Uddrag af et Brev fra Glückstadt.
- - - Ved det 2det Jægercorps's Ankomst til Glückstadt i Midten af August f. A. modtoges det hverken med Velkomst- eller Mishagsyttringer; nogle faa Nysgjerrige af den lave Deel af Befolknigen samlede sig paa Torvet, hvor Corpset opmarcherede, for at betragte de sjællandske Kulsviere, om hvilke, som siden er blevet fortalt, der circulerede foruroligende Rygter med Hensyn til deres Vildhed og Ustyrlighed. Qvarteerværterne modtoge de Indqvarterede, om just ikke med Forekommenhed, saa dog med Høflighed, og mellem de militaire Underclasser og de ringere Borgere, hos hvilke disse sædvanligt ligge i Qvarteer, har næsten uden Undtagelse god Forstaaelse fundet Sted, idet de nævnte Borgere i Almindelighed ere rolige Folk, der længst ere kjede af Tilstanden i de 3 Oprørsaar og glæde sig over Tingenes nuværende fredelige Gangm hvilken intet Øjeblik er bleven forstyrret fra Soldaternes Side; takket være disses naturlige Godmodighed og de foresattes strenge Tilsyn saavel med disses Opførsel som med at intet nok saa ringe Overgreb imod dem taales, hverken fra Qvarteerværters eller Andres Side. Offcicererne bleve strax ved Ankomsten af den 17de Linie-Bataillons Officerer anviste et Sted, hvor de vilde være istand til at faae Middagsmad, og hvor de kunde være visse paa at blive tilstedte Adgang, hvilket ikke vilde have været saa ganske sikkert paa alle andre Steder i Byen, navnligen ikke hos Stadens fornemste Gjæstgiver, der endog i sin Tid skal have negtet at modtage salig general Bardenfleth i sit Huus, mens Konen, da Generalen dog indqvarterede sig der, udgjød Strømme af Taarer over at skulle lave Mad til "danske" Officerer. Det indre af det omtalte Huus viser noksom Værtens og hans daglige Gjæsters, endeel saakaldte intelligente Indvaaneres, Sindelag, idet Væggene i Gjæstestuen ere prydede med Portraiter af bekjendte Oprørere og disses udenlandske Hjælpere. Paa førnævnte, af 17de Bataillons Officerer anbefalede, Sted have Corpsets Officerer hidtildags indtaget deres Middagsmad og tildeels ogsaa tilbragt deres Aftner uden dog derved at komme i Berørelse med civile Indvaanere, da disse, med Undtagelse af nogle særdeles faa næringsdrivende Borgere, synes at skye bemeldte Huus. - Efterat Officererne havde ført dette afsondrede Liv i 2 a 3 Maaneder, besluttede nogle enkelte Kongen troe MÆnd, der tillige vare uafhængige af de her dominerende (saakaldte) Fornemme, at lade en Indbydelse udgaae til 4 Aftenunderholdninger, hvor man haabede at samle Embedsmænd, Borgere og Officerer, og saaledes at bevirke en Tilnærmelse mellem Civile og Militaire. - Subskriptionslisten lovede det bedste Resultat, idet de fleste af Stadens vigtigste Embedsmænds og meest anseete Borgeres Navne vare at læse paa samme, men det blev ogsaa ved Navnene, thi, naar der undtages, at paa hver af de 3 hidtil givne Aftenunderholdninger nogle ganske faa Embedsmænd og Borgere af den mere dannede Klasse have ladet sig see, tildeels uden Damer, saa har Selskabet baade til den opførte Concert og det bagefter stedfundne Bal kun bestaaet af Haandværkere og Smaahandlere med deres Familier og danske Officerer, der ikke have villet undlade at række Haanden til Forsoning. Som en Modsætning til denne saakaldte "dansksindede" Forening dannedes kort efter en tydsksindet do., som ligeledes skulde have 4 Aftenunderholdninger, bestaaende af Concert og Bal, og hvortil navnligen de antidanske saakaldte Notabiliteter i Masse tegnede sig; men - Værten, hvem det var anbetroet at besørge Listens Paategning, havde den Mangel paa Gesinnungstüchtigkeit ogsaa at lade den forevise til de danske Officerer, og, da disse ogsaa tegnede sig her, blev Følgen, at det tydsksindede Parti aldeles ikke gav Møde ved de stedfindende Sammenkomster, ja de sande Patrioter negtede endog at ville betale den bestemte Abonnementspriis, eller udslettede atter deres Navne paa Listen, fordi Værten ikke havde holdt den (stiltiende eller aftalte) Forpligtelse, at de danske Officerer skulde udelukkes fra Selskabet.
For imidlertid at skaffe de patriotiske Damer opreisning for det Tab de havde lidt ved ikke at kunne komme paa et Sted, hvor deres Følelser vilde være blevne saarede ved Synet af Mænd, der havde været og vare deres Konge troe, arrangerede for kort Tid siden 2 unge Herrer, en nyligt her bosat Læge og en Viinhandler-Commis, der under Oprøret skal have tjent som Freischärler, et Bal, til hvilket Generalsuperintendent, Præsident, Rectoren ved den Lærde Skole og Alle, som ønskede at henregnes til det gesinnungstüchtige Parti, tegnede sig. Betingelsen om de danske Officerers Udelukkelse fra Ballet var knyttet til dets Stedfinden, thi i modsat Fald vilde Damerne ikke give Møde, og - Ballet kom istand. Det var første Gang i 2 Aar, at de stakkels Damer have havt en fornøjelig Aften, hvilket Savn har været saa meget desto føleligere for dem, som de i Oprørstiden vare blevne noget forvænte med Hensyn til Dandseglæder, idet endog de hyppigt stedfundne Compagni-Baller stadigt vare stærkt besøgte endog af Byens saakaldte fornemme Damer, der ikke ansaae det for under deres Værdighed at dandse vis-a-vis deres Tjenestepiger og med menige Soldater, efterson disse sidste vare Insurgenter. Skjøndt saaledes den noksom bekjendte Stemning i Staden just ikke kunde være indbydende for de danske Officerer til at forsøge noget Skridt til at nærme sig den saakaldte dannede Deel af Indvaanerne, saa hade dog nogle troet at burde gjøre et saadant, og have til den Ende ladet sig foreslaae til Optagelse i tvende af Byens Klubber: Bürgerverein og Liedertafel. Ballotationen gik for sig i Bürgerverein, og skal have givet Anledning til meget heftige Optrin, hvilke udartede til det Upassende, da de Antidanske bemærkede, at Directionen førend de danske Officerers formodede Optagelse havde ladet nedtage et Skilderi, der forestillede Linieskibet Christian den 8des Brand ved Eckernførde. Skjøndt de Medlemmer af Selskabet, der ønske Forsoning og Ro, mødte saa mandsstærke som muligt, for at stemme for Officerernes Optagelse, kunde de dog ikke forhindre, at det saakaldte Advocatparti seirede, og Resultatet blev, at 5 Officerer bleve optagne og 1 faldt igjennem, hvorved Partiets Forventninger gik i Opfyldelse, nemlig at de optagne Herrer strax igjen udmeldte sig af Selskabet. Som Dirigenter for Partiet, der havde sat sig til Formaal at forhindre Officerernes Optagelse, skulle især 3 fra Oprøret i 1848 renommerede Personer have været active, nemlig: den forhen omtalte Gjestgiver, en Kjøbmand, der ved sin Rigdom og Indflydelse dominerer over en stor Mængde Borgere, samt en Advocat , hvis Rygte endog blandt hans politiske Troesforvandte har tabt i Værdi paa Grund af hans Optræden i 1848 , hvor han saaes Arm i Arm med Sjouere at trække omkring i Gaderne og hørtes paa offentlige Steder, hvor han for endydermere at vinde Bærmen af Folket for sine forræderske Planer drak Dus med Lastdragere og Dagleiere, at prædike Oprør for de forsamlede Tilhørere. I Liedertafel fulgte man den samme Taktik, som i Bürgerverein havde viist sig saa heldbringende, idet man optog omtrent Halvdelen af de Proponerede og lod den øvrige Halvdeel falde igjennem, hvorved altsaa ogsaa her det af Majoriteten forønskede Resultat opnaaedes, nemlig at blive fri for danske Officerers Nærværelse. Nogles Forslag om at lade samtlige proponerede Officerer falde igjennem skal den danskfjendllige Majoritet ikke kunnet være bleven enig om, da, efter hvad der fortælles, nogle frygtsomme Gemytter skulle have fundet dette betænkeligt, eftersom denne Fremgangsmaade mnligviis paa høiere Steder kunde blive anseet som en Demonstration mod Regjeringens Foranstaltninger. Uden Hensyn til den herskende Animositet mod Hs. Majestæt Kongens troe Officerer som saadanne, er det forresten let begribeligt, at man i de 2 nævnte Selskaber af al Magt maatte forhindre Mænds Optagelse, hvilke ikke kunne sympathisere med de paa disse 2 Steder sig endnu af og til udtalende oprørske Tendentser, hvilke i den "aabenbare" Insurrectionstid skulle have været Hovedformaalene for de tvende Selskabers Sammenkomster. Som Beviis paa den Aand, der hersker og gouteres (endog af kongelige Embedsmand) i Liedertafel, kan Efterfølgende tjene. Den 19de Januar dette Aar blev et Aftengilde givet i nævnte Selskab; den samme unge Læge , der forhen er nævnt som en af de to Bal-Entrepreneurer, holdt en Tale, hvori han opfordrede til at glemme alle politiske Hensyn, og skal samtidigt have hentydet til, at man burde tilnærme sig de danske Officerer o. s. v.; men en Advocat, Lieutenant ved den revolutionaire Borgergarde under Oprøret, en Person, der er ligesaa berygtet, som hans tidligere omtalte Collega, for hans Deeltagelse i de nævnte skandaleuse og revolutionaire Optrin, tog med Heftighed til Gjenmæle og erklærede , at det tvertimod var høie Tid at modsætte sig det danische Knechtschaft, at han ikke havde isinde "sich von den Dänen knechten zu lassen" o. s. v. o. s.v. Senere hen paa Aftenen udbragtes af samme Advocat og den forhen nævnte Commis og Exfreischärler Toaster for Beseler, Reventlow, Olshausen og Consorter, hvilke Skaaler modtoges med Acclamation af de tilstedeværende saakaldte intelligente Personligheder og Skoledrenge, medens flere jevne Borgere forlode Selskabet, fordi denne Adfærd dog forekom dem for gal. I nævnte Selskab ere nemlig endeel Elever af Stadens lærde Skole optagne som stemmehavende Medlemmer, og disse tillades af Forældre og Rector at deeltage i slige Gilder, formodentligt fordi de itide skulle uddannes til værdige og gesinnungstüchtige Statstjenere. At iøvrigt slige Optrin i en Klub maae være fuldkomment lovmedholdelige, derom tvivles ikke, da ellers vistnok Stadens uden Tvivl gode og upartiske Politi vilde have paatalt disse, der, allerede Dagen efter bekjendte i hele Byen, ikke kunne antages at være forblevne ukjendte for dennes Øvrighed, saa meget meer som en af Rettens Medlemmer var nærværende bemeldte Aften ved de omtalte Toasters Udbringelse - - - - - - -
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. februar 1853, 2. udgave)
2. Jægerkorps (Det er sjællandske Jægerkorps) deltog bl.a. i slaget på reden 1801, posteret langs Øresunds kyst. I 1848 lykkedes det Jægerkorpset i kampen ved Oversø den 24. april 1848 med 200 mand at forhindre 5000 prøjsernes fremmarch mod Flensborg så meget at de nåede ikke frem i tide. De blev overmandet og general Wrangel anerkendte deres modstand ved at overrakte kaptajn Scharffenberg, der var mødt istedet for chefen, som var faldet, sin sabel.
I 1864 blev Jægerkorpset ikke blev anvendt til den type kamp det var oprettet til, og blev ændret til 18. bataljon. Korpset fik opgaven at blive tilbage i stillingerne under stormen på Dybbøl den 18. april 1864. De sikrede en sikker tilbagetrækning over Alssund til Als.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar