligheder. Fra 1826 til 1839 var han Rektor ved den lærde Skole i Helsingør, og da denne nedlagdes, flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han siden den Tid levede. Han var en afgjort Cyniker, og der er navnlig som en saadan, at han blev saa almindelig bekjendt. Ingen skulde have troet, naar han saae denne Mand med den gamle, røde og bulede Hat, den luvslidte og fettede Kjole og dito Benklæder og sædvanligvis med et Skraa i Munden, at det var en af Danmarks lærdeste Mænd, han havde for sig. Og der var saa langt fra, at Mejsling lagde Skjul paa denne cyniske Foragt for sin Paaklædning, at han tvertimod holdt meget af at vise sig paa offentlige Steder, og saaledes havde man da tilsidst i en Række af Aar været vant til at see ham saavel paa Tivoli som paa Frederiksberg i hans stereotype Dragt, ar man tilsidst vænnede sig til at betragte ham som et væsentligt Appendix til disse Forlystelsessteder, og naar saa Nogen, der aldrig havde seet ham før, frapperet over hans Ydre, spurgte: "Hvem er dog den gamle Mand?" - saa svarede man: "Hvad! kjender De ham ikke? Det er den gamle Professor!" (Sjællp.)
(Ribe Stifts-Tidende 19. april 1856).
Simon Meisling.
(1787-1856.)
Standser, o Muser! Dands, og lad kymbalerne klinge
Lydt ei, men dæmpet og svagt; - der er paa Helikon Sorg! -
Samles, I Aander ved Styx, hist paa Elysions Bredder
For at modtage den Gjæst, Charon i Baaden har med!
Thi, skjøndt han ikke var født, Lakedæmon! paa din Jordbund,
Hørte dit Land han dog til, hvis Oldtid, kunstrig og herlig.
Ham sine Skatte oplod, som gjennem Aartusinder naaede;
Og hvor han dvæled' dog helst, da vakt var hans livlige Tanke.
Kyndig i Rythmernes Fald og i den klassiske Verskunst,
Cratos' Plecter han greb, slog den klarttonende Lyra,
Og det var Oldtidens Sang, men i vort hjemlige Sprog.
Mangen en herlig Idyl af Bion, Theokrit, Moschus,
Ligger nu aaben for os med Oldtidsformen og Duften,
Som han med digterisk Sands smukt havde vidst at bevare.
En Polyhistor i Sprog, Nøglen han havde til mange;
Derfor Ovid og Virgil lod for vort Øre han tone
Med den erotiske Klang og med den episke Ro. -
Han, skjøndt bekymret saa tidt, vraged' ei Skjemten og Glæden, -
Derfor han føied' dertil kunstrig den herlige Gozzi
Med sine Masker og Spøg, phantastisk blandet med Alvor.
Ikke dog kun han gjengav; - Digtningens reneste Kilde
Strømmed lidt ogsaa for ham, sprudlende Lune og Liv kun.
Saa gav han Billeder os, hjemlige, spøgende, smukke:
Øresundsk Vinteridyl, og Søndagen, tilbragt ved Kilden,
Hvilke man glemmer vist ei, mens Bølgen ruller i Sundet.
Ogsaa mangt elskeligt Qvad fløi som en Fugl fra hans Tanke.
Men det var tabt for ham selv, fremmed og nyt naar han traf det,
Thi han ei hædersyg var, og som et Intet var Roes ham.
Glædes I Aander ved Styx, som Broderaanden modtage!
Og giv Obolen for bam, som han vist neppe har med.
Sørger, I Muser, og lad dæmpet kun Cimb'lerne klinge,
Thi Simon Meisling er død: - der er paa Helikon Sorg! -
S. C. Fohrmann.
(Kjøbenhavnsposten 22. april 1856).
Søren Christian Fohrmann, S.C. (1797-1873) var kopist. Hans debut var: Kjærminder. Nytårsgave for 1828. trykt i Fabritius de Tengnagels Officin, 207 sider. Skrev desuden: Klintedigte: Erindringsblad for dem som besøge eller have besøgt Møens Klint (1841).
Simon Meisling. Der gives vistnok neppe nogen Kjøbenhavner, hverken af de Indfødte eller af de Indvandrede. uden at han har kjendt Professor Meisling af Udseende. Hver Dag saae man den cyniske Skikkelse spadsere ud af Vesterport, altid eens klædt, med Hænderne i Buxelommerne, et Halmstraa i Munden og Øjnene mod Jorden, tilsyneladende aldeles ligegyldig for Alt, hvad der passerede omkring ham. Det faldt vel vanskelig Nogen ind, at denne Mand for ikke ret mange Aar siden havde dyrket Muserne ingenlunde uden Held og skrevet Sager, der udmærkede sig ved virkelig Elegance; og dog var dette Tilfældet. Simon Meisling. der for nogle Uger siden afgik ved Døden, regnedes i Begyndelsen af Aarhundredet til en af vore mest lovende yngre Filologer. Han blev i 1808, førend han havde fyldt sit 21de Aar, Adjunkt i Helsingør, derpaa Adjunkt her i Byen og i 1822 Rektor i Slagelse. Det var under hans Ophold her, at H. C. Andersen kom i Huset hos ham; Meisling forstod slet ikke. hvad der laae i Andersen, og behandlede ham paa en forkeert Maade, medens han, som Andersen fortæller, anbefalede ham til Andre, stod han spottende ligeoverfor ham selv og unddrog ham den Opmuntring, som var ham nødvendig. Fra Slagelse overgik Meisling i 1820 til Helsingør. Ved denne Skoles Nedlæggelse i 1839 afgik han med Vartpenge og privatiserede derefter her i Byen. Meisling har nærmest gjort sig bekjendt ved sine Oversættelser af den ældre og nyere Lilerarur; han har oversat Virgil, Martial, en Deel af Ovid, en Deel af Iliaden, Bion, Moskhos, Musæos, Theokrit, Hesiodos, Anakreon, Kallimakhos, Theognis, Aratos og de homeriske Hymner. Han besad, efter hvad en competent Kritiker, Chr. Wilster, har yttret, megen Færdighed i Versenes tekniske Behandling og et godt Øre for deres Velklang, hans Vers ere saa lette og glatte, at man kan fare hen over dem som over en Glidebane. Han jog ikke efter lexikalsk Troskab, men forfaldt til den modsatte Feil, idet han var unøiagtig og ikke anvendte den behørige Omhu; han begik derfor Fejltagelser, der let kunde være undgaaede, blev af og til uforstaaelig og brugte urigtige Ord. Aarsagen hertil laae for en stor Deel i hans store Produktivitet; hvert Aar leverede han i længere Tid en tyk Oversættelse, og hvert Aars Produkt havde de samme Felt og Fortrin. Af de nyere Forfattere, som han har oversat, har han været heldigst med Hensyn til Gozzi. De fleste af hans originale Arbeider ere dramatiske, og adskillige af dem ere ikke uden Fortjeneste. Det er almindelig antaget, at han var en af den gamle "Corsars" stadigste og mest begavede Medarbeidere. Hans egenlige filologiske Virksomhed har nærmest bestaaet i at levere Anmærkninger og Oplysninger til de Forfattere, han har oversat, og desuden har han udgivet en spansk Grammatik. - Ved Meisling ledes Tanken uvilkaarlig hen paa en anden afdød dansk Forfatter, der ligesom han har beriget Literaturen med Oversættelser af ikke ringe Betydning, og ligesom han var en stor Cyniker, Frederik Schaldemose; i egenlig digterisk Begavelse stod Schaldemose rigtignok høit over Meisling, skjøndt han tilsidst plettede sit Talent ved at søle det i det gemeneste Dynd.
(Dagbladet 26. april 1856)
Meislings oversættelse af Anakreons digt "Amor" (1826) spillede en afgørende rolle i H. C. Andersens eventyr om "Den uartige dreng"
Meisling boede mange steder i København: 1813 Frederiksberggade 24 (findes ikke mere). 1814 – 1819 Frederiksberggade 15. 1821 Nygade 2 (findes ikke mere). 1822 Frederiksberggade 24 (findes ikke mere). 1822 – 1826 Slagelse. 1826 – 1839 Helsingør. 1840 Rådhusstræde 5. 1841 Rådhusstræde 2. 1842 – 1844 Frederiksberggade 15 (findes ikke mere). 1845 Frederiksberggade 16 (findes ikke mere). 1846 – 1847 Frederiksberggade 6 (findes ikke mere). 1848 – 1850 Frederiksberggade 32 (findes ikke mere). 1851 Nørre Voldgade 2 (findes ikke mere). 1852 Rådhuspladsen 45-47 (findes ikke mere). 1853 – 1856 Rådhuspladsen 57 (findes ikke mere).
Da Meisling flyttede tilbage fra Helsingør til København, boede H. C. Andersen her: 1838 – 1839 Nyhavn 20. 1840 Kongens Nytorv 13 (nedrevet). 1842 – 1845 Kongens Nytorv 13 (nedrevet). 1847 Kongens Nytorv 13 (nedrevet). 1848 Store Kongensgade 49 (nedrevet) 1849 – 1860 Nyhavn 67. Helsingør Latinskole lå 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Opholdet hos Meisling i Helsingør afskrækkede dog ikke digteren fra at besøge byen adskillige gange senere.
De boede således i hver sin ende af byen. Mens Meisling holdt til i kvarteret omkring Nytorv og Rådhuspladsen, boede H. C. Andersen omkring Kongens Nytorv. De mødte dog ifølge et brev fra H. C. Andersen til Ingemann (5. januar 1838) hinanden tilfældigt på gaden, og Meisling skal have sagt "han maatte sige mig det, at han ikke havde været god mod mig i Skolen, men at han havde taget feil af mig, at det gjorte ham ondt, og at jeg stod høit over ham, som han udtrykkede sig. Bad mig glemme hans Haardhed og sagde om sig selv: Æren er Deres, Skammen er min!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar