16 oktober 2020

Krigen 1848-1851: Juli 1850 (Efterskrift til Politivennen)

1. juli 1850 mobiliserede hærene. Den 2. juli 1850 sluttede Preussen, Danmark og det tyske forbund fred i Berlin, og forbundstropperne trak sig definitivt ud. I starten af juli blev der forsøgt afholdt valg til den slesvig-holstenske landsforsamling. Det blev kraftigt modarbejdet i det nordlige Slesvig:

Politimester Knudsen  i Aabenraa bekendtgør at hvem som deltager i det ulovlige valg til den såkaldte første ordentlige slesvig-holstenske landsforsamling, hvilket for Aabenraa og omegn er påtænkt at afholdes i Tønder, efter omstændighederne enten vil blive bortvist fra staden eller idømt en mulkt af indtil 500 mk. kour., som i uformuestilfælde vil være at afsone med vand og brød. Køretøjer som måtte blive benyttet til at befordre vælgere fra Aabenraa til Tønder, vil blive konfiskeret tilligemed hesten. 

Ribe Stifts-Tidende, 1. juli 1850.

"Alt. Merc." meddeler nu bilagene i anledning af tillidsmændenes sendelse til København. I brevet de bragte til kongen fra statholderskabet, hedder det blandt andet: "Med fuldkommen oprigtighed erkender vi at hertugdømmerne, århundreder igennem, har nydt velgerninger af deres majestæts forfædre, som ikke gjorde det ønskeligt at løsne båndet der ved fællesskab af fyrster var knyttet mellem kongeriget og hertugdømmerne. Dette bånds varighed angår fyrsterettigheder hvorover hertugdømmerne ikke kunne råde. Lige så lidt er disse beføjede til at bortgive noget af det tyske forbundsrettigheder. Men hvad hertugdømmerne uden deltagelse af nogen tredjemand umiddelbart tør udbede af deres majestæt, det er er fornyet anerkendelse af en fælles forvaltning og lovgivning for begge hertugdømmer. Allernådigste kongehertug: Hør denne bøn - for deres landes freds og lykkedes skyld!" Dette er tilstrækkeligt til at vise at oprørerne ikke vil have fred.

Ribe Stifts-Tidende, 5. juli 1850.

Isted. Fra Johan Frederik Christian Knudsen: Danmarks kamp for slesvig i aarene 1848, 49 og 50. (1852).

Den provisoriske regering fortsatte militært under ledelse af von Willisen ved den 14. juli 1850 at besætte Slesvig og marcherede med ca. 26.000 mand til Isted. Først rykkede de ind i Eckernförde, Slesvig, Husum og Louisenlund. I byen Slesvig ankom de kort efter preusserne var rykket ud, og Kjøbenhavnsposten skrev at de blev modtaget med begejstring.

General Willisens armeberetning:
Armeens bevægelse den 15. er blevet udført ganske som det var antydet i min første beretning. De stærke afskæringer ved Isted og Vedelspand er besatte af vore fortropper og hele armeen har i dag, den 16. koncentreret sig bag dem. Ved Mysunde er der lagt en bro og således sikret armeen en dobbelt operationslinje. Turde militære hensyn alene bestemme hvad der nærmest er at gøre, så ville intet være mere fordelagtigt end hurtig at fortsætte bevægelsen indtil Bov og således forstyrre fjenden i hans sandsynligvis strategiske fremmarch. Men det synes passende (angemessen), at opofre denne store militariske fordel for på det uimodsigeligste at bevise oprigtigheden af det sindelag der stedse har villet og endnu vil en fredelig løsning. - Det militariske som hidtil er sket, tør vel på ingen måde betragtes som en agression. Der er kun besat en lille del af det land hvorpå man har fuldt krav, og mener modstanderen det ærligt med sine forsoningsforslag, så er der ikke sket noget der turde give ham det påskud at træde tilbage derfra. - Den indtrådte store hede besværliggør troppernes bevægelse i høj grad, dog bæres de med fasthed og tropperne befinder sig i den bedste tilstand."

(Kjøbenhavnsposten, 22. juli 1850).

Den danske Armees Indmarch i Slesvig over Kongeaaen, den 16de Juli 1850. Det Kongelige bibliotek. 

18. juli 1850 rykkede den danske hær under general Gerhard von Krogh fra Flensborg med 37.000 mand. Hærene mødtes ved Isted 25. juli 1850 - krigens blodigste slag. 

G. N. Renner & Co.Schlacht bei Idstedt, zwischen den Dänen & Schleswig-Holsteinern, am 25. Juli 1850. (Det Kongelige Bibliotek)

I slutningen af august udbrød der kolera i Rendsborg, den slesvig-holstenske hærs hovedfæstning, og den måtte rømmes. Imens led den danske hær ved Dannevirke under regn og blæst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar