16 oktober 2020

Valg og Præsteindsættelse i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

- Den 28de Juni fandt i Tønder Valg Sted til den oprørske Landsforfamling; ved denne Leilighed saae man ingen tydske Faner, men imod Sædvane blot schleswig-holsteinske. Den bekjendte Dr. Hansen fra Høyer stal have fungeret som Valgdirecteur.

Apcnrade d. 3die Juni. (Freia). Af de tre politiske Fanger er først Kjøbmand B. B. Jensen kommen paa fri Fod. Siden er H. Kopperholdt, der er Hamborger Borger, sendt ud af Byen og videre Syd paa, med den Advarsel, for Fremtiden ikke at understaae sig at betræde Hertugdømmet Slesvig uden i Forveien indhentet speciel Tilladelse. Kjøbmand Lüders holder fast ved den Mening, at Statholderskabet er hans Regjering og at han følgeligen ved sine Roderier har ikkun gjort hvad Ret er; saa længe han ikke er helbredet for denne Manie, faaer han at sinde sig i sin Indlukkelse.

- I Søndags havde Tømmermændene fra Hr. Mikkelsens Værft, i Anledning af at et nyt Skib var løbet af Stabelen, et Bal, hvortil Raadhuussalen var bleven dem indrømmet. Rigelig hundrede Personer deeltoge i denne Fest; et stort Dannebrogsflag vaiede ud af Vinduet og fædrelandske Sange og Skaaler afvexlede med Dands og anden Lystighed. Hvad der især gjorde denne Festlighed mærkelig, er den fuldstændige Modsætning i Deeltagernes Stilling iaar og ifjor. For et Aar siden rugede endnu Oprørets Herredømme over Landet, og vore danske Tømmerfolk, vor "Holmens faste Stok", bleve haardeligen undertrykte af Voldsherrerne, der formeente dem enhver fri Bevægelse. Iaar feire de deres "Skibsbarsel" i Byens offentlige Locale under vaiende Dannebrogsflag, og medens de raabe Hurra for Kong Frederik og synge "Dansken har Seier vundet", sidder neden under dem i Fængslerne Mænd af det Parti, der ifjor satte sin Fod paa deres og alle Dansksindedes Nakke. - Saaledes taler ogsaa en dyb Alvorsrøst ud af denne muntre Glædesfest.

- Der circulerer endeel Rygter angaaende Valget i Tønder. Vor Physicus, Dr. Maack, skal være valgt til Medlem af Kielerforsamlingen med 26 Stemmer. Vi havde ventet idetmindste det dobbelte Antal, da Valgdistrictet foruden vor By indbefatter omtrent en halv Snees af de nærmeste Kirkesogne - Det hedder at der i Tønder skal oprettes et ridende Gensd'armeri i Insurgenternes Tjeneste.

(Flensb. Corr.) Ifølge Bestemmelse af den høie Bestyrelsescommission for Hertugdømmet Slesvig, dateret den 19de f. M. ere alle Hertugdømmet Slesvigs Beboere alvorlig advarede imod enhver Deeltagelse i de ulovlige Valg til Hertugdømmerne Slesvigs og Holsteens saakaldte første ordentlige Landsforsamling.

Over-Politiet har imidlertid faaet at vide, at H. B. Hinck i Kragstedt, der kalder sig Valgdirecteur, har dristet sig til at lade udgaae en her i Staden fordeelt Bekjendtgjørelse, hvorved Valget af en Deputeret for første almindelige Valgdistrict, bestaaende af Staden Flensborg 0. s. v. fastsattes til den 9de, og Flensborgs Indvaanere opfordres til paa nævnte Dag at indfinde sig i Gross-Solt, for der at afgive deres Stemmer til Valget af en Deputeret.

Overpolitiet vil paa enhver Maade træde kraftig op mod disse Agitationer, og lade Enhver, der paa nogen Maade skulde tage Deel i dette utilladte Valg, bringe i Arrest. Hvilket herved til Advarsel bekjendtgjøres offentlig.

Flensborg, den 3die Juli 1850.
Overpolitimester L. Schrader.

(Flensb. Corr.) Iforgaars blev Pastor Carstens indsat i Neukirchen. Kirken var saa propfuld, at alle Gange vare fyldte med Tilhørere. Kammerherre, Amtmand Warnstedt oplæste Bestallingen, const. Superintendent, Kirkeprovst Aschenfeldt, forrettede Introductionen. Acten endtes uden Forstyrrelse, hvilket vel bør bemærkes, da Neukirchen er et Grændsekirkesogn, hvortil Amtmand Jacobsen har søgt at udstrække sin Myndighed, og hvor han har en tro Tilhænger i Degnen Carstens. Kammerherre Warnstedt ønskede i sit Foredrag, at den Tid ikke maatte være fjern, da den retmæssige Landsherre atter maatte kunne tage Landets Roer, og som formanede Præsten til ubrødelig Troskab mod hans Konge og Herre, om man end vilde forsøge at lokke ham derfra. Vi anføre dette saameget hellere, som vi pga den seneste Tid have maattet anføre Ting, der stillede Kammerh. Warnstedt i Skygge, og som vi ikke kunde lade gaae upaankede hen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juli 1850, 2. udgave)


Tønder, den 4de Juli. (Freia). Ved Valgene her i Byen er det gaaet meget fattigt til. Tønder Valgdistrict tæller idetmindste 6000 Vælgere, og til Trods for alle de Anstrengelser der bleve gjorte, indfandt sig ikkun 400, af hvilke idetmindste de fem Sjettedele vare Haandværkssvende og Tjenestekarle. - Fra Apenrade ankom først i Mandags nogle flygtende Høitydskere; jeg hørte nævne Skibscapitainerne Bruhn, Bendixen, Koch og Jepsen, Rector Nissen og Flere; om Tirsdagen kom atter et Par, blandt hvilke Gademægleren Peer Gilow, og næste Dag den høit berømte Herman Litsenbroder. Snart gik Rygtet over Byen, at der paa Valgdagen skulde komme et hundrede Vogne fra Apenrade og Omegn med Vælgere, og Tønderanerne gjorde sig megen Umage med at feie Gaderne, strøe Sand, Grønt og Blomster, og pryde deres Huse med trefarvede Faner, men Vognene udebleve. I det Hele vare nogle og tyve Vælgere ankomne fra Apenrade og hele Districtet, og disse foretoge Valget. Næste Dag reiste de herfra, nogle til Hjemmet, Andre til Rendsborg. - Igaar Aftes ankom hertil en Stafet fra Rendsborg, som medbragte Ordre, at alle schleswigholsteinske Militaire fra 20 til 30 Aar, Gifte og Ugifte, ufortøvet og senest til den 6te skulle møde i Fæstningen. Vor Amtmand fik overordentlig Hastværk, og udsendte ridende Expresser til alle Sider og Kanter. Hvorledes forøvrigt Stemningen blandt Landfolket her er, kan kjendes deraf, at der forleden fra Byen Norkjær er bleven indsendt 400 Mk. Cour. til de saarede danske Krigere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. juli 1850. 2. udgave).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar