- Flensborg, 28. juli. En glædelig kontrast til den danske hånefest d. 25. d. å. udgjorde den slesvigske sangfestival der fandt sted i går i Husum; tingene var ret livlige der og i det mindste på en sand slesvig-holstensk måde. Holstenske sangkor var dog ikke til stede (fordi de ikke var tilladt), men der var stadig talrige holstenske deltagere i festivalen. De frie Dithmarsken-folk der boede i nærheden, var repræsenteret i stort tal, ligesom byerne Rendsburg og Kiel. Hertugdømmet Slesvig havde repræsentanter fra hver by, man kan næsten sige fra hver mindste by, og festivalen stod derfor i skærende kontrast til den lokale Isted-fejring. Husums sangerfestival var en sand slesvig-holstensk folkefest. Alene den tyske by Flensborg var repræsenteret med mere end 1.000 mennesker.
- Flensburg, 28. Juli. Einen erfreulichen Gegensatz zu dem dänischen Verhöhnungsfeste vom 25. d. hat das schleswig'sche Sängerfest gebildet, welches gestern in Husum stattfand; es ging dort recht munter und jedenfalls ächt schleswig-holsteinisch her. Allerdings waren holsteinische Liedertafeln nicht anwesend (weil nicht erlaubt), allein es waren dennoch zahlreiche holsteiner Theilnehmer des Festes. Das nahe wohnende Volk der freien Dithmarschen war zahlreich vertreten, ebenso die Städte Rendsburg und Kiel. Das Herzogthum Schleswig hatte aus jeder Stadt, man möchte fast sagen aus jedem kleinsten Orte Repräsentanten gestellt und das Fest stand daher im stärksten Gegensatze zu der hiesigen Idstedt-Feier. Das Husumer Sängerfest war ein wahres schleswig-holsteinisches Volksfest. Die deutsche Stadt Flensburg war dort allein durch mehr als 1000 Köpfe vertreten.
(Fürther Tagblatt : General-Anzeiger für Fürth und Umgegend. 7. august 1862)
Fra Ejderen, 8. august. Det var forventeligt at den københavnske presses artikler ville være fulde af gift og galde om den tyske sangfestival som var arrangeret af en række slesvigske kor den 27. i forrige måned og fejret i Husum, og ikke hurtigt nok kunne få politiafdelingen i Slesvigministeriet til at tage øgede foranstaltninger mod tyskerne i Slesvig. De danske aviser kan dog ikke anklage de forskellige sangforeninger eller de tusindvis der strømmede til festivalen i Husum, for nogen ulovlighed; De kan ikke engang sige, at der overhovedet fandt nogen politiske demonstrationer sted. En tale af guldsmeden Beyreis fra Flensborg blev afbrudt af politiet netop på det tidspunkt, hvor det så ud til at ville forvilde sig ind på politisk område, for da taleren skulle til at komme ind på den danske Isted-fejring i Flensborg og den elendige fiasko som københavnerne led i Slesvigs hovedstad, hvorfra de blev "vandet som pudler" (taleren kom ikke længere end det i sin sætning) - fandt borgmesteren sig beføjet til at anvende en dansk fanatikers kommanderende råb: "Ned med ham!". Dette ikke blot for at bortvise taleren fra standen, men for at forbyde enhver yderligere tale. Selv "Dagbladets" specielt referent som var udsendt med det formål at berette om sangfestivalen, kunne trods sit dybe ønske om at sværte alt og alle, ikke anføre andet end "stemningen" som genstand for sine ondsindede anklager; for hvad andet ligger der i den demonstration som blev tillagt tre unge piger som optrådte ved siden af hinanden i hvidt, blåt og rødt tøj, dvs. med hertugdømmernes farver. Korrespondenten meldte med stor tilfredshed til "Dagbladet" at som følge af herredsfogdens trussel over for damerne om at han ville have dem afklædt af sine gendarmer. Samtidig gjorde "Dagbladets" forbandelse over hele Husum-forsamlingens tilsyneladende danskfjendske følelser det muligt at forudse at de stakkels slesvigere ville blive mødt af endnu en storm, og vi hører faktisk allerede i dag at de ikke er tilfredse med kun at rejse tiltale mod Beyreis og forbyde sangfestivalen der er planlagt til i dag i Garding, men endog gik så vidt som til fuldstændig at opløse Husums sangforeninger.
Von der Eider, den 8. August. Es war voraus zu sehen, dass die von Gift und Galle strossenden Artikel der Kopenhagener Presse über das deutsche Sängerfest, das von einer Anzahl Schleswigscher Gesangvereine am 27. v. M. in Husum gefeiert wurde, bald genug das Polizeidepartement im Ministerium für Schleswig zu verstärtkten Massregeln gegen die Deutschen in Schleswig treiben würde. Allerdings wissen die dänischen Blätter weder den verschiedenen Gesangvereinen, noch den Tausenden, welche zu dem Feste in Husum zusammen strömten, irgend eine Ungesetzlichkeit vorzuwerfen; sie können nicht einmal sagen, dass überhaupt irgend welche politische Demonstrationen vorgekommen seien. Eine Rede des Juwelier Beyreis aus Flensburg wurde just an dem Punkte von der Polizei unterbrochen, wo sie in's politische Gebiet streifen zu wollen schien, denn als der Redner der Dänischen Idstedtfeier in Flensburg und des kläglichen Fiascos dedachte, welches die Kopenhagener in der Hauptstast Schleswigs, aus der sie "wie die begossen Pudel" (weiter kam der Redner in seinem Satze nicht) - fand der Bürgermeister sich gemüssigt dem Commandorufe eines Dänischen Fanatikers: "Ned med ham!" (Nieder mit ihm!) Folge zu geben und nicht bloss den Sprecher von der Tribüne zu weissen, sonder überhaupt alles weitere Sprechen zu untersagen. Selbst der von "Dagbladet" eigens zu dem Zwecke, über das Sängerfest wie ein richtiger Denunciant zu berichten, entsandte Referent weiss trotz des vesten Willens, alles und alle anzuschwärzen, nichts weiter als "die Stimmung" zom Gegenstande seiner gehäffigen Anschildigungen zu machen; denn eine, wie behauptet, von drei Jungen Mädchen beabsichtigte Demonstration, in resp. weissem, blauem und rothem Kleide, also mit den Farben der Herzogthümer, neben einander zu erscheinen, ist, wie er "Dagbladet" mit grosser Befriedigung meldet, in Folge der den Damen bekannt bewordenen Drohung des Hardesvogts, dass er sie von seinen Gendarmen entkleiden lasse werde, unterblieben. Gleichvoll liess schon das blosse Schimpfen "Dagbladets" über die offenbar anti-Dänische Gesinnung der ganzen Husumer Versammlung voraus sehen, dass der armen Schleswigern wieder irgend ein Unwetter bevorstehe, und in der That hören wir denn auch bereits heute, dass man, nicht zufrieden damit, gegen Beyreis Anklage zu erheben und das auf heute in Garding anberaumte Sängerfest zu verbieten, sogar dazu geschritten ist, die Husumer Gesangvereine gänzlich aufzulösen.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 10. august 1862)
Det slesvigske ministerium nøjedes ikke kun med at lukke Husumer Gesangvereine, men også Tönninger Turnverein, forbød Gardinger sangerfest og gav guldsmed Beyreis en mulkt på 50 Thl. Beyreis appellerede, og appelretten stadfæstede dommen. Ikke fordi han havde sagt noget forkert, men fordi han havde overtrådt sine forpligtelser til ikke at holde nogen tale. Straffen skulle betragtes som en korrigende straf. Også Flensburger Gesangverein blev kort efter lukket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar