I 1848 blev stænderforsamlingerne afskaffet i monarkiet. Men de blev genindført i hertugdømmerne i 1852. Den slesvigske stænderforsamling afholdtes i et nyopført stænderhus i Flensborg i 1853/54, 1855, 1856/57, 1860 og 1863.
Altona, 3. november De danske og tyske aviser har allerende påpeget at regeringen ved det kommende valg til staternes forsamling i hertugdømmet Slesvig risikerer, at mænd sendes til stænderforsamlingen som kan være fjendtlige over for regeringen, og udstedte derfor denne erklæring fra "Fl. Z."hvori tilrådes ikke at lade de tysksindede, især de hjemvendte slesvigere, deltage i valghandlingen, da de kun har fået lov til at vende tilbage som private borgere og derfor ikke er bemyndiget til at udøve deres borgerlige rettigheder. Dette princip ser nu ud til virkelig at skulle omsættes i praksis. Ifølge privat brev fra Aabenraa har Aabenraas amtmand hr. v. Heltzen, stævnet de mest ansete og velhavende af de Aabenraa tysksindede borgere for sig den 1. november. De herrer J. Ahlmann, Hartmeier, Lüders, J. B. Hansen, B. Jepsen, Krause, Kasp. Koch, M. Jepsen, de Bos, Hans Bruhn og Heinrich Karsberg fik forklaret at de var fjernet fra valglisten, og at A Ahlmann og Hartmeier var helt fjernet fordi de i 1849 var udtrådt af rådet uden at spørge om lov til at gøre dette. J. B. Hansen blev helt slettet fordi han tjente under guvernørerne, de Bos fordi han drog til Tønder under statsforvaltningen og blev valgt til den slesvig-holstenske delstatsforsamling der. H. Bruhn fordi han var medlem af en deputation, der tog til Berlin i krigsårene, og Lüders fordi han var i Frankfurt i samme egenskab. Koch og Jepsen har lov til at stemme, men er ikke stemmeberettigede fordi de kun har fået tilladelse til at vende tilbage som private borgere og derfor ville have mistet deres borgerrettigheder. Disse fakta taler for højt for sig selv til at kræve nogen speciel kommentar. Må Tyskland se, hvad den danske regering mener med lighed mellem nationaliteter og forsoning.
Altona, 3. Nov. Die dänischen und deutschgesinten Blätter haben schon darauf hingewiesen, dass bei den bevorstehenden Wahlen zur Ständerversammlung im Herzogthum Schleswig die Regierung Gefahr laufe, dass Männer in die Ständeversammlung gesandt würden, die der Regierung feindlich entgegen treten könnten, und ertheilte daher die "Fl. Z." den Rath, die Deutschgesinnten, namentlich die zurückgekehrten Schleswiger, nicht am Wahlakt Theil nehmen zu lasse, da ihnen noch nur die Erlaubniss geworden, als Privatleute zurückzukehren, und sie also zur Ausübung der bürgerlichen Rechte nicht befugt seyen. Diese Prinzip scheint nun wirklich in Anwendung gebracht werden zu sollen. Laut einem Privatschreiben aus Apenrade, hat der Amtmann von Apenrade, Hr. v. Heltzen, die angesehensten und begütersten unter den Apenrader deutschgesinnten Bürgern am 1. Nov. vor sich laden lassen, als die Herren J. Ahlmann, Hartmeser, Lüders, J. B. Hansen, B. Jepsen, Krause, Kasp. Koch, M. Jepsen, de Bos, Hans Bruhn und Heinrich Karsberg, und erklärte diesen Allen, dass sie von der Wahlliste gestrichen und zwar Ahlmann und Hartmeier seyen ganz gestrichen, weil sie im Jahr 1849, die Rathswürde niedergelegt, ohne um die Erlaubniss dazu nachgesugt zu haben. J. B. Hansen sey ganz gestrichen, weil er unter den Stathaltern gedient, de Bos, weil er unter der Landesverwaltung nach Tondern gegangen und dort zur schleswig-holsteinischen Landesversammlung gewählt habe. H. Bruhn, weil er Mitglied einer Deputation gewesen, die während der Kriegsjahre nach Berlin geangen, und Lüders, weil er in derselben Eigenschaft in Frankfurt gewesen. Koch und Jepsen dürfen wählen, sind aber nicht wählbar, weil sie die Erlaubniss erhalten, nur als Privatleute zurückzukehren und also ihre bürgerlichen Rechte verloren hätten. Diese Thatsachen sprechen zu laut für sich, als dass sie noch eines besonderen Kommentars bedürften. Möge Deutschland sehen, was die dänische Regierung unter Gleichberechtigung der Nationalitäten und Versöhnung versteht.
(Aschaffenburger Zeitung : amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden. 9. november 1852)
Valgene til den slesvigske stænderforsamling fandt sted fra 7. december 1852. I Aabenraa var der 106 vælgere, hvoraf mødte 78. Rådmand Bahsen blev valgt til stænderdeputeret, mens rådmand Middelheus blev suppleant, begge dansksindede. De to tysksindede kandidater, købmændene Jacobsen og Davidsen blev ikke valgt.
I Tønder var der valg 5. januar. Valgt blev geheimeråd v. Scheel til deputeret og kobmand Hugo Green til suppleant. De dansksindede kandidater H. Jensen (der var tysktalende) og Dr. Manicus fik hh. 15 og 14 stemmer.
Den slesvigske Stænderforsamling. Det hedder fra Angeln i "Flensb. Ztg." af 8de ds.. Man er nu nogenlunde istand til at gjøre sig en Idee om vor Stænderforsamlings Physiognomi, idet Valgene saa godt som ere tilendebragte og de valgte Repræsentanters politiske Farve er temmelig bekjendt. I de mindre Landeiendomsbesidderes 1ste, 2det og 3die District (Haderslev Amt, Valgdirecteur Stockfleth) ere H. Krüger i Bestoft, Gaardmand Juhl i Hienrdrup og Amtsforvalter L. Skau i Haderslev blevne valgte; i det 4de, 5te og 6te Distrikt (Aabenraa Amt, Sundevitt og Als, Valgdirecteur Heltzen) Gaardmænden Møller i Riis, Petersen i Suurlykke og Blatt i Tanslet.
Disse sex Deputerede høre til den ikke studerede, dansktalende og dansksindede Classe. I det 7de og 8de District (Tøndern Amt, Valgdirecteur Reventlow) ere Gaardmændene Mommsen og Lüben blevne valgte. I det 10de, 11te, 12te og 13de District (Amterne Bredstedt og Husum, Landskabet Stapelholm og Eiderstedt, Valgdirecteur Johannsen) ere Gaardmændene Redlefsen i Langenhorn, Kielholz i Mohlde, Thomsen i Oldenswort og Boeter (istedetfor Hamcken, der er traadt tilbage) blevne valgte. I det 14de, 15de og 16de Distriet (Amterne Hütten og Gottorf, Valgdirecteur Davids) ere Forpagterne Beeck til Hoffnungsthal, Gaardmand Wasmer i Hoheland og Gaardmand Werner i Brebelholz blevne valgte. Endelig ere i det 9de og 17de District (Flensborg Amt, Valgdirecteur Wolffhagen) Gaardmandene Hinrichsen i Tarup og Andr. Hansen i Grunby blevne valgte. I de to blandede Distrikter (Ærø og Fehmern) ere Brandt i Ærøeskjøbing vg Advokat Micheel til Gammendorf blevne valgte. Af disse 13 eputerede vil kun den ærøiske være dansktalende og de øvrige 12 tydsktalende og, med Undtagelse af Gaardmand Kielholz, af slesvigholstensk Farve. 5 eller 4 af de Sidstnævnte ville rimeligviis høre til den exalterede og de øvrige til den moderate Fraction af dette Parti.
For Kjøbstædernes 10 Valgdistrikter ere Følgende blevne valgte: 1) for Flensborg: Agent Jensen og Cancelliraad Schmidt; 2) for Slesvig med Cappeln og Arnis: Senator Tuxen og Dr. Poulsen; 3) for Eckernförde: Kjøbmand Dehn sen.; 4) for Frederiksstad: Geheimeraad v. Tillisch; 5) for Sønderborg: Senator Hansen; 6) for Aabenraa: Senator Bahnsen; 7) for Haderslev og Christiansfeld: Gjæstgiver Iversen; 7) for Husum: Borgemester Feldberg (skal have erklæret ikke at kunne modtage Valget); 9) for Tøndern: Droguist Hugo Green i Flensborg; 10) for Tønningen og Garding: Kjøbmand Aug. Peters i Garding. Af disse 10 Deputerede ville vel de 7 være tydsktalende og de 3 dansktalende. Med Hensyn til deres politiske Anskuelser vil rimeligviis Halvdelen være maadeholdne Slesvigholstenere og den anden Halvdeel Loyale med dansk eller tydsk Farve.
De af de større Landeiendomsbesiddere valgte Deputerede ere: Hofjægermester v. Ahlefeld til Lindau, Edwards til Borghorsterhütten, Hofjægermeister Dr. Weber til Rosenkranz og Radbruch til Warleberg.
Denne Stænderforsamling adskiller sig paafaldende fra de tidligere ved det ringe Antal studerede Medlemmer. Det overvejende Fleertal bestaaer af Landmænd og Kjøbstadborgere. De studerede Medlemmers Antal vil indskrænke sig til 4 eller 5, som derfor ville have fuldt op at gjøre i Comiteerne.
(Flyveposten 11. februar 1853)
Valget til den slesvigske stænderforsamling faldt ud til oppositionen fordel som fik flertal, skønt adskillige slesvigholstenere som nævnt i artiklen blev strøget af valglisterne. I Mellemslesvig var der utilfredshed med den nye sprogordning. Efter forfatningsloven af 15. februar 1854 om stænderrepræsentationen var der heller ikke dansk flertal. Stænderforsamlingen kom herefter til at tælle 43 medlemmer.
Heller ikke på det gejstlige område var der fremgang for de dansksindede: Fx blev den 18. december pastor Peters valgt til hovedpræst ved St. Marie Kirke i Flensborg med 533 stemmer. Pastor Kroymann fik 142 og pastor Helweg 42 stemmer. Fra danske avisers side var man utilfreds med valghandlingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar