Assens Realskole åbnede 5. maj 1853 i nuævrende Adelgade 16. Den bestod af 3 drengeklasser hvor der undervistes 6 timer daglig i religion, dansk, tysk, engelsk, regning, skrivning, tegning, matematik, historie, geografi, naturvidenskaber, sang, gymnastik og svømning. I de 2 pigeklasser med 4 timer om dagen i samme fag, med undtagelse af engelsk, matematik og legemsøvelser. Borgerskolen omfattede også fædrelandshistorie og naturhistorie. Her var der 4 drenge- og 4 pigeklasser med 3 timers daglig undervisning. Drengene mødte om formiddagen, pigerne om eftermiddagen.
Ekstraskatten af 8. marts 1856 for alle landets skoler blev misforstået af malermester Ernst, og han klagede den 9. febr. 1857 i "Vestfyenske Avis“ over at børnene nu blev skilt i to skoler, og over at kateketen var forflyttet til realskolen, samt at småfolk (gennem ekstraskatten) skulle deltage i udgifterne ved den dyrere skole.
Avisens redaktør og medlem af skolekommissionen Christian Karup forsøgte at forklare hvordan tingene i virkeligheden hang sammen, men kort efter modtog han et injurierende brev, som han besvarede med sagsanlæg.
- "Fyens Avis" skriver den 6te om nogle Optøier i Assens:
"I vor Naboby Assens har der i længere Tid hersket megen Forbittrelse hos den Del af Befolkningen, som seer mere paa Skillingen end paa at deres Børn lære Noget. Denne Forbittrelse har givet sig Luft i en heftig Bladstrid hvori man fra den ene Side beskyldte Autoriteterne for utilbørlig Rundhaandethed ved Gjennemførelsen af den nye Skolelov, navnlig ved at have organiseret den betalende Skole sorn en Realskole, fra den anden Side paaviste, at de forøgede Omkostninger ved "Realskolen" fuldkomment dækkedes af Skolepengene. Byens Avis stillede sig afgjort paa de communale Autoriteters Side og negtede tilsidst Optagelsen af Modartikler. Dette foranledigede en Borger til at tilskrive Redacteuren, Hr. Karup, et grovt Brev, for hvis Indhold denne sagsøgte ham og fik ham idømt en Mulct foruden Processens Omkostninger. Da den Dømte enten ikke kunde eller ikke vilde betale, lod Hr. Karup ham sætte i Gjældsarrest for Omkostningerne, men hans Arrestation foranledigede i Mandags Aftes et Opløb, der eflerhaanden voxede til flere Hundrede Mennesker. Efter at have givet Arrestanten sin Sympathi tilkjende ved Hornmusik udenfor Raadstuen, overfaldt Hoben, som desværre indbefattede ikke faa velklædte Personer, Red. Karups Hus med Stenkast, sloge hans Ruder ind og tilføjede det paa anden Maade endel Skade, som imidlertid i det Hele kun anslaaes til 10 a 20 Rdl. Nogen Person blev der imidlertid ikke tilføjet Molest. Politicorpset blev nu opbudt, men der mødte saa Faa, at de ikke kunde tænke paa at skride ind. Imidlertid havde Politimesteren, Justitsraad BuchwaId, bevæget Redacteur Karup til at eftergive (!) Arrestanten sin Fordring paa Omkostningerne, hvorefter denne blev løsladt af Gjældsarresten og gjengivet sine Venner, der takkede Politimesteren med et nidobbelt Hurra. Næste Dag gjorde Borgerrepræsentationen Melding til Amtet, og den const. Stiftamtmand, Cancelliraad Fischer, indfandt sig i Onsdags Middag i Byen, hvor Roligheden var vendt tilbage, men Gemytterne paa begge Sider endnu vare meget ophidsede. Da der imidlertid ikke var nogen Grund til at frygte for, at Roligheden paany skulde blive forstyrret, behøvede han ikke at træffe alvorlige Foranstaltninger, og navnlig vil det sikkert være aldeles overflødigt al beordre Militair til Byen, hvilket de mest Frygtsomme skulle have andraget paa, men som unegtelig vilde paaføre den sparsommelige By nok saa stor Udgift som Skoleloven. - Efter hvad vi erfare, dispenserede Stiftamtmanden under sit Ophold i Byen Justitsraad Buchwald fra hans Function (efter dennes egen Begjæring), og overdrog Cancellir. Madsen i Asperup midlertidig at besørge hans Embede. Igaar skete der Indberetning til Justitsministeriet om det Forefaldne."
(Fædrelandet 9. november 1857)
- Med Dagsposten have vi modtaget "Assens Avis" af 8de ds., hvori Hr. Redacteur Karup giver nedenstaaende Fremstilling af Skandalen, der kaster et meget sørgeligt Lys over Borgeraanden og Øvrigheden i Assens:
Til Publikum.
En vildledt, forført, maaskee tildeels leiet Hob ophidsede Mennesker har i Mandags Aftes tilføiet mig og Mine en saa pøbelagtig Mishandling og udøvet et saa grovt Brud paa den offentlige Fred og Orden, at man ikke skulde tro det muligt, at slige Optrin kunde foregaae i et civiliseret Land, eller finde Sted i en By, hvor Politiøvrigheden handler med den Kraft og Bestemthed, som den bør, og som det vel er dens Pligt ligeoverfor aabenbare Voldsmænd. De ere imidlertid passerede her i Assens.
Og spørges der nu om Aarsagen og imod hvem man er faret saaledes frem, da vil det med Forbauselse erfares, at denne raa Voldshandling er udøvet mod en fredelig Mand, der stod paa Lovens og Rettens Grund; mod en Mand, der tør sige om sig selv, at han meer end de fleste Andre i denne Kreds uegennyttig har offret sin Tid og sine Kræfter i Communens og sine Medborgeres Tjeneste.
Jeg skylder mig selv, jeg skylder mine Venner, l og de Mange, nær og fjern, med hvem jeg staaer i en venskabelig Berøring, at give et kort Overblick over denne skandaleuse Sag og dens Foranledning.
Som bekjendt vakte Skoleloven af 8de Marts f. A., hvorved Communeskatterne forhøiedes, endeel Misnøie i flere Kjøbstæder og ikke mindst her i Assens; men, medens denne Opposition andensteds efterhånden bortdøde, kastede man her, skjøndt uden skjellig Grund, sin Vrede paa den 5 Aar i Forveien her oprettede Realskole, som man antog var Skyld i Skatteforhøielsen, uagtet denne Skatteforhøielse fandt Sted over hele Landet og vilde have skeet her, ogsaa dersom Realskolen ikke havde været; og uagtet Erfaringen i de tre foregaaende Aar, forinden Skoleloven udkom, maatte have lært Enhver, at Realskolen ikke havde forhøiet Skatterne i disse Aar. Det maa for mig personlig betragtes som en aabenbar Ulykke, at man dengang havde valgt mig til Medlem af Skolekommissionen; jeg havde ingen Skyld i at Skoleloven blev til; jeg fik en forøget Skattebyrde at bære, saavel som alle Andre, og dog regnede man mig og de øvrige Medlemmer af de kommunale Autoriteter denne Skatteforhøielse til Last; jeg fik mere at tage vare ved Skolerne; og endelig foranledigede denne Stilling for mig mangfoldige Bryderier og Fortrædeligheder udenfra, uagtet jeg er mig bevidst, stedse efter bedste Overbeviisning at have virket netop for Menigmands Tarv, hvilket enhver af de Mænd, med hvem jeg har samarbejdet, skulle bevidne. Jeg kan i den Henseende ogsaa henvise til min Virksomhed for den herværende Søndags- og Aftenskole for Haandværksstanden. - Og nu denne Stening!
Denne Misfornøielse med Skatteforhøielsen, der gav sig Luft i Misfornøielse mod Realskolen, fremkaldte bl. A. et anonymt Inserat i nærværende Blads Nr. 25 for i Aar, hvori man opfordrede en Sagkyndig til at udtale sig herom, og da jeg antog mig for en saadan, gav jeg i det følgende Nr. i en forsonlig Tone nogle Oplysninger om denne Sag. Denne Avisartikel foranledigede herværende Malermester E. Ernst til at tilskrive mig et Brev med meget ærerørige Fornærmelser mod mig, hvorfor jeg, efter forgjæves at have søgt Forligelsescommissionens Mægling, for at værne om min Ære maatte anlægge en Injurieproces med E. For Retten gjorde E. nu ved Hjælp af sin juridiske Consulent Alt muligt for at indvikle og forhale Sagen; han nedlagde Paastand om, at den ordinaire Dommer, Hr. Justitsraad Buchwald, skulde vige sit Sæde, og da denne ogsaa tog hans Paastand til Følge, blev en Sættedommer beskikket og nu fortsattes Processen hele Sommeren, indtil der endelig den 6te Octbr. faldt Dom i Sagen, hvorved Injurierne bleve mortificerede, E. idømt en Mulct af 20 Rdl. til Byens Fattigkasse og tilpligtet at betale alle af Sagen flydende Omkostninger, som ved den beskikkede Sættedommers Reiser og Diæter og Sagens lange Forhaling vare løbne op til en ei ubetydelig Sum. Otte Dage efterat Dommen var bleven E. forkyndt, lod han imidlertid en Contract thinglæse, hvorefter han skulde have solgt sit Huus, sine Ejendele, kort sagt Alt hvad han eiede, til sin Broder. Han erklærede saaledes hverken at kunne betale Mulcten eller Omkostningerne, hvilke sidste jeg da efter vor ofte ubegribelige Rettergang selv skulde udrede. For Enhver, der vil overveje Sagen, maatte dette Salg være noget paafaldende, og da det var min faste Overbeviisning, at E. nok kunde, men ikke vilde betale, saa fandt jeg mig dog ikke ligefrem beføiet til at betale de Udgifter, som han var idømt, og som han selv paa alle mulige Maader havde bestræbt sig for at forhøie. Afskaaren fra at komme til min lovlige Ret maatte jeg derfor tilsidst, nødtvungen ved E.s egen Adfærd, som det sidste Middel prøve paa, om jeg ved paa lovlig Maade at lade ham belægge med Gjældsarrest om muligt kunde bevæge ham til al betale. Dette fandt Sted den 30te Octbr.
Denne forøvrigt jo aldeles lovlige Forholdsregel maa betragtes som Foranledningen til de den 2den dS. om Aftenen her i Byen stedfundne Gadeoptøier. I Mellemtiden forsømte man intet Middel for at ophidse Stemningen, og da det ingenlunde var nogen Hemmelighed, at der om Aftenen skulde foretages Demonstrationer imod mig, gjorde jeg om Middagen Melding derom til Politiøvrigheden, med Anmodning om, at Politiet maatte holde et vaagent Øine med min Bopæl. Om Aftenen mellem Kl. 6 og 7 lod pludselig Hornmusik udenfor Gjældsarresten, hvortil man havde leiet et tydsk Musikselskab og dette var ligesom Signalet for Urostifterne til at samle sig. En Flok af 50 til 100 Personer, bestaaende af alle Slags Subiecter, hvoraf mange om Eftermiddagen paa forskjellige Steder havde indtaget de Styrkningsmidler, som ere nødvendige til slige Heltegjerningers Udførelse, drog kort efter, med flere Læredrenge osv. imellem sig, fra Gjældsarresten hen til min Bolig. Her begyndte nu et Pøbeloptrin, som i Raahed og Kaadhed skal søge sin Lige, og som i længere Tid kun blev holdt i Skranker ved en enkelt Borgers frivillige Bestræbelser, medens Politiet en Tidlang ikke viste sig eller i det mindste ikke optraadte activt. Efterhaanden bleve nu de fleste Vinduer ituslagne, hele Muursteen, store Kampesteen og andre Gjenstande, bleve med den storste Frækhed kastede ind i Værelserne og dette Optrin fortsattes saaledes i hele 3 Timer.
Efter at jeg endnu en Gang ved et Bud havde anmodet Hr. Justitsraad Buchwald om Politiets Bistand, var dette imidlertid kommet til, ligesom sildigere ogsaa enkelte Medlemmer af Politicorpset; men det var nu for afmægtigt mod en Hob, der var dobbelt ophidset ved i saa lang Tid ingen Modstand at finde. Nogle af de værste Angribere søgte nu med vilde Raab at trænge ind i Huset, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Endelig, omtrent Kl. lidt over 10, indfandt Hr. Justitsraad Buchwald sig hos mig og erklærede sig ude af Stand til med de Kræfter, der stode til hans Disposition, at beskytte mig, med mindre E. kom fri. Jeg, der under hele Opløbet ikke havde forladt min Bolig, saae mig ved denne Erklæring med min ængstede Familie og min Eiendom værløs overfor den rasende Flok, og nødtes derfor i dette lovløse Øieblik til at indvillige i, at E. løslodes af Gjældsarresten. Da Hr. Justitsraad Buchwald derefter erklærede dette for Sværmen, drog denne med vild Støi til Gjældsarresten og førte E. under Skrig og Hurraraab til hans Hjem. - Det bør endnu bemærkes, at den største Deel af den forsamlede Mængde vare Nysgjerrige eller rolige Tilskuere, og at særdeles Mange med dyb Harme overværede det hele Optrin.
Dette er i Korthed en nøiagtig Fremstilling af Sagen, og idet jeg herved overgiver den til Offenlighedens Dom, troer jeg, at enhver Retsindig vil finde, at jeg ikke i nogensomhelst Maade har handlet anderledes, end hvad enhver ærekjær Borger i mit Sted vilde have gjort. Ved Lovens Arm at søge sin lovlige Ret og under dens Beskyttelse at værge sig mod uforskyldt Had og Forfølgelse, blev dog hidtil aldrig forment nogen Mand i Danmark. - Sagen er nu under offenlig Undersøgelse, hvoraf Udfaldet maa afventes. Assens, den 7de Novbr. 1857.
Chr. Karup.
- Under sit Ophold i Assens dispenserede Stiftamtmanden Justitsraad Buchwald fra hans Embedsfunctioner (efter dennes egen Begjæring) og overdrog Cancelliraad Madsen i Asperup midlertidigt at besørge hans Embede.
(Svendborg Amtstidende 10. november 1857)
Redaktøren og hans svis boede i den sydligste af de to gårde for enden af torvet. De blev senere nedrevet i forbindelse med banens anlæg.
Vestfyenske Avis var det første selvstændige dagblad i Assensområdet. Det var et konservativt blad der senere blev tilknyttet partiet Højre. Avisens redaktør og udgiver var Christian Karup (-1881). Det blev trykt på Torvet 8 i Assens. Det ændrede i 1864 navn til Assens Avis - og er altså ikke det samme som det i artiklerne nævnte. Avisen ophørte med at udkomme i 1913. Det blev købt af Middelfart Venstreblad og ændrede politisk holdning til radikal.
Redaktør Christian Gebhard Lebrecht Karup og Eline Belschner etablerede den Krarupske Boghandel, også angivet som Karupske Boghandel. Udover boghandelen udgav han Assens Avis. Familien boede i Damgade 34. Måske var der også trykkeri her, for ved folketællingen i 1880 var der 2 lærlinge på 15 år registret som boende her. Adoptivsønnen Frits overtog arbejdedet som redaktør 1881 til 1899.
Revolten i Assens
- - -
For 3 Aar siden var Børneantallet i Borgerskolen og Hjælpefriskolen saa stort, at man maatte have en Lærer til, hvorfor man fandt paa den Udvej, at oprette en høiere Betalingsskole, den senere saakaldte Realskole, hvis Lærerpersonale bestemtes til 4. Da Hjælpeskolen, som havde een Lærer, nu nedlagdes, og de to nye Lærere skulde betales af Skolepengene, fik Byen saaledes kun een eneste ny Lærer at betale til, og ham skulde Communen alligevel have havt, fordi, som ovenfor bemærket, Børneantallet var for stort. Kun en ubetydelig Skat, Forrentningen af Skolebygningen, som Byen endda for en Deel selv benyttede til Arrestlocale (!!), blev yderligere paalagt, tilligemed hvad den ene Lærer vilde koste, og hans Løn beløb sig blot til circa 250 Rd. Uagtet Enhver vil indsee, at den hele Udgift var saagodtsom for Intet at regne for enhver Kjøbstadcommune i Almindelighed, men især for en med et saa rigt Opland som Assens, og som har havt Raad ttl at anskaffe sig Gasoplysning, hvilken jo alle Kjøbstæder i dette Stift endnu maae hensætte i sine fromme Ønskers Tal, saa vakte den dog en hastig Modstand hos den "lavere" Borgerstand i Assens, fordi de paastode, at de nu kom til at betale for de "Fineres" Børn. I urolige Tider dukke Genierne op som Paddehatte, og saaledes satte ogsaa to agtbare Borgere sig i Spidsen for "Bevægelsen". og circa 100 Borgere ansøgte Ministeriet om, at "Realskolen" maatte nedlægges igjen paa Grund af Communens Armod. Da denne mærkværdige Ansøgning - der evig bør opbevares i Assens Raadstuearchiv, idetmindste i Gjenpart - kom til kommunalbestyrelsens Erklæring, beviste denne, at en stor Deel af Underskriverne vare paa Grund af Uformuenhed aldeles frie for at bidrage Noget, og at de Øvrige i det Høieste betalte 1 Mk. mere om Aaret i Skat paa Grund af den nye Skole. Denne Oplysning slog naturligviis Andragendet ihjel; men da der nu var kommet ondt Blod i Folket og Vreden skulde have Luft, kastede man herefter alt sit Had over den nye Skole paa dennes Lærere - det skal jo altid gaae ud over de Uskyldige - og deres Stilling blev høist piinlig i Byen. Vel søgte man at besværge Stormen ved at følge hiint gamle engelske og moderne tydske System, som gjerne giver Opponenter Sæde i Ministeriet, idet man gjorde den ene af hine to Borgere til Medlem af Skolecommissionen, og efter Udfaldet heraf at dømme, vilde man ogsaa have faaet Fred, dersom man kunde have gjort det Samme ved alle de andre 99 Underskrivere; men dette var jo en reen Umulighed, og Krigen mod Lærerne, disse "Dagtyve", "der blot levede og fededes af Borgernes sure Sved" (!!) osv. osv. fortsattes i den Grad, at de næppe gik fri for Insulter endog paa Gaden, og følte Tilbagevirkningerne deraf i Børnenes Forhold i Skolen, hvilket var en ligesaa stor Uret som den, der senere udvistes imod Hr. Karup, thi samtlige Lærere vare duelige, honnette og nidkjære Mænd. Dersom Nogen skulde finde disse Yttringer for stærke, vil jeg blot henvise til en vis Fugleskydning, hvor der offentlig faldt saa pøbelagtige Ord imod Skolens fredelige og agtværdige Lærerpersonale, at flere af de bedretænkende Borgere samt et Par tilstedeværende Lærere forlode Forsamlingen, og Mindet herom endnu er levende hos Mange, ligesom jeg ogsaa med Beklagelse maa bevidne, at disse Skolestormere fandt et mægtigt Rygstød i Byens Haandværkerforening, i hvilken mange gode Kugler støbtes imod de ulykkelige Lærere. Under disse Forhold udkom Skoleloven af 8de Marts 1856, og man kan da nok indsee, at Stemningen herved ikke forbedredes meget for Skolens Lærere, især da Skolecommissionen og Borgerrepræsentanterne saameget som muligt holdt paa dens Gjennemførelse. Vel fik man saasnart som muligt et Menighedsraad indført, og jeg troede virkelig, at det vilde blive en Dæmper paa den ulmende Brand; men hvorlidet det har hjulpet, kan man see deraf, at det var endog det ene Menighedsraadsmedlem, Hr. Karup, som leed Molesten, hvilket just ikke taler stort til Fordeel for denne Institutions Fortræffelighed. At Revolten forøvrigt ikke blev værre, skyldes ganske vist Politimesterens Conduite og Politikorpsets Holdning; thi var dette "gaaet paa med Bajonetten", var der upaatvivlelig bleven opkastet Barrikader, og da havde Følgerne ikke været til at beregne. Naar jeg derfor vel overvejer Alt, kan jeg ikke sætte saa haard en Dom over Politimesteren, som de fleste Andre. Han lignede grangivelig Castenschjold ved Kjøge, der pludselig saae sig forladt af alle Tropper: kun smurte Politimesteren ikke Haser som denne, men indgik en faderlig Kapitulation med Fjenden, ligerviis som Jacob v. Thybo, i en lignende Forlegenhed, og det var den bedste Udgang for Alle, undtagen for Assens Gader, hvoraf de fleste ere saa usselt brolagte, at de ganske vist vilde blive behageligere for Pedagrister, naar Kampestenene for en Stund bleve tagne til et andet og faderligere Brug end det, hvortil de i Fredens Dage benyttes. - See saaledes hænger det sammen med Aarsagen til hiin verdenshistoriske Begivenhed, om dens mulige Følger vil jeg ikke her tale, for ikke at faae Ord for at forudsige tilkommende Ulykker hvilke man tidsnok kan erfare. Som jeg troer, har Hr. Karup blot tømt de første Draaber af den bittre Drik, som de assenske Frondister have iskjænket ham, og maa forudsee at blive fortrædiget paa mange Maader i sin Stilling, ligesom Lærerne i deres; thi desværre savner Assens en Middelstand, der har Mod til at træde slige Urostiftere under Øine, og den ellers agtværdige Embedsstand er ligesom i de fleste andre Smaabyer, navnlig paa Grund af dens Storagtighed imod Borgerstanden og snærpede Cliquevæsen, ikke saa afholdt, at et godt Ord af den kan finde et godt Sted. Den vigtigste Indflydelse vil maaskee den almindelige Misbilligelse have, som umulig kan blive Spektakelmagerne ubekjendt, og kan den virke saa meget paa dem, at den indgiver dem Stof til bedre Eftertanke, vil maaskee herfra udspringe en Forandring i Gemytterne, som tør have de heldigste Følger for Samfundslivet i Assens og atter hæve dens Indvaanere saavel i egne som i andre Kjøbstadborgeres Øine.
86
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 21. november 1857. Artiklens indledning er udeladt).
I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26, november 1857, tillæg I stod en artikel af M. Albertus, 14. november 1857. Christian Karup svarede på nedenstående måde:
Hr Overkrigscommissair, Gjæstgiver Albertus her i Byen har i Avertissements Tillæget til "Berl. Tid." af 26de ds. ladet indrykke et saakaldt "Sendebrev" til Undertegnede i Anledning af den her den 2den dennes stedfundne Gadetumult.
For Enhver, der kjender lidt til de herværende Forhold og Personer, vil det neppe vare paafaldende, at Hr. Albertus har blandet sig ind i denne Sag, - som han selv erklærer kun at kiende efter Andres Fortællinger, - og udtalt sig som skeet er; det maatte næsten have vakt mere Forundring, dersom det ikke var bleven Tilfældet.
Hr. Albertus's ovennævnte Aandsprodukt er saa at sige et Væv af aabenbare Fordrejelser og urigtige Fremstillinger, og røber i det Hele en saa paradox og forskruet Ideegang, at det staaer som en Mærkelighed i sit Slags.
Det har fornemmelig vakt Hr. Albertus's Mishag (!), at jeg i min Beretning om Pøbeltumulten har, som han siger, "kastet Skygge paa Politiøvrigheden." Hertil svares: i min nævnte Fremstilling har jeg alene holdt mig til Facta og ladet Kjendsgierningerne selv tale; navnlig har jeg, hvad Politiet angaaer, med Flid brugt meget moderate Udtryk: thi jeg kunde i den Retning overeensstemmende med Sandheden meget vel have tilføiet flere særdeles betegnende og charakteristiske Enkeltheder. Hertil giver nu vistnok Hr. Albertus's Indblandnig og fremsatte Paastande paany en stærk Opfordring, ligesom ogsaa enkelte Yttringer i hans Inserat kunde give Anledning til Betragtninger at en alvorlig Natur, da de synes ligesom at give Nøglen til Politiøvrighedens hele Forhold under Tumulten. Sagen er imidlertid nu underkastet en nøiagtig Undersøgelse, og jeg skal derfor ikke for Øieblikket videre indlade mig paa at gjendrive de af Hr. Albertus fremførte factisk urigtige Paastande og øvrige subtile Insinuationer, hvilket iøvrigt var saare let; men indskrænke mig til at fastholde min Beretning i "Vestfyenske Avis" Nr. 17, der er gjengiven eller omtalt i de allerfleste danske Blade, som sand og nøiagtig. Skjøndt de stedfindende Forhører ikke specielt gaae ud paa at undersøge Politiets Forhold under Tumulten . ville de leilighedsviis fremkommende Oplysninger dog forhaabentlig være tilstrækkelige til ikke alene i Et og Alt al bekræfte min Fremstilling af Sagen, men ogsaa videre at fuldstændiggjøre samme. Disse Oplysninger vil man vistnok forsøge paa at besmykke og tilintetgjøre, hvortil der jo gives mange Midler, - hvad Hr. Albertus's Inserat er et Exempel paa -, men det vil neppe lykkes aldeles at bortdemonstrere dem.
Assens den 28de Novbr. 1857
Chr. Karup.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1857).
Tumulten i Assens. Som bekjendt blev der i Anledning af Tumulten i Assens den 2 Novbr. f. A. af Stiftamtet beordret Tiltale mod 14 Personer, der havde deeltaget i samme. Ifølge "Vestf. Av." er der nu faldet Kjendelse i Sagen og lyder denne saaledes:
Tiltalte Nr. 3, Kobbersmed H. I. Hansen, bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være.
De Tiltalte: Nr. 1, Dagleier Ole Larsen, Nr. 2, Bagerlærling Jens Christian Meyer, Nr. 4, Skomager Hans Andersen Skou, Nr. 6 , Felbereder Christian Frederik Holm, Nr. 7, Malersvend Jørgen Rasmussen Haarby, Nr. 9, Glarmester Fedder Magnus Julius Carstens, bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Nr. 1, Nr. 2, Nr. 6 og Nr. 9 hver i 8 Dage, Nr. 4 og Nr. 7 hver i 4 Dage.
De Tiltalte: Nr. 5, Skibsdreng Jens Jacobsen, og Nr. 11, Sadelmagerlærling Mads Nielsen bør hensættes i simpelt Fængsel hver 15 Dage.
De Tiltalte: Nr. 8, Smaakjører Niss Christian Jørgensen, Nr. 19, Naalemager L. Dideriksen, Nr. 12, Ungkarl Rasmus Poulsen Marcussen, Nr. 13, Tjenestekarl Niels Larsen, og Nr. 14, Skomagerlærling Morten Henriksen, bør at betale i Mulct til Assens Kjøbstads Politikasse. Nr. 8 og 19 hver 19 Rd., Nr. 12 4 Rd. og Nr. 13 og 14 hver 2 Rd.
Samtlige Tiltalte, med Undtagelse af Nr. 3, udrede derhos in solidum i Erstatning til Redacteur Karup i Assens 14 Rd., ligesom de samme Tiltalte i samme Forhold tilsvare samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger og derunder i Salair til Actor, Procurator Jespersen 15 Rd. og til Defensorerne Procuratorerne Gormsen i Assens, Cloos i Odense, Møller i Bogense og Møller og Schmidt i Middelfart hver 6 Rd.
Den idømte Erstatning at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.
Tre af de Dømte, nemlig Tjenestekarl Niels Larsen, Daglejer Ole Larsen og - Glarmester Carstens have begjæret Dommen appelleret for deres Vedkommende, hvorimod de Øvrige have aquiesceret ved Extrarettens Dom.
(Fyens Stiftstidende 14. maj 1858, 2. udgave).
Tumulten i Assens.- - - . Efter det under Sagen Oplyste er der ingen Grund til at antage, at der har været nogen forud lagt Plan til ved voldsomme Midler eller Trudsel om Vold al bevirke Ernst's Løsladelse af Gjældsfængslet.
Ved Overrettens Dom bleve de Tiltalte: 1) Kobbersmed H. I. Hansen aldeles frifunden og 2) Naalemager L. Didriksen, 3) Tjenestekarl Niels Larsen og 4) Skomagerlærling Morten Henriksen frifundne mod at deeltage i Actionens Omkostninger.
Derimod bleve de øvrige Tiltalte ansete med Fængsel paa Vand og Brød: 5) Dagleier Ole Larsen, 6) Bagersvend Jens Chr. Meyer og 7) Skomagermester Hans Andersen Skov, 8 Dage hver især:
med simpelt Fængsel : 8) Fellbereder Christtan Frederik Holm i 20 Dage, 9) Glarmester Fedder Julius Magnus Carstens, 10) Skibsdreng Jens Jacobsen, 11) Malersvend Jørgen Rasmussen Haarbeg, 12) Sadelmagerlærling Mads Nielsen, 5 Dage hver; og
med Mulct. 13) Ungkarl Rasmus Paulsen Marcussen 4 Rd., og 14) Smaakjører Niss Christian Jørgensen 10 Rd.
(Fyens Stiftstidende 23. november 1858).
Da Frederik 7. og grevinde Danner kom på besøg 12. og 13. september 1860, mødte kommunalbestyrelsen medlemmer, håndværkerlavene og embedsmændene op. Chr. Karup bød kongen velkommen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar