Høitidelighederne i Flensborg.
Flensborg, den 23de Juli. (De kjøbenhavnske Gjæsters og øvrige Fremmedes Modtagelse. Afsløringsfesten.) En stor Menneskemængde havde iaftes forsamlet sig ved den herværende, ved denne Leilighed med Lov og Faner smykkede Dampskibsbro, for at modtage de af Borgerforeningen indbudne Kjøbenhavnere. Som man havde ventet, ankom Dampskibet ("Flora" istedetfor "Valdemar", der havde faaet Skade paa Maskinen) med Gjæsterne henved Kl. 6. Fra Landet hilstes de med 18 Kanonskud, Musik og Mængdens Hurraraab, og Borgerforeningens ordførende Direktør, Kommerceraad P. Hansen, medtog dem med følgende Tale:
"Ærede Gjæster! Velkommen her i den gamle, kongelige danske Sø- og Handelsstad Flensborg! Gid de faa Dage, som vi nu ville leve sammen med hinanden, maae knytte Venskabs- og Broderbaandet fastere og fastere mellem de sydlige og nordlige Beboere af gamle Danmark. Gid De ikke maae forlade os, uden at have faaet det Indtryk, at vi Slesvigere ere en virkelig, levende Green af den gamle danske Stamme. Medlemmer af Borgerforeningen! Et Hurra for vore kjøbenhavnske Gjæster!" Efter et af Folkemassen istemt Gange gjentaget Hurra, traadte Kand. Rimestad frem og takkede i Gjæsternes Navn for den hjertelige Modtagelse, der var bleven dem tildeel i den gamle, saavel i fredelige som i krigerske Tider tro Stad Flensborg, samt udbragte et Leve for dens Beboere. Toget satte sig derpaa i Bevægelse hen til den store Gaard, Borgerforeningen eier midt i Byen. I dens Festsal, hvor alle Værterne vare tilstede, bød Physikus Duseberg (Medlem af Selskabets Direktion) Gjæsterne velkommen. Han mindede om, at det Sted, de nu befandt sig paa, ikke alene havde været Vidne til megen festlig Glæde, men ogsaa til mange Sorgens Optrin. Efter Slaget ved Isted vare hertil blevne kørte Hundreder af saarede Krigere; det Sted, hvor mange af dem havde vaandet sig i deres Smerte, hvor mange havde udaandet deres sidste Suk, var derved blevet et helligt Sted, dyrebart for alle Tilstedeværende, for hele Landet. I Borgerforeningens Navn vilde han her bede Gjæsterne at være hjertelig velkomne. - Disse bleve derpaa tildeelte deres Værter og forsynede med Program og Festsløife (et rødt og et hvidt Baand, sammenholdt af en lille Medaillon, i hvilken Portraitet af Hs. Majestæt Kongen findes. Paa Baandet staaer trykt: "Borgerforeningen den 26de Juli"). Halvanden Time efter "Floras" Ankomst lagde Dampskibene "Diana" (fra Korsør, Svendborg og Sønderborg) og "Albion" (fra Aarhuus, Fredericia og Aaresund) til ved Dampskibsbroen. Det store Antal Passagerer, disse Fartøier landsatte her, blev hilst med Kanonskud fra Land og af Mængdens Hurraraab. Fra Kl. 8 af skulde der efter Programmet finde en Reunion af Gjæsterne og deres Værter Sted i en tæt ved Byen beliggende stor og smuk offentlig Have. Paa Grund af de to sidstnævnte Dampskibes sildige Ankomst cg især foranlediget ved, at Studentersangforeningen, der skulde have mødt allerede om Middagen, formedelst en naturligviis modtagen venlig Indbydelse fra Bønderne i Hüttner Bjergene, først forventedes Hertil med Jernbanetoget Kl. 10½ - blev denne Reunion ikke saa almindelig, som ellers vilde have været Tilfældet. Der havde imidlertid indfundet sig henved tusinde Personer i den med adskillige Transparenter forsynede og oplyste Have; Brigademusiken spillede, og den livligste Stemning herskede i den korte Stund, Sammenkomsten varede. Henimod Kl. 10 forlode nemlig de Fleste Haven for at modtage Studenterne ved Banegaarden. Disse ankom til fastsat Tid, bleve budte Velkommen paa Perronen af Kommerceraad Hansen, der udtalte det Haab, at de, i de Dage kom til at henleve sammen med Borgerne i Flensborg, maatte føle sig som Hjemme, samt bad dem om at tage tiltakke med, hvad der efter ringe Lejlighed og efter smaa Forhold med Hjertelighed kunde bydes. Et Musikkorps modtog Studenterne med Nationalmelodier; der vexledes Hurraraab, og med Musik i Spidsen og under Sang satte det af adskillige tusinde Personer bestaaende Tog sig i Bevægelse til Borgerforeningens Gaard. hvor Studenterne ligesom de allerede tidligere ankomne Kjøbenhavnere hilstes med en kort Tale af Physikus Duseberg. Omtrent samtidig med Studenterne fra Slesvig ankom i Havnen det lille Dampskib "Hertha", der havde et Antal Festdeeltagere ombord, deriblandt to Ministre.
Af Regjeringens Medlemmer ere indtrufne hertil Hs. Exe. Marineminister Bille, Hs. Exe. Indenrigsministeren O. Lehmann, Hs. Exe. Ministeren for Hertugdømmet Slesvig, Kmh. Wolfshagen og Hs. Exe. Krigsminister Thestrup.
Paa Gaderne bølge idag store Menneskemasser, deriblandt et stort Antal Officerer, Underofficerer og Menige af alle Vaabenarter, mange Vaabenbrødre cg Invalider, Studenter fra Kjøbenhavn og enkelte fra Christiania, kjøbenhavnske Borgere, Geistlige fra Slesvig Stift og Landboere fra Omegnen. Skibene i Havnen flage; fra de offentlige Bygninger og et stort Antal Privatboliger vaier Dannebrog. Byens midlertidig stærkt forøgede Befolkning vækkedes imorges ved Reveillen, der udførtes af Brigademusikkorpset. Dampskibene "Haderslev" (fra Jyllands Østkyst og Nordslesvig) samt "Zephyr" fra Nyborg og Svendborg med et Seilfartøi paa Slæbetoug, ankom i Formiddag med el meget stort Antal Fremmede, der for en Deel med Nød naaede at komme tidlig nok til Afsløringsfesten. Denne fandt Sted henad Kl. 1 og bivaanedes af en meget stor Menneskemasse. Nærmest det tilslørede Mindesmærke havde ca 3000 Personer, der vare forsynede med Adgangstegn fra Monumentkomiteen, Plads i en afspærret Deel af Kirkegaarden. Byens Borgerkorpser sørgede her for Ordenens Vedligeholdelse. Den her garnisonerende Infanteribataillon samt Deputationer af de forskjellige Laug vare opstillede i Nærheden, og et Batteri fra 2det Artilleriregiment i Rendsborg var kjørt op paa en Mark tæt ved Kirkegaarden. Nærmest ved Talerstolen bemærkedes et stort Antal høie Civil- og Militairembedsmænd (deriblandt Ministrene Bille, Wolfhagen, Wolfshagen og Thestrup, Konferentsraad Madvig, Kammerherre Stemann, Overpræsident, Kammerherre Rosen), andre Notabiliteter som Professer Bissen, Prof. Hartmann, Pros. H. C. Andersen), flere hundrede Vaabenbrødre med deres Fane, Invalider, Militairdeputationer, Studentersangforeningen, en stor Deel af de Tilreisende, Eleverne fra Tønder Seminarium (med en Mængde Faner og hvide Huer med rød Kant), de Faldnes Slægtninge etc.
Høitideligheden aabnedes med at følgende Sang blev afsungen af hele Menneskemassen til Akkompagnement af Brigademusiken :
Før Talen
Vor Gud han er saa fast en Borg,
Han er vort skjold og Værge.
I Folkenød og Landesorg.
Naar Fjender trindtom hærge!
Vel tidt og mangengang
Den danske Skov og Vang*
Har seet Hans Frelses Værk,
Har seet Hans Arm saa stærk,
Hans Lynildsvogn i Skyen.
Med Vold de kom og Argelist,
At lægge slet os øde;
Men midt i Trængslens Stind forvist
Oprandt vort Morgenrøde.
Da vaagned Folkets Aand,
Da brast de seige Baand,
Da klang paany vort Sværd
I mandig Ledingsfærd
Og hegned Danmarks Rige!
Hvor reist den staaer hiin Klippeblok
Med Løvens stolte Mærke,
Hvor Du fandt Hvile, Helteflok,
Du trofaste, Du stærke,
Udraabes skal de vidt:
Med os har Herren stridt;
Han lagde Staal i Arm
Og Løvemod i Barm
Og Glands i Eftermælet!
Det skal med Runer ristet staae
I Nordens stille Dale,
Fra Slægt til Slægt som Sandsagn gaae,
Og Hjerterne husvale!
Lad Fredens Engle flye,
Lad Kampen atter gnye;
Er Herren Skjærm og Skjold,
Da, trods al Fjendevold,
Staaer Nordens Grændse hegnet!
Derpaa betraadte Professor Clausen Talerstolen og holdt omtrent følgende Indvielsestale: Vi befandt os der, bemærkede han, paa et helligt, dyrebart Sted. Det var ikke alene indviet til at være Borgernes sidste Hvilested, men ogsaa indviet af den danske Konge ved de Mindestene, han havde ladet reise over de faldne Krigere, og senest ved det danske Folk, der havde reist Mindesmærker over Offrene fra den sidste Krig. Dette hellige Sted paa Slesvigs Jordbund, der vilde bevare Mindet om Helteskaren til de sildigste Slægter, opflamme til ny Daad og gjøre de Vankelmodige stærke, vakte levende Erindringen om Slesvigs Fortid og dets Fremtid. Mellem hiin mørke Fortid, i hvilken de Indfødte vare trælbundne og Modersmaalet forhaanet, og Fremtiden, laa denne Krigergrav som et Stillemærke. Dyrt var den Jord kjøbt, i hvilken de ved Isted Faldne havde fundet deres sidste Hvilested; maaskee Slesvigs Land i en nær Fremtid skulde kjøbes endnu dyrere. Vel var det sandt, at i vor Tid Magten ofte traadte istedetfor Retten; men i Retten laa ogsaa en stor Magt, og med Fortrøstning vilde vi kunne stole paa, at naar Magten og Overgrebene overskrede en vis Grændse, andre Folk og Nationer da vilde støtte og forhjælpe os til vor gode Ret. Over de Faldnes Grave havde det danske Folk nu reist denne mægtige Løve, som Sindbillede paa Nordens Kraft, Trofasthed og Aarvaagenhed. "Og saa træd da frem, bemærkede Taleren sluttelig, "du Mindesmærke om de Danskes Fædrelandskjærlighed og tappre Færd.'" Efter disse Ord blev paa et givet Vink Sløret draget tilside, og den majestætiske Løve hilstes med tordnende Hurraraab af de mange Tusinder, der dybt grebes af Øieblikkets Høitidelighed. 27 Kanonskud forkyndte samtidig over Land og By Afsløringsøieblikket.
Der blev derefter afsunget følgende Sang:
Efter Talen.
Hellig Grave er, hvor stærke
Heltes Grav er lagt,
Som har under Danmarks Mærke
Deres Offer bragt,
Der, saa trofaste som kjække,
Stred i Slagets første Række,
Der i Trængselen og Nøden
Glade gik i Døden.
Hellig Jorden er, som vædet
Blev af deres Blod!
Senest Slægt opsøge Stedet
Skal, hvor Slaget stod!
Kløver-Teppet, Kornets Bølge
Kampens døde Fodspor dølge;
Tanken dog det Skete skue
Skal, og Hjertet lue!
Helligt Landet skal os være,
Hvorom Kampen gjaldt,
For hvis Fred og Ret og Ære
Vore Brødre faldt!
Ofte truet, ofte fristet,
Halvt i fremmed Trældom lister,
Skal ved Blodet, der er rundet,
Fast det være bundet!
Slesvigs Sønner! mange Grave
Eder vi beroe;
Rundt i Eders fagre Have
Mindets Roser groe;
I paa dem vil Vare tage,
Og fornyes Kampens Dage,
Da forvist I skulle mærke,
Blodets Baand er stærke!
Lad os skue frem i Tiden
Freidig uforsagt!
Er vor hele Flok kun liden,
Stor er Troskabs Magt!
End har Danmarks gamle Løve
Aldrig skyet en Styrkeprøve!
End den springe kan i Vrede
Over Isted Hede!
Et udbragt Leve for Konge og Færreland hilstes med et 9 Gange tordnende Hurraraab. Musikken spillede den tappre Landsoldat, hele Menneskemassen istemte Sangen, og til Slutning afsang Studentersangforeningen udmærket smukt H. P. Holst's Sang: "Hviler født i Slesvigs Grund".
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. juli 1862)
Om den danske Isted-fejring i Flensborg.
*** Fra Slesvig-Holsten, 29. juli. For at kunne bedømme de festligheder der blev afholdt i og omkring Flensborg den 25. juli, skal det frem for alt understreges at hele historien var en københavnerbegivenhed, og at Flensborg-befolkningen i høj grad og opførte sig passivt hele vejen igennem. Kun få Flensborgere hvis danske holdninger var kendte i byen, skilte sig ud. De fik heller ikke en større rolle i hovedakten med at afsløre monumentet. Offentligheden blev bedt om at dekorere deres huse festligt. Af de halvandet tusinde huse i Flensborg, fortæller en tilgængelig rapport at fire var nødtørftigt udsmykkede: Borgerforeningen (ex officio), Hotel Rasch og to private huse. På grund af en kraftig storm blev professor Clausens (danske) tale fra København kun hørt af få tilstedeværende og forstået af endnu færre. Der blev også snakket meget og spist livligt i skoven, men: "jubelen ville have været endnu større, hvis talerne kunne være blevet hørt af en større del af gæsterne." Sådan beretter den gode danske “Flensburger Zeitung”. Den nævnte avis kan også kun "rygtevis" henvise til indholdet af nogle af de talrige ceremonielle taler. Så det ser ud til, at reporteren af dette "loyale" blad ikke selv fik den rette anerkendelse og placering.
"Altonaer Merkur"s Flensborg-korrespondent tegner følgende beskrivelse af løvemonumentet, som ikke ligefrem er smigrende for kunstneren Bissen. Efter vores mening er der, bortset fra dets kolossale størrelse, slet ikke noget at beundre ved dette såkaldte kunstværk. Intet spor af dyster eller endda rolig majestæt! Den halvt tilbagelænede eller siddende stilling ser direkte uskøn ud.
Der er faktisk slet ingen karakter på udseendet. Hovedets udtryk er meningsløst. De opretstående forben ligner meget et par træstammer. Ud fra den kraftige mankekrave ser dyrets relativt tynde ansigt med dens lukkede mund noget hovmodigt og dumt ud. Bagparten hviler på fundamentet. Det virker med andre ord som om den store løve lige var kommet sig over en sund søvn og overrasket spørger: "Hvor er jeg?"
Udvælgelsen er alt andet end vellykket og burde have været forkastet. Andre kan høres sige: Løven som mangler et godt udsyn forfra, og hvis bagpart er blevet uforholdsmæssigt tyk, ligner til forveksling en kolossal løvfrø.
Zur dänischen Idstedtfeier in Flensburg.
*** Aus Schleswig-Holstein, 29. Jul. Um die am 25. Jul. in und um Flensburg abgehaltene Festlichkeit richtig zu würdigen, ist vor allem hervorzugeben dass die ganze Geschichte eine Kopenhagener Veranstaltung war, und dass die Flensburger Bevölkerung sich im grossen und ganzen passiv verhielt. Nur einzelne Flensburger, deren dänische Gesinnung stadtkundig, sind dabei hervorgetreten. bei dem Hauptact der Enthüllung des Denkmals war auch diesen keine Hauptrolle zugetheilt. An das Publicum waren Aufforderungen ergangen die Häuser festlich zu schmücken. Von den anderthalbtausend Häusern Flensburgs waren, wie ein vorliegender Bericht meldet, vier dürftig bekränzt: der Bürgerverein (ex officio), das Hotel Rasch und zwei Privathäuser. Die (dänische) Rede des Kopenhagener Professors Clausen wurde eines starken Sturmes wegen nur von wenigen Anwesenden gehört, von noch wenigern verstanden. Im Gehölz ist gleichfalls viel geredet und tüchtig bankettirt worden, abe: "der Jubel würde noch weit grösser gewesen seyn wenn die Reden von einem grössern Theil der Gäste hätten gehört werden können." So berichtet die gut dänische "Flensburger Zeitung." Das genannte Blatt kann auch nur "gerüchtweise" über den Inhalt einiger der zahlreichen Festreden referiren. Man scheint also den Berichterstatter selbst dieses "loyalen" Blattes nicht seinem Verdienst entsprechend gewürdigt und placirt zu haben.
Von dem Löwendenkmal entwirft der Flensburger Correspondent des "Altonaer Merkur" folgende für den Künstler Bissen nicht eben schmeichelhafte Schilderung. Ausser der kolossalen Grösse ist an diesem sogenannten Kunstwerk, nach unserm Dafürhalten, gar nichts zu bewundern. Von grimmer oder auch nur ruhiger Majestät keine Spur! Die halbliegende oder sitzende Stellung wirkt geradezu unschön.
Es spricht eigentlich gar kein Charakter aus dem Bild. Der Ausdruck des Kopfes ist nichtsagend. Die aufrecht stehenden Vorderbeine gleichen auf täuschendste einem paar Baumstämme. Aus dem starken Mähnenkragen schaut das verhältnissmässig hleine Gesicht des Thieres geschlossenen Rachens etwas hochnasig dumm hervor. Mit dem Hintertheil ruht dasselbe auf dem Fundament. Es scheint, mit einem Wort, als ob der grosse Löwe so eben eines gesunden Schlafes genesen sey, und verwundert fragen möchte: "Wo bin ich?"
Der Guss ist nichts weniger als gelungen, und hätte von Rechtswegen cassirt werden sollen. Andere hört man sagen: der Löwe, dem die gute Frontansicht abgeht, und dessen Hintertheil unverhältnissmässig dick gerathen ist, gleiche aufs täuschendste einem kolossalen - Laubfrosch.
(Allgemeine Zeitung. 31. juli 1862)
Sydslesvig, den 30te Juli. --- Studenter-Sangforeningens Besøg i vore Egne er endnu Dagens Begivenhed og volder fremdeles Hjemmetydskerne megen Sorg og Ærgrelse. Der erfares nu, at enkelte Kjøbmænd i Slesvig Altstadt have den 22de og 23de søgt at lægge "Landestrauer" for Dagen ved Udstilling af Flor i Vinduerne; imidlertid har Ingen lagt Mærke dertil under Festiviteterne. Korrespondent-Beretningerne til "Itzehoeren" og "Alt. Merkur" søge at bortdemonstrere al Deeltagelse fra Befolkningens Side; for at vække Latter nævner Brevskriveren til "Itz. Nachr." en meget ilde berygtet Person som en af de faa blandt Stadens Indvaanere, der frivillig har overværet Sangene paa Raadhuset; Bønderne siges at være tvungne til at kjøre osv. For at hæve den mismodige Stemning, har der i Søndags den 27de været udskrevet en Sangerfest i Husum, hvortil der havde indfundet sig et talrigt Publikum fra det Eiderstedske cg tildeels ogsaa fra Flensborg, hvis tydske "Gefangverein" er bekjendt for sine slesvigholsteenske Tendentser. Paa Hjemveien har man givet Følelserne Luft ved at brøle "Schleswig-Holstein" i Koupeerne, og i Øster-Ørsted, hvor Togene fra de slesvigske og holsteenske Baner mødes, skal det være gaaet over til Skieldsord og Fornærmelser mod Reisende, som antoges for ikke at høre til Sangertanden eller til de Rettroende. Om Yttringer, der i selve Husum ere faldne angaaende Løve-Monumentet i offentlige Taler fra enragerede Flensborgeres Side, haves forskjellige Referater; de fleste berette, at en bekjendt Flensborger har været Hovedmanden for en Smædetale over Istedløven, men af Politiet er bleven standset i sine Expektorationer.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. august 1862. Uddrag)
Kun få dage efter fandt i Husum en sangerfestival sted. Fremmødet til disse skal - selv i de danske aviser - have været stort. Da både tyske og danske aviser sammenlignede de to begivenheder, er der lavet et særskilt afsnit om denne.
I Sibylle: Unterhaltungsblatt zum Würzburger Journal. 5. marts 1864 var der en lang anmeldelse af "Flensburger Löwen".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar